Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

således, at hvor det først kun var lederne af de store familier, der tog del i kampen,
var det i Athens tilfælde til sidst kun en enkelt aristokrat, Peisistratos, der besad
voldsmonopolet, og, som Aristoteles siger, gjorde en tyran normalt alt for at
begrænse de andre aristokraters magtudøvelse. Men selv da Peisistratos skulle
overtage magten, var det ved køllers og ikke spyds hjælp. Samfundet må altså alle-
rede da have udviklet en større tilbageholdenhed i forhold til voldsudøvelsen, en
tilbageholdenhed, der i høj grad skyldtes den royale mekanisme, der ændrede
aristokraternes adfærd over for hinanden fra en mere voldelig, konkurrerende
form til en mere høvisk. Tendensen blev yderligere forstærket ved monopol-
mekanismen, der fratog flere og flere aristokrater enhver mulighed for at vinde
magt og ressourcer, efter først at være blevet afhængige af en gruppe stadigt færre
og stadigt mægtigere ledere.
Selv om der er mange forskelle mellem på den ene side den periode og det
geografiske område, Elias beskriver, nemlig Europa fra middelalderen og frem til i
dag, på den ene side og det arkaiske Grækenland på den anden, synes den royale
mekanisme og monopol-mekanisme alligevel at kunne overføres ganske elegant til
antikkens Grækenland. Modellen ser ud til at kunne forklare, hvorfor aristokratiet
i stedse mindre grad gik med våben, samtidig med at de anlagde en mere luksuriøs
livsstil. Denne livsstil bliver hos Elias forbundet med hofkulturen, men hos
grækerne kan man ligeså vel kalde den for symposiekulturen. Hvor hoffet hos
Elias er rummet, hvor aristokratiet omlægger sine vaner fra det krigeriske til det
civiliserede, udgør symposiet i Grækenland det samme rum.
11. Fra spyd til stav
Spyddets rolle i ikonografien varierer fra omkring 650 til 500 f.v.t. 89 Der er stor
forskel på mængden af afbildninger fra vasemaler til vasemaler. Hos nogle malere
såsom Heidelbergmaleren, Amasismaleren og Affekteren (også kaldet Den affekte-
rede maler) er der masser af spydbærere. Men omkring slutningen af det 6 årh.
begynder vasemalerne dog at afbilde færre og færre. Van Wees påviser, at der
optræder en stor mængde lansebærere i den tidlige og mellemste del af Affekte-
89. Jvf. van Wees (1998) 57.
AIGIS 10,2 27