Den gode by – hvorfor går det ofte galt? - Akademiet for de Tekniske ...

More documents

Recommendations

Info

Bæredygtighed – forsvundet eller transformeret? Bæredygtig udvikling blev 90’ernes mantra for byplanlægningen. Som det før var levevilkår eller arkitektonisk kvalitet, blev det nu byernes miljøpåvirkning i den globale skala, der fik en rolle som ledestjerne i den fysisk planlægning. Ikke som det eneste hensyn, men som et absolut, overordnet hensyn. Brundtlandrapporten fra 1987 havde naturligvis afgørende betydning i den sammenhæng. Den definerede bæredygtig udvikling som en udvikling, hvor der tages højde for, at vores behov tilfredsstilles, men uden at det går ud over fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres. Det er en definition, som på den ene side er meget rummelig og relativt upræcis: Hvad forstås der egentlig ved behov? Og hvad kan man gøre i praksis? På den anden side ligger der i begrebet bæredygtig udvikling en streng etisk fordring; et krav om solidaritet med ukendte mennesker fra kommende generationer og i andre lande og kulturer. I 1997 kom begrebet ind i formålsparagraffen til lov om planlægning, idet planlægning skal sikre, “at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag …” “Miljø” har også tidligere været et vig- 18 DEN GODE BY
tigt hensyn i planlægningen. Men med kravet om bæredygtighed handler det ikke bare om at sikre det lokale miljø. Nu er den enkelte bys påvirkning af hele det globale miljø på lang sigt kommet på dagsordenen, og det kan være en tung og uoverskuelig byrde at bære for et byråd – og en svær vare at sælge for en lokalpolitiker. Det er måske derfor, at de kommuner, som bruger begrebet i kommuneplanen, mest bruger det i de feststemte forord og indledninger. Det lyder rigtigt og fint, men hvis man for alvor skal tage fat på at fremme en bæredygtig byudvikling, kræver det omlægning af mange politikker. Miljøhandlingsplaner kan føre et langt stykke ad vejen, men de handler først og fremmest om det lokale miljø. Agenda21-planer handler om bæredygtighed, men kan have tendens til at vægte borgernes medvirken højere end de kolde miljøfacts. Nogle af de store spørgsmål om bæredygtighed er koblet meget tæt til arealanvendelsen i byerne, og det er konfliktstof. Reduktion af energiforbrug og CO 2 -udslip til transport er ofte nævnt, men også reduktion af forbruget af areal til byformål, brug af areal til grønne teknologier og genanvendelse og sikring af areal til bevaring af biodiversitet og drikkevandskvalitet – alle disse aspekter af bæredygtighed er tæt koblet til arealer – og ikke altid konfliktfrit. Ét af de faglige diskussionspunkter op gennem 90’erne har været om det “mest bæredygtige” er den tætte, effektive by eller den spredte grønne by. Begge synspunkter har ivrige fortalere – men ved vi, hvad vi taler om? “Tæt by” er en lemfældig definition: Taler vi Manhattan eller ordnede rækkehusområder? Hvis spørgsmålet er om CO 2 -udslip og energiforbrug globalt eller om beskyttelse af landbrugsjord, natur, landskab og biodiversitet nationalt, er der ingen tvivl om, at begrænsning af byvækst og genbrug af areal er det “mest bæredygtige”. Taler vi om lokale drikkevandsressourcer og biodiversitet i byen, kan det se anderledes ud. Begrænsning af arealforbrug giver konflikter. Jo tættere vi skal leve sammen, des mere kræves omtanke, omhyggelig planlægning og måske en del ubehagelige politiske beslutninger og offentlige investeringer for at fungere godt i det lokale perspektiv. At det ikke kun er en akademisk diskussion fremgår bl.a. af de konflikter, der har været om “stationsnærhedsprincippet” i Københavnsområdet. Det er måske derfor, at “bæredygtighedens tre ben” er blevet så populære: Det sociale ben, det økonomiske ben og det økologiske ben, hvor bæredygtigheden balancerer som på en trebenet skammel. Og at tolkningen af bæredygtig udvikling er blevet mere lokalt orienteret. For hvis bæredygtighed bliver et spørgsmål om tilstrækkeligt med børnehaver (social bæredygtighed) og en god erhvervsudvikling (økonomisk bæredygtighed), og der også er økonomi til at gøre noget for det lokale miljø (økologisk bæredygtighed) – så er begrebet noget lettere at håndtere i det daglige. Men selvom tankerne om den store, langsigtede, globale bæredygtighed måske kan siges at være forsvundet fra den faglige debat, har den alligevel påvirket bevidstheden og udvidet sigtet i det daglige arbejde i kommunerne. Et godt eksempel er Aalborg Kommunes langsigtede og tålmodige planlægning for at sikre kommunens drikkevandsforsyning gennem udvikling af et landbrugsområde i Drastup vest for Aalborg til et kombineret ekstensivt landbrugs- og fritidsområde med begrænset belastning af grundvandet. Efter 90’ernes ophedede diskussioner om bæredygtig udvikling er tiden inde til konkrete handlinger langs de lange sigtelinier. Mod og evne til at se ud over de næste fire år og tålmodighed til at gennemføre beslutninger langsomt, men sikkert, er udfordringen for politikere og forvaltninger. DEN GODE BY 19
Page 1: AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKAB
Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7: Forord Hvad er det, der går galt,
Page 8 and 9: Idé og virkelighed Arkitekternes o
Page 10 and 11: Planers holdbarhed og politikeres u
Page 12 and 13: Blokerende fjendebilleder Blandt by
Page 14 and 15: Hvor globale bliver vi? Globaliseri
Page 18 and 19: Informationsteknologiens forandring
Page 20 and 21: Trafik og mobilitet - gene eller n
Page 22 and 23: Byens mangfoldighed og det arkitekt
Page 24 and 25: Uden en bevidst planlægning risike
Page 26 and 27: med el, vand, varme, bortskaffelse
Page 28 and 29: der er flere og flere vælgere, som
Page 30 and 31: oligområder, som kunderne vil have
Page 32 and 33: mentarer og forslag til kende. Plan
Page 34 and 35: Nu ville mange andre midaldrende f
Page 36: Indlægsholdere ved projektets rund

Den gode by – hvorfor går det ofte galt? - Akademiet for de Tekniske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?