Den gode by – hvorfor går det ofte galt? - Akademiet for de Tekniske ...

at byerne igen vil vokse uhæmmet, og at
der vil blive et voldsomt byggepres på
bynære landskaber. Ifølge disse scenarier
vil folk med mulighed for hjemmearbejde
nemlig ikke sidde hjemme i landdistrikterne
og engagere sig i landsbyens nærmiljø.
De vil bosætte sig i store huse
i de naturskønne områder nær de store
byer, hvor der er smukt og billigt. Men de
vil ikke leve i en rural livsstil. Tværtimod
vil de kræve et kommunalt serviceniveau
svarende til byernes, de vil udnytte IKT til
at arbejde hjemme nogle af ugens dage,
og de øvrige vil de pendle til møder i
byen, i regionen eller i den store verden
(i bil naturligvis – det er jo ikke muligt at
betjene landområder med kollektiv trafik).
Og det vil betyde pres på landskab
og natur og ringere miljø.
Ingen af scenarierne ser ud til at holde
helt. Visionen om de levende landdistrikter
er slet ikke slået igennem – i hvert fald
ikke, hvis vi taler om landdistrikterne langt
fra byerne. De har oplevet den laveste
vækst og lav boligefterspørgsel gennem
de seneste 10 år. Skrækscenariet om
vækst i kanten af de store byer holder
bedre. De store byer oplever vækst, og
deres arbejdskraftoplande og pendlingen
til dem stiger markant. Der er først og
fremmest pres på boligbyggeriet i de store
byers oplande, hvor huspriserne stiger
meget mere end i de egentlige landdistrikter.
Men der er også større udvikling
i boligbyggeriet i de tætte bydele gennem
de seneste 10-15 år end i årene før.
Hvis man skulle komme med et bud
på, hvorfor visionerne ikke helt modsvares
af virkeligheden, kunne det være, at
teknologisk udvikling kun udnyttes til
det, vi gerne vil udnytte den til. Vi vælger
bolig og arbejdsplads ud fra de muligheder,
arbejdsmarked og teknologi giver,
men også efter vores ønsker til omgivelser,
kultur- og naturtilbud i omegnen
osv. Og her er vi blevet mere forskellige
end under parcelhusboomet i 1960’erne.
Nogle ønsker et liv i tætbyens brede vifte
af kulturtilbud, andre et liv i pagt med
naturen, og atter andre foretrækker forstadens
praktiske hverdagsliv. Udviklingen
er flertydig, og tidligere visioners forlis
maner til forsigtighed overfor nye visioner
og forudsigelser. Dog tyder meget på, at
en (nogenlunde) stram planlægning –
hvor særligt by- og landzonebestemmelserne
har spillet en rolle – har medvirket
til, at skrækscenarierne ikke er blevet
helt så skrækkelige som frygtet med
uhæmmet byspredning … endnu. Men
det er stadig en udfordring at indrette
byerne, så den nye teknologi kan udnyttes
til at forbedre dagliglivet for flest
mulige, uden at det går ud over miljø og
natur.
DEN GODE BY 21