Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

Hvad er der så blevet kastet lys over? Først og fremmest kan man se, at aristo-
kratiet gik bort fra at bære sværd, hvilket sikkert skyldtes en ændring i krigsfø-
relsen, da det falder sammen med, at spyddet bliver det altdominerende våben i
hoplitkrigsførelsen. Spyddet blev fortsat båret, men samtidig indtraf en betyd-
ningsfuld samfundsændring, nemlig bystatens fremkomst. I bystaten måtte aristo-
kratiet i højere grad konkurrere om monopolmulighederne. Denne proces blev
yderligere forstærket ved, at en ny symposie- og gymnasiekultur opstod via
inspiration fra østen, hvilket førte til den såkaldte royale mekanisme, der igen
havde som konsekvens, at aristokratiet gradvist ændrede sin opførsel fra en mere
ekstern direkte og ofte voldelig til en mere civiliseret og mere forfinet, da de blev
nødt til i stigende grad at tage hensyn til hinanden. Monopol-mekanismen fort-
satte sideløbende med at indskrænke voldsmonopolet på færre og færre hænder,
hvilket til sidst fik den konsekvens, at en enkelt aristokrat sad inde med al magten,
og på den måde opstod der tyranni i flere bystater. Det smittede af på bevæb-
ningen på den måde, at det nu var tyrannen alene, der besad voldsmonopolet, et
voldsmonopol der normalt blev udøvet af tyrannens livvagter, spydbærerne, men
som i Peisistratos tilfælde i Athen bestod af køllebærere, hvilket kunne tyde på, at
civilisationsprocessen allerede her havde sat sig så meget igennem, at spydbærere
var en for voldsom manifestation af magt.
Aristokratiet, der nu var helt afskåret fra en mere voldsbetonet manifestation
af deres magt, udviklede i dette klima en ekstrem grad af conspicuous display. De
var gået helt over til at bære stav, hvilket dog stadig kan ses som et levn fra
spyddet. Men resten af deres beklædning blev ændret til at være et udtryk for den
lydiske/ioniske stil, ἁβρότης (luksus), der var en stil, forfattere som Aristofanes og
Thukydid kunne huske. Da Peisistratiderne faldt i Athen, havde monopol-meka-
nismen så effektivt samlet magten hos folket, at aristokratiet ikke kunne overtage
den igen.
Herefter overgik magten i stedet til de mange, folket, og aristokraten Kleist-
henes fik indført demokratiet i Athen. Dette medførte, sammen med en øget stig-
matisering af alt østlig svaghed og dekadence oven på Perserkrigene, et stigende
pres nedefra på aristokratiet, så de efterhånden afførte sig deres ekstravagante
mundering og ophørte med at bære stav, eller parasol for den sags skyld, mod til
gengæld at få en vigtig rolle i demokratiets udøvelse. Dette varede ved indtil Den
AIGIS 10,2 43