Den gode by – hvorfor går det ofte galt? - Akademiet for de Tekniske ...

More documents

Recommendations

Info

Blokerende fjendebilleder Blandt byplanlæggere findes der klare fjendebilleder af investorer, developere og entreprenører: De vil ikke skabe den gode by, men sikre hurtig profit. Omvendt har investorer, developere og entreprenører også et billede af byplanlæggere: De er forstenede 68’ere, som ikke har nogen fornemmelse for, hvad folk vil betale for, endsige for, hvorledes den erhvervsøkonomiske fremtid tegner sig. Disse gensidige fjendebilleder blokerer ofte for en fremadrettet dialog om udviklingen af den gode by. Den gang i 60’erne – og for den sags skyld i 70’erne med – var der på de højere læreanstalter en ret entydig opfattelse af, hvem der var forhindringen for den gode plan for den gode by. Meget kort sagt var det “kapitalen”. Det kunne også siges længere og mere omstændeligt – og det blev det! I talrige analyser blev det vist, hvorledes snæversynede eller kortsigtede profithensyn medførte kvalitativt ringe løsninger i forbindelse med arealanvendelse, byggeri, byudformning og byfornyelse. Mange årgange af planlæggere trådte ud i praksis med en solid skepsis overfor de “smarte folk”, som ser mere på mulighederne for hurtigt at score kassen på et byggeprojekt end på hensynene til byen eller bydelens udvikling. Og både før og efter de brølende 60’ere og tidlige 70’ere, blev denne skepsis næret af mængder af eksempler på elendige byggeprojekter og misbrugte eller forspildte byudviklingsmuligheder. I et af temagruppens møder blev denne skepsis formuleret i en nutidig variant, hvor en byplanlægger med beklagelse pegede på, at den offentlige planlægning og regulering af byudviklingen har det hårdt i disse år. Bybygningen præges mere og mere af en uhellig – og også uheldig – alliance af investorer, udviklingsselskaber, entreprenører og ejendomsmæglere, som afkobler den offentlige planlægning. I stedet for en byudvikling til gavn for almenvellet får vi en markeds- og profitorienteret byudvikling, hvor det afgørende hensyn er, om slutproduktet er hurtigt omsætteligt til den for sælger rigtige pris. I den sammenhæng skubbes den offentlige planlægning til side – hvis den er uhensigtsmæssig – ofte gennem dispensationer opnået via pression eller sammenspisthed med det politiske system. Eller også tilpasses den offentlige planlægning til det foreliggende projektforslag, således at det pauvre projekt lovliggøres fra starten. I et efterfølgende temagruppemøde med investorer, entreprenører og bygherrer blev skrækeksemplerne på dårlig planlægning og forspildte byudviklingschancer hentet fra dele af byen, hvor det offentlige har – og igennem hele byudviklingsprocessen har haft – det fulde ansvar for, hvad der måtte bygges, og hvor det måtte ske. I København blev peget på det almindeligt udskældte byggeri langs Kalvebod Brygge og IT-byen i Sydhavnen som byområder, hvor der har været store penge på spil i hver enkelt bygning – men hvor helheden er blevet bymæssigt meget ringe. Også udbygningen af Holmen blev fremhævet som et eksempel, hvor den offentlige forudseenhed og planlægning i forbindelse med operabyggeriet har været af meget beskedent omfang. Især bydelens vejanlæg og trafiksystem bærer ikke præg af en samlet, forudseende planlægning. Heroverfor blev fremhævet den faste, helheds- og kvalitetsbeviste planlægning, som private konsortier har gennemført på Tuborgs gamle fabriksarealer i Hellerup og den til- 14 DEN GODE BY
svarende højkvalitets bybygning, som – også i privat regi – gennemføres i Havnestaden på Islands Brygge. Fra investor-/developerside blev det fremført som den centrale anke, at byplanlæggerne ikke tænker og planlægger med markedskræfterne. Kritikken var ikke, at byplanlæggerne arbejder imod markedet, men snarere, at de ikke tænker markedet og markedskræfterne ind i planlægningen i tilstrækkeligt og realistisk omfang. Det er ikke selve det at planlægge og stille krav, som er problemet – snarere tværtimod, der skal være veldefinerede rammer for hver enkelt bygherre for at sikre, at afkastet af investeringen ikke ødelægges af en uforudset og ødelæggende disposition på nabogrunden. I den sammenhæng blev den visse steder almindelige praksis, hvor kommunalpolitikere griber ind og dispenserer fra gældende planer, udsat for stærk kritik. Der er ingen tvivl om, at byplanlæggere uden nær kontakt med investorer/ developere/entreprenører kan udvikle en lidt virkelighedsfjern planlægning og praksis. Der er heller ingen tvivl om, at nogle investorer/developere/entreprenører ikke altid tænker meget på byudviklingens store linjer og almenvellet. Men imellem disse to ekstreme typer befinder hovedparten af begge grupper sig. Problemet er, at så længe de gensidige fjendebilleder dominerer udsynet i begge grupper, vil de meget let komme til at virke blokerende for udviklingen af dialog og partnerskab til afløsning af monologer og fjendskab. DEN GODE BY 15
Page 1: AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKAB
Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7: Forord Hvad er det, der går galt,
Page 8 and 9: Idé og virkelighed Arkitekternes o
Page 10 and 11: Planers holdbarhed og politikeres u
Page 14 and 15: Hvor globale bliver vi? Globaliseri
Page 16 and 17: Bæredygtighed - forsvundet eller t
Page 18 and 19: Informationsteknologiens forandring
Page 20 and 21: Trafik og mobilitet - gene eller n
Page 22 and 23: Byens mangfoldighed og det arkitekt
Page 24 and 25: Uden en bevidst planlægning risike
Page 26 and 27: med el, vand, varme, bortskaffelse
Page 28 and 29: der er flere og flere vælgere, som
Page 30 and 31: oligområder, som kunderne vil have
Page 32 and 33: mentarer og forslag til kende. Plan
Page 34 and 35: Nu ville mange andre midaldrende f
Page 36: Indlægsholdere ved projektets rund

Den gode by – hvorfor går det ofte galt? - Akademiet for de Tekniske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?