Arbejdsulykke PETER FABER den 16. december ... - Søfartsstyrelsen

På grundlag af ovenstående er det ikke muligt for Opklaringsenheden med sikkerhed at
kunne konstatere, om skibets bevægelser i søen har medført et momentvis forøget træk, som
ikke er blevet observeret af spiloperatørerne, før kædestopperen sprang, og trækket igen blev
formindsket.
Vejret og skibets bevægelser
Vejr, sø og strøm er af stor betydning for kabeloperationer. Dette fremgår også flere steder i
PETER FABER’s kvalitetsmappe. Vejret i døgnene før ulykkesdagen, og også ved det
pågældende døgns begyndelse, havde været for dårligt til kabeloperation. Ifølge skibsføreren
kræver en kabeloperation et rimeligt vejr, og grænsen er sø ca. 6 (3 m).
Ifølge forklaringerne fra de interviewede besætningsmedlemmer var der på
ulykkestidspunktet en vestlig vind, ca. 12 m/sek. og ca. 1,5 m høje dønninger fra nordnordvest.
Skibet lå stille på en vestlig kurs, og dønningerne er således kommet ind foran for
tværs om styrbord.
Skibsføreren har efterfølgende til Opklaringsenheden indsendt data fra en observationsbøje
ca. 15 sømil nord for ulykkespositionen. På bøjens position viser dataene på
ulykkestidspunktet en vindstyrke på ca. 8 m/sek. og en bølgehøjde på ca. 1,8 m, faldende fra
ca. 2,5 m kl. 12.00.
En skibsassistent på skiftet før kl. 18.00 har efterfølgende til Opklaringsenheden oplyst, at
efter hans opfattelse blev skibet løftet minimum 5 m fra bølgedal til bølgetop, samt at han
skønnede vindstyrken til at være større end 12 m/sek.
På grundlag af ovenstående er det ikke muligt for Opklaringsenheden med sikkerhed at
kunne konstatere søens højde på ulykkestidspunktet. Et løft af skibets stævn, fra bølgedal til
bølgetop, vil øge trækket på kædestopperne. Den omstændighed, at søen kom ind foran for
tværs om styrbord, har naturligt medført størst træk på den styrbords kædestopper.
9. Konklusion
Skibsassistenten i PETER FABER omkom, fordi den styrbords kædestopper brast, svippede
op og ramte ham i hovedet.
Det kan ikke med sikkerhed afgøres, hvorfor kædestopperen brast, men det skønnes rimeligt
at antage, at det skyldes et momentvis træk på tæt ved og over 160 kN forårsaget af skibets
bevægelser i søen.
Det har været en medvirkende årsag til ulykken, at den anvendte arbejdsmetode i forbindelse
med overskæring af kablet var ukontrollabel og risikofyldt, fordi den nødvendiggjorde, at
skibsassistenten skulle læne sig ud over stævnen og kablet.
14