Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

Her er konsekvensen af τὸ ἁβροδίαιτον (feminiseringen), at ældre mænd i gamle
dage “bar chitoner af linned og bandt håret op i en knude ved at fæstne det med
guldgræshopper.” Denne beskrivelse kan igen bakkes op med følgende passage fra
Ridderne af Aristofanes, hvor Demos bliver forynget, så han kommer til at ligne
sig selv fra de gode gamle dage under Aristeides og Miltiades. Og så kommer han
til at se sådan ud (1329-34): 124
Χορός
ὦ ταὶ λιπαραὶ καὶ ἰοστέφανοι καὶ ἀριζήλωτοι Ἀθῆναι,
δείξατε τὸν τῆς Ἑλλάδος ὑµῖν καὶ τῆς γῆς τῆσδε µόναρχον.
Ἀλλαντοπώλης
ὅδ᾽ ἐκεῖνος ὁρᾶν τεττιγοφόρας, ἀρχαίῳ σχήµατι λαµπρός,
οὐ χοιρινῶν ὄζων ἀλλὰ σπονδῶν, σµύρνῃ κατάλειπτος.
Alt sammen fører det til, at vi kan konkludere, at adelen under indtryk af foran-
dringerne i samfundet – magtens konsolidering blandt færre og færre og voldens
endelige monopolisering – forfinede deres vaner og anlagde en mindre krigerisk
stil. Stilen var i høj grad inspireret af den lydisk-persiske kultur som en måde at
overtage disses højagtede position på. Konsekvensen var, at adelens i forvejen
aftagende krigeriskhed svækkedes yderligere.
14. Den strenge stil
I løbet af det 5. årh. sker der to ting med ἁβρότης. For det første er aristokratiet
ikke længere den eneste stand, der praktiserer en luksuriøs livsstil, som folket nu
også i højere grad lægger sig efter. For det andet sker der en tydelig udvikling i
påklædningen fra Perserkrigenes tid ved, at de fleste af de eksplicitte træk ved den
lydiske kultur bliver mere og mere nedtonet. Det bliver atter meget godt belyst
hos Thukydid (1.6), der skriver (i forlængelse af det foregående citat):
µετρίᾳ δ᾽ αὖ ἐσθῆτι καὶ ἐς τὸν νῦν τρόπον πρῶτοι Λακεδαιµόνιοι ἐχρήσαντο καὶ ἐς τὰ ἄλλα
124. Kor: Åh du glinsende, violkransede og misundte Athen | Vis os Hellas og denne jords enehersker.
Allantopoles: Her ser du ham, den græshoppebærende, lysende i sin gamle form. | Han
dufter ikke af kage men af fredsaftaler, salvet med myrra.
AIGIS 10,2 38