Når naturen gør os syge - Grønt Miljø

6
Asiatisk træbuk (Anoplophora
chinensis) der angriber løvtræer, er
en af de ubehagelige invasive arter
vi med god grund kan frygte.
tionale Natura-2000 netværk
af beskyttede områder og den
naturovervågning der har fungeret
de sidste 6-7 år.
Thomas Færgemann fra
Concito, en grøn fondsfinansieret
tænketank, bemærkede
at vi klimamæssigt set stadig
er bundet af Kyoto-aftalen og
faktisk er bagud med vores
CO 2-reduktioner. Men det kan
nås med kendte virkemidler
som energiafgrøder og skovrejsning.
Og det giver samtidig
mere natur, bemærkede han.
De invasive arter
En ubehagelig følge af globaliseringen
er de invasive arter
der vælter ind som følge af
transport, handel og turisme -
bevidst eller tilfældigt. Enkelte
etablerer sig, og blandt dem
kan der gemme sig nye invasiv
arter som udfolder sig frit
uden naturlige reguleringsmekanismer.
For nogle er klimaforandringerne
en fordel,
f.eks. varmeelskende arter der
i forvejen bruger bymiljøet
som brohoved.
Vi har allerede set flere eksempler
på nye uønskede arter,
f.eks. kastanje-minérmøl, tjørnepragtbille
og kongeskjoldlus
- for ikke at tale om gamle
kendinge som kæmpebjørneklo,
rynket rose og elmesyge,
forklarede Hans Peter Ravn og
Iben M. Thomsen fra Skov &
Landskab. Flere arter står tilmed
på spring eller er allerede
et problem i lande syd for os,
f.eks. bynkeambrosie, egeprocessionsspinder,harlekinmariehøne,
asiatiske træbukke og
fyrrevednematoden.
De asiatiske træbukke, der
bl.a. er etableret i Tyskland,
angriber løvtræer, især Acer
som ellers hidtil har hørt til de
sunde arter. Til bekæmpelsen
hører at fjerne alle værtstræer
inklusiv stød inden for 200 meters
afstand.
En af de frygtede arter vi
hidtil er sluppet for, er egevisnesygen,
en svampesygdom
med potentiale til at blive lige
så slem som elmesygen. Som
med elmesygen er der en
svamp i én verdensdel (Nord-
amerika) og en barkbille i en
anden (Europa). Føres de sammen
kan det gå helt galt. Der
har været strikse handelsbestemmelser
siden 1972. Og de
har virket indtil nu, måske fordi
problemet frygtes lige meget
på hver side af Atlanten.
Et succeseksempel. Også den
ubehagelige askepragtbille er
det lykkedes at undgå.
I forvejen er der mange handelsregler
der forsøger at
dæmme op for problemet.
Hvad kan man ellers gøre? Jo,
man kan være opmærksom,
have et beredskab klart, reagere
hurtigt hvis man opdager
noget. Og sørge for et godt
samarbejde mellem myndigheder,
forskere og forvaltere, lød
det fra Ravn og Thomsen. Tilhørerne
rynkede brynene over
det afmægtige svar.
Det globale universitet
Universiteterne er havnet i en
global konkurrence om ansatte,
studerende og forskningsmidler.
Samtidig er universiteterne
begyndt at fungere som
drivere i samfundet. Derfor er
de er ved at forandre sig, forklarede
Per Holten-Andersen,
dekan ved Det Biovidenskabelige
Fakultet som Skov & Landskab
hører under.
Det kan man også let høre.
Borte er de dage da der kun
var danske studerende der kun
talte dansk. Fra 2012 skal alle
fakultetets kandidatuddannelser
foregå på engelsk, og de
12 gør det allerede. Det følges
op af en sprogpolitik med
sprogcertificering af lærere og
sprogkurser for de studerende.
Sigtet er ikke mindst at danske
studerende skal kunne begå
sig når de studerer udenlands -
hvad flere og flere gør. Der vil
blive lagt vægt på at de studerende
i alle tilfælde kender
den danske terminologi af
hensyn til den formidling der
senere vil følge i arbejdet, forklarede
Holten-Andersen.
Og ambitionen fejler ikke
noget. Fakultetet er i øjeblikket
i gang med en ny international
strategi for 2010-2015.
Den skal udbygge fakultetets
position som en ‘attraktiv international
institution med et
undervisnings- og forskningsmiljø
der konkurrerer med de
bedste.’ Det betyder bl.a. flere
internationale medarbejdere,
og midler. Og flere studerende
der kommer fra udlandet og
rejser til udlandet. Det vil ifølge
Holten-Andersen også gøre
det lettere at bevare små uddannelser,
for hvis man ikke
bruger engelsk, afskærer man
sig på forhånd fra både studerende
og undervisere.
De rigtige tilskud
I det åbne land ender det gerne
med at der laves en kontrakt
med lodsejeren om hvordan
naturen skal tilgodeses.
Ikke så mærkeligt for tilskudsordninger
baseret på lodsejernes
frivillige deltagelse er et
nøgleinstrument i EU til at forvalte
natur og miljø.
Derfor er det vigtigt at forstå
hvad der bestemmer lodsejerens
beslutning, forklarede
ph.d.-studerende Stine Wamberg
Broch og Suzanne Elizabeth
Vedel der i en spørgeundersøgelse
har loddet stemningen
blandt 1027 lodsejere.
Når det gælder en kontrakts
formål er de mest positive over
for biodiversitet, mindst for rekreation.
De vil meget gerne
GRØNT MILJØ 2/2010