Inkontinensbehandling i Danmark - Sundhedsstyrelsen

3.2 Typisk patientforløb - udredning
Afsat tid til første fremmøde
Der er stor variation i den tid, de enkelte behandlingssteder afsætter ved det første ambulante fremmøde
til en patient med urininkontinens.
Inkontinensklinikkerne afsætter mest tid til det første fremmøde (median 60 min.), mens de gynækologiske
(median 30 min.) og urologiske/kirurgiske ambulatorier (median 25 min.) afsætter væsentlig mindre
tid. Endvidere afsætter behandlingssteder med fast tværfagligt team mere tid til første fremmøde
(median 43 min.) end behandlingssteder uden etablerede tværfaglige teams (median 31 min). Der fandtes
ingen variationer mellem de enkelte amter.
Den afsatte tid afhænger tilsyneladende af det pågældende behandlingssteds organisatoriske fokus på
urininkontinens, idet inkontinensklinikker og behandlingssteder med tværfaglige teams afsætter mere tid
til den første konsultation end behandlingssteder uden specielt fokus på problemstillingen.
Der er ingen sammenhæng mellem den afsatte tid til første fremmøde og antallet af fremmøder, der er
afsat til den basale/primære udredning. Dvs. at behandlingssteder, der kun anvender ét fremmøde til
udredning, i gennemsnit afsætter samme begrænsede tid til dette ene fremmøde som behandlingssteder,
der anvender to eller flere fremmøder.
Spørgsmålet er, om det har kvalitetsmæssige konsekvenser for patienten, såfremt et behandlingssted
med mindre fokus på urininkontinens kun afsætter 15-20 minutter til patientens første fremmøde sammenlignet
med 60 minutter på et behandlingssted med et større organisatorisk fokus på problemstillingen
Er det muligt at gennemføre samme udredningsaktiviteter på 15 minutter som på 60 minutter
Såfremt det ikke har kvalitetsmæssige konsekvenser for patienten, hvor lang tid der afsættes, kan der
omvendt rejses tvivl om, hvorvidt ressourcerne udnyttes på en hensigtsmæssig måde, når der nogle
steder afsættes 60 minutter eller mere til det første fremmøde. Det vil være naturligt at efterspørge en
evaluering af udredningsaktiviteterne for at afdække den mest rationelle udnyttelse af ressourcer under
samtidig hensyntagen til en samlet høj kvalitet i udredning, rådgivning og behandling af patienten.
Hvem ser patienten ved første og andet fremmøde
Speciallæger ser på ca. 70% af behandlingsstederne normalt patienten ved det første fremmøde, men på
ca. 20% af stederne (17 steder) ser en sygeplejerske (uroterapeut eller kontinenssygeplejerske) alene
patienten ved det første fremmøde. Det skal yderligere fremhæves, at på syv ud af de ni inkontinensklinikker
er det sygeplejersken alene, som ser patienten ved det første fremmøde, og på tre af disse
inkontinensklinikker er der normalt heller ikke en læge til stede ved patientens andet fremmøde.
Dette rejser spørgsmålet om, hvilken organisationsform der giver den mest rationelle udredning. Er det
mest rationelt, at en sygeplejerske gennemfører den første del af udredningen af patienten, hvor en
række aktiviteter iværksættes/gennemføres i forhold til fastlagte standarder, eller er det mest rationelt,
at en læge ved et første fremmøde anlægger en udredningsplan for patienten enten alene eller i samarbejde
med en sygeplejerske
Spørgsmålet er, om specielt uddannede sygeplejersker i fremtiden i højere grad vil få til opgave at diagnosticere
inkontinens og kun involvere læger, såfremt en udredning afviger fra en defineret standard
Men er der sikkerhed for, at den faglige kvalitet ved udredning og evt. behandling er tilstrækkelig god,
såfremt en specielt uddannet sygeplejerske alene ser patienten ved både første og andet fremmøde
Det skal bemærkes, at en mindre del af behandlingsstederne (ca. 15 behandlingssteder, som med én undtagelse
alle er urologiske/kirurgiske ambulatorier, jvf. bilag 5) har under 20-30 nye patienter årligt. Disse
behandlingssteder har formentlig få muligheder for at organisere en rationel udredningsstrategi med fokus
på opdeling af opgaver mellem relevante faggrupper.
61