Om kommunernes afslag på ledsageordning efter servicelovens § 97

Konsekvensen heraf er, at en ansøger, der eksempelvis har fået afslag på ledsagelse
efter servicelovens § 97 med henvisning til, at vedkommende har socialpædagogiske
behov, ikke får behandlet sin ansøgning om ledsagelse efter den – viser det sig – mest
relevante regel. Det betyder også, at kommunerne i knap 60% af sagerne, hvor det
har været relevant, ikke i tilstrækkeligt omfang har undersøgt, om borgeren skulle have
hjælp til ledsagelse, typisk efter § 85.
Eksempel på en sag, hvor der i høj grad er sket helhedsvurdering
Sag nr. 26
Sagen vedrører en 51-årig mand med både nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Fra sygehus er blandt andet oplyst, at han kræver opsyn og er let afledelig. I handleplanen
er det beskrevet, at han har svært ved at orientere sig. Udover fremadskridende
gangproblemer er han også diagnosticeret med organisk, langsomt fremadskridende
demens som følge af alkoholmisbrug. I afgørelsen om afslag efter § 97 har kommunen
henvist til C-17-03 og vurderet, at han ikke kan færdes alene og har brug for
socialpædagogisk bistand af en uddannet person. En uge efter visiteres han til hjælp
efter § 85, hvorefter der senere udarbejdes ny handleplan, hvor det blandt andet
fremgår, at han får hjælp til ledsagelse.
Eksempel på en sag, hvor der i nogen grad er sket helhedsvurdering
Sag nr. 17
Der ansøges om ledsagelse til biograf, koncerter og svømning. Hun har Downs Syndrom.
Hun har selv underskrevet ansøgningen, som også er underskrevet af en hjemmevejleder.
Det er oplyst, at hun ikke selv kan færdes udenfor lokalområdet, dvs. hun
kan gå fra bopæl til busstop sammen med de øvrige beboere. Hun har brug for ledsagelse
til og fra et sted og det er nødvendigt at ledsageren er til stede. Kommunen
meddeler afslag med den begrundelse, at idet hun bor i et bofællesskab og er bevilget
hjemmevejledning efter § 85, skønnes der ikke at være tale om ledsagelse uden socialpædagogisk
indhold. Det er oplyst, at støtten efter § 85 også omfatter ledsagelse,
men kommunen har ikke taget stilling til, om denne støtte fortsat er tilstrækkelig.
Eksempel på en sag, hvor der i ringe grad er sket helhedsvurdering
Sag nr. 31
Der er ansøgt om ledsagelse til gåture osv. og samvær. Det er i ansøgningen oplyst, at
han har et kranietrauma, middelsvær demens pga. alkohol, forbigående sindssygetilstand
(delir), bevidsthedsforstyrrelse og desorientering. Der er meddelt afslag med
den begrundelse, at han ikke er omfattet af målgruppen, da der ikke, jf. vejledningen,
kan bevilges ledsagelse til personer, som har nedsat funktionsevne pga. sociale årsager.
Kommunen har lagt vægt på, at det fremgår af de lægelige oplysninger, at han lider
af ret udtalt alkoholisk demens og fortsat drikker ret massivt. Herudover har lægen
oplyst, at manden bor på et døgnbemandet bosted og har neglect (manglende
fornemmelse af den ene side af kroppen). Lægens kendskab til ham er begrænset, og
han har derfor kontaktet borgerens kontaktperson, som til lægen har oplyst, at han til
dels selv kan finde rundt, i hvert fald går han selv og køber øl og andre ting, men at
han hurtigt kan blive forvirret og aggressiv. Bostedet har også svært ved at håndtere
ham.
Kommunen burde have taget stilling til, om der kunne bevilges ledsagelse efter § 85,
evt. yderligere ledsagelse, hvis han i forvejen er bevilget dette i forbindelse med ophold
i bosted.
PRAKSISUNDERSØGELSE 2011 20