30.03.2015 Views

Sct. Georg 3/2005 - Sct. Georgs Gilderne

Sct. Georg 3/2005 - Sct. Georgs Gilderne

Sct. Georg 3/2005 - Sct. Georgs Gilderne

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Åbent brev til landsgildeledelsen!

Kære landsgildeledelse!

’TAK’ for det brev jeg fik, der fortalte, at

landsgildeledelsen endnu engang havde skåret

i budgetforslaget for den kommende periode,

sådan at der nu er afsat kr. 0 til Gambia-Projektets

arbejde de næste 2 år!! Hvordan kan

netop Sct. Georgs Gilderne i Danmark, en

organisation - eller som vi ynder at kalde os

- en bevægelse, som bygger på gildelov og

gildeløfte, blot med et pennestrøg lukke og

slukke for hjælpen til Gambia – for det frygter

jeg bliver resultatet!

Til Gambia-Projektet er naturligt knyttet

en række mere eller mindre faste årlige udgifter

såsom lagerleje, møde- og transport- samt

administrationsudgifter. Vi har gennem flere

år ’hutlet’ os igennem med lager i en gammel

stald, hvortil såvel svaler som katte havde fri

adgang , så alt måtte pakkes ind i plast), men

for et år siden skaffede vi god lagerplads, som

desværre koster 5.000 kr. om året. Der

er en bestyrelse, som mødes (de sluger selv de

fleste af udgifterne) og så er der afhentninger:

gildebrødre er søde til at få fat i skole- og

hospitalsudstyr, så sætter vi en stor hænger på

bilen og triller af sted – det bliver mange kilometer

om året, det kan ikke være rigtigt, at

min mand og jeg selv skal betale de udgifter.

I forvejen tager vi til Gambia en gang om året

for egen regning, for projekterne skal følges

op, hvis det skal fungere. Én gang – i 2001 -

har jeg været dernede på en betalt tur – det

var, da der opstod problemer, som kun kunne

løses ved personlig tilstedeværelse.

Vi har i løbet af de sidste 4 år fået godt

gang i arbejdet igen, med fremskaffelse/afskibning

af skole- og hospitalsudstyr og med

scholarships til elever ved Værkstedsskolen i

Soma og børnehave-/før skole eleverne ved

Hanne Vibe Nursery – i indeværende skoleår

er betalt for hhv. 36 og 32 elever. Det er flot,

og vi er meget taknemlige for, at så mange

gilder og gildebrødre tager del i arbejdet. Vi

har i scholarship-beløbet medregnet 10% administrationsomkostninger,

og det kan godt

dække porto og papir, men det kan – og skal

– ikke dække huslejen til genbrugsdelen af

vort arbejde!

Vi er også meget glade for de kontante

donationer vi får – enten de er ’øremærkede’

eller ej, og normalt bruger vi de ’umærkede’,

hvis der pludselig er ting der skal repareres

eller fornys, eller der er ting, der ikke kan

søges andre fondsmidler til. Jeg synes, det

ville være helt forkert at bruge dem til faste

udgifter, da jeg kan frygte, de så vil udeblive.

Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre

landsgildeledelsen til at finde – ikke blot de

5.000, der var tilbage på budgettet efter sidste

beskæring, men kr. 10.000,- til Gambia-Projektets

gennemførelse den kommende 2-års

periode.

Karin Boldsen, Projektbestyrelsesformand

Svar på Karin Boldsen’s åbne brev til Landsgildeledelsen

Landsgildeledelsen skal på hvert Landsgildeting fremlægge et forslag til budget, som skal

godkendes af tinget. Først en debat, som kan føre til ændringer i det fremlagte budget. Denne

debat bør foregå på Landsgildetinget. På sidste møde udarbejdede Landsgildeledelsen det forslag,

som vil blive fremlagt på Landsgildetinget, ingen let opgave, men det lykkedes at udarbejde

et afbalanceret budget. Uden at gå i enkeltheder kan jeg oplyse, at resultatet er en kombination

af besparelser og indtægtsstigning. En af de besparelser, som Landsgildeledelsen

fandt nødvendig, var at stoppe den budgetfastlagte støtte til Gambia-projektet, en beslutning,

som blev truffet af nødvendighed og ikke med glæde. Karin Boldsen blev orienteret, da

Landsgildeledelsen var af den opfattelse, at en sådan beslutning ikke skulle komme som en

overraskelse. Det er med nogen undren jeg læser Karin Boldsen’s åbne brev som reaktion på

denne orientering. Gambia-projektet er kun en del af hele budgettet, som for øvrigt ikke er

offentliggjort endnu. En diskussion af et enkelt budgetpunkt vil ikke give megen mening lige

nu. men vil tværtimod foregribe budgetdebatten, som bør foregå i et andet forum, på et andet

tidspunkt og på grundlag af kendskab til det samlede budget. I øvrigt er det Landsgildeledelsens

opfattelse, at Gambia-projektet er af en sådan karakter, at det falder ind under ’Hjælpefondens’ formålsbestemmelser,

således at bestyrelsen for projektet også i fremtiden vil kunne søge støtte her.

Nils Henning Nordstrøm, LGS

7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!