Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

Thus the economic character of the patriciate was quite fluid; only its center of gravitation
can be determined, and this undoubtedly was rentiership. We should strongly stress once
again that the urban residence of the patriciate had its economic cause in the urban econo-
mic opportunities, and hence that in every case the economic power of the urban nobility
derived from the exploitation of such sources of revenue. 36
Adelen kunne altså indlade sig på forskellige økonomiske aktiviteter, der havde
forpagtning til fælles, den var ikke lukket for nytilkomne, og den havde sit
centrum i byen. Det er også et vigtigt tegn på, at der ikke, som i middelalderen,
var en opdeling mellem et by-borgerskab og en landadel. 37 Den gruppe, der for
alvor syntes at true aristokratiets position, var i stedet de selvstændige bønder, der
udgjorde kernen i falanksen. Det var dem, der støttede op om tyrannerne mod
aristokratiet, og som i Athen fik magten, da Peisistratiderne faldt og Kleisthenes
indførte sine reformer.
Hvad kendertegner så det græske aristokrati og adel? Aristoteles opregner i
Politikken (1291b 28-30) kendetegnene på aristokratiet, som han kalder οἱ
γνώριµοι (de ansete), til at være: πλοῦτος, εὐγένεια, ἀρετή og παιδεία altså rigdom,
god fødsel, dyd og dannelse. Hans definition synes at være en af de mest præcise,
og den bliver stadig brugt af nutidens forskere i ‘elite’. 38 En af dens fortrin er for
mig at se, at selv om den stammer fra det 4. årh., kan begreber som ἀρετή og
παιδεία sagtens føres tilbage til arkaisk tid, blot skal man tage højde for, at de
indeholdt noget andet. Ἀρετή er således et begreb, der, selv om det var et adels-
mærke fra arkaisk tid og frem, undergik store forandringer. 39 En anden tilgang til
en definition af aristokratiet er den, som Elke Stein-Hölkeskamp giver, når hun
tager udgangspunkt i tidlig arkaisk tid og beskriver aristokratiet ud fra deres selv-
forståelse, som den kommer til udtryk i de homeriske digte. 40 De træk, som hun
sammenfattende fremhæver, er “deres personlighed, deres sociale, økonomiske,
fysiske og militære overlegenhed,” 41 og den model, baseret på aristokratiets selv-
36. Weber (1968) 1293.
37. Jvf. Murray (1993) 191: “There is no sign that Attica was ever a countryside of large estates.”
38. Jvf. Ober (1991) 11-12.
39. Se LSJ s.v. ἀρετή: “goodness, excellence, of any kind, in Hom. esp. of manly qualities”; for senere
at blive til: “esp. moral virtue, Democr. 179, 263, al., Gorg. Fr. 6”.
40. Stein-Hölkeskamp (1989) 15-56.
41. Stein-Hölkeskamp (1989) 55.
AIGIS 10,2 10