17.11.2012 Views

Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

Om bevæbning i Grækenland fra arkaisk til klassisk tid - Aigis

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

I forhold <strong>til</strong> aristokratiet har vi således en klasse af mennesker, der er flyttet<br />

ind <strong>til</strong> byerne, og urbaniseringen, der finder sted allerede i <strong>tid</strong>lig geometrisk-<br />

<strong>arkaisk</strong> <strong>tid</strong>, s<strong>til</strong>lede aristokratiet over for stærkt øgede sociale krav, idet dens<br />

medlemmer nu skulle tage meget mere hensyn <strong>til</strong> hinanden. Hvis man f.eks.<br />

betragter den heltetype, der bliver beskrevet i Iliaden og Odysseen, og fores<strong>til</strong>ler<br />

sig, hvordan det ville gå, hvis aristokrater med en moralsk habitus svarende <strong>til</strong> de<br />

homeriske heltes skulle leve sammen i tæt kontakt med hinanden, ville det hurtigt<br />

resultere i anarki. 60 Aristokraterne har altså hurtigt måttet lære at tage mere<br />

hensyn <strong>til</strong> hinanden, dengang de begyndte at indgå i tættere forbindelser med<br />

hinanden i den fremvoksende bystatskultur. Den kultur, som de inden for byens<br />

mure mere specifikt kom <strong>til</strong> at indgå i, var kulturen omkring symposiet, der <strong>fra</strong><br />

homerisk <strong>tid</strong> og gennem <strong>arkaisk</strong> <strong>tid</strong> med en del ændringer undervejs via inspira-<br />

tion <strong>fra</strong> østen udviklede sig <strong>til</strong> at blive aristokratiets samlingspunkt. 61 I den nye<br />

bystatsverden, hvor aristokraterne skulle tage mere hensyn <strong>til</strong> hinanden, er det<br />

nærliggende at antage, at det fænomen, Elias kaldte den royale mekanisme, kom <strong>til</strong><br />

at spille en rolle. Det går ud på, at den enkelte kriger eller ridder var fri, så længe<br />

han levede hjemme på sit gods, men når han blev indlemmet i et hof bestående<br />

dels af en konge (som han økonomisk var afhængig af), dels af andre riddere (som<br />

han ikke åbent kunne bekrige, men alligevel konstant lå i en vis form for konkur-<br />

rence med) blev han langsomt forvandlet <strong>fra</strong> ridder <strong>til</strong> hofmand. Mere overordnet<br />

beskriver Elias dette komplekse netværk af sociale grupper således:<br />

The hour of the strong central authority within a highly differentiated society strikes when<br />

the ambivalence of interests of the most important functional groups grows so large, and<br />

power is distributed so evenly between them, that there can be neither a decisive compro-<br />

mise nor a decisive conflict between them. It is a figuration of this kind to which here the<br />

term “royal mechanism” is applied. 62<br />

Konkurrencen mellem aristokraterne opstod, hvor magten var så ligeligt fordelt,<br />

at alle riddere frygtede for, at en af de andre skulle få den mindste fordel, men<br />

hvor deres position sam<strong>tid</strong>ig ikke var stærk nok <strong>til</strong>, at de kunne <strong>til</strong>lade sig en<br />

direkte militær konfrontation. Det er gennem den konstante og gradvist forøgede<br />

60. Jvf. Herman (2006) 258-65.<br />

61. Jvf. Murray (1993) 81; 207-13.<br />

62. Elias (1994) 320.<br />

AIGIS 10,2 18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!