17.11.2012 Views

Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

således, at hvor det først kun var lederne af de store familier, der tog del i kampen,<br />

var det i Athens <strong>til</strong>fælde <strong>til</strong> sidst kun en enkelt aristokrat, Peisistratos, der besad<br />

voldsmonopolet, og, som Aristoteles siger, gjorde en tyran normalt alt for at<br />

begrænse de andre aristokraters magtudøvelse. Men selv da Peisistratos skulle<br />

overtage magten, var det ved køllers og ikke spyds hjælp. Samfundet må altså alle-<br />

rede da have udviklet en større <strong>til</strong>bageholdenhed i forhold <strong>til</strong> voldsudøvelsen, en<br />

<strong>til</strong>bageholdenhed, der i høj grad skyldtes den royale mekanisme, der ændrede<br />

aristokraternes adfærd over for hinanden <strong>fra</strong> en mere voldelig, konkurrerende<br />

form <strong>til</strong> en mere høvisk. Tendensen blev yderligere forstærket ved monopol-<br />

mekanismen, der <strong>fra</strong>tog flere og flere aristokrater enhver mulighed for at vinde<br />

magt og ressourcer, efter først at være blevet afhængige af en gruppe stadigt færre<br />

og stadigt mægtigere ledere.<br />

Selv om der er mange forskelle mellem på den ene side den periode og det<br />

geografiske område, Elias beskriver, nemlig Europa <strong>fra</strong> middelalderen og frem <strong>til</strong> i<br />

dag, på den ene side og det <strong>arkaisk</strong>e <strong>Grækenland</strong> på den anden, synes den royale<br />

mekanisme og monopol-mekanisme alligevel at kunne overføres ganske elegant <strong>til</strong><br />

antikkens <strong>Grækenland</strong>. Modellen ser ud <strong>til</strong> at kunne forklare, hvorfor aristokratiet<br />

i stedse mindre grad gik med våben, sam<strong>tid</strong>ig med at de anlagde en mere luksuriøs<br />

livss<strong>til</strong>. Denne livss<strong>til</strong> bliver hos Elias forbundet med hofkulturen, men hos<br />

grækerne kan man ligeså vel kalde den for symposiekulturen. Hvor hoffet hos<br />

Elias er rummet, hvor aristokratiet omlægger sine vaner <strong>fra</strong> det krigeriske <strong>til</strong> det<br />

civiliserede, udgør symposiet i <strong>Grækenland</strong> det samme rum.<br />

11. Fra spyd <strong>til</strong> stav<br />

Spyddets rolle i ikonografien varierer <strong>fra</strong> omkring 650 <strong>til</strong> 500 f.v.t. 89 Der er stor<br />

forskel på mængden af afbildninger <strong>fra</strong> vasemaler <strong>til</strong> vasemaler. Hos nogle malere<br />

såsom Heidelbergmaleren, Amasismaleren og Affekteren (også kaldet Den affekte-<br />

rede maler) er der masser af spydbærere. Men omkring slutningen af det 6 årh.<br />

begynder vasemalerne dog at afbilde færre og færre. Van Wees påviser, at der<br />

optræder en stor mængde lansebærere i den <strong>tid</strong>lige og mellemste del af Affekte-<br />

89. Jvf. van Wees (1998) 57.<br />

AIGIS 10,2 27

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!