Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

πρὸς τοὺς πολλοὺς οἱ τὰ µείζω κεκτηµένοι ἰσοδίαιτοι µάλιστα κατέστησαν. 125
Udviklingen fra en mere luksuriøs ionisk-lydisk tøjstil til en mere ‘spartansk’ i
form af en kortere chiton med en stor kappe (ἱµάτιον) eller en mindre slags
(χλαῖνα) har A.G. Geddes beskæftiget sig med i et interessant studie (1987), hvori
han finder årsagen til den i det forhold, at athenerne i det 5. årh. nu var stolte over
at være: “[L]eisured, fit – fighting fit one might say – equal and like-minded, and
that is the message that the clothes are meant to communicate.” 126 Disse forhold
var afstedkommet af interne ændringer i samfundet, og Geddes forholder sig også
kritisk til den mere traditionelle forklaring: At grækerne begyndte at se ned på den
lydisk-ioniske stil, efter at perserne havde besejret ionerne og grækerne sidenhen
perserne. 127 Men selv om jeg selv er enig i hans karakteristik af athenernes
ændrede idealer, vil jeg mene, at den sagtens kan sammenkædes med en general
foragt for persere, lydere og ionere, hvilket fx Herodots beskrivelser af Kroisos og
Kyros’ samtaler meget klart viser. 128 Man kan altså forestille sig en proces, hvorved
athenerne under indtryk af det nye demokrati var ved at ændre deres ydre vaner,
hvilket pressede overklassen til at ændre deres tøj fra en mere ekstravagant lydisk
orienteret stil til en mere lighedsorienteret. Processen blev så bare yderligere
bestyrket af Perserkrigene, for efter sejren over de tidligere så frygtede persere
kunne den menige athener nu kun se med mistænksomhed og foragt på alt det,
som aristokratiet havde indoptaget fra østen, da østen nu blev forbundet med
dekadence og svaghed, kort sagt alt det, grækerne forstod ved the other (barbarer,
kvinder, slaver og alle andre modsætninger, de kunne definere sig i opposition
til). 129
Det lidt paradoksale i skiftet fra en ἁβροσύνη-stil til en spartansk var på den
anden side, at man kom til at forbinde den glorværdige fortid under Perserkrigene
med noget forfinet og ekstravagant. Det bliver igen glimrende belyst af en anden
125. De første, der derimod begyndte at gå med den mere enkle tøjstil, der stadig er i brug, var
spartanerne. Hos dem omstillede de rige også deres livsstil i andre henseender, så at den i
højeste grad var lig folkets.
126. Geddes (1987) 331; jvf. 323-31.
127. Geddes (1987) 322, n. 137.
128. Jvf. ovenstående pp. 38.
129. Jvf. Hall (1991) 56-62.
AIGIS 10,2 39