Den gode by – hvorfor går det ofte galt? - Akademiet for de Tekniske ...

More documents

Recommendations

Info

Uden en bevidst planlægning risikerer flere og flere mindre provinsbyer at ende som “cowboy-byer” med tomme, kulisseagtige hovedgader, hvor nedlagte butikker ligger side om side med tilklistrede vinduer. Dagens arkitektur er i høj grad en monumentalarkitektur. Mange virksomheder ønsker at markere sig med egne domiciler, som kan fremstå som et ikon for virksomheden. Det er derfor ofte den enkelte bygnings fremtræden – “det arkitektoniske værk” – der er afgørende, og ikke helheden og sammenhængen i byen. Den almindelige byarkitektur er der ikke plads til. Mange vælger oven i købet at placere domicilet helt uden for byen i naturskønne omgivelser. Andre vælger markante steder i byen, f.eks. på “kanten” ud mod vandet. Denne udvikling har blandt andet sat sit præg på Kalvebod Brygge og Sydhavnen i København, som gang på gang ved temagruppens møder er blevet udpeget som eksempler på “dårlig by” eller dårlig planlægning. Her har en overordnet planlægning manglet, og udbygningen er foregået uden hensyntagen til den øvrige by og stedets identitet. Arkitekturen er international, og mange af domicilerne kunne ligge i en hvilken som helst by i verden. De gamle byhuse for byens borgere er heller ikke altid spændende arkitektur. Det gælder f.eks. en del af brokvarterernes ensformige århundredskifte struktur. Men de gamle huse fastholdt byens skala og struktur. Mange af de nye huse og monumentalbyggerier passer ikke ind i den oprindelige by. De bliver ikke en del af strukturen. Et andet problem i dag er materialevalget. Vi har aldrig haft bedre råd til at bygge, og god arkitektur koster ikke mere end dårlig eller ingen. Materialerne er billigere end nogensinde, og arbejdskraften dyrere. Hvorfor sparer vi så i den grad på de gode materialer? Tiden har i flere af temamøderne været nævnt som en vigtig faktor i den gode by. Det nævnes, at det er svært at pege på gode, helt nye byer. Ikke fordi gammelt er bedre end nyt, men fordi om 100 til 200 år vil meget af det nye være blevet godt. Lag på lag vil være kommet til, og det, som ikke tåler tidens tand, vil være erstattet af nyt og nye strukturer. Måske skal vi blot overlade udviklingen til tiden og de arkitektoniske naturlove! På den anden side viser udviklingen, at der mange steder er vilje til at gøre noget. Der findes således gode eksempler på butikscentre, som er bygget i og tilpasset byen, og der er også eksempler på, hvordan store erhvervsvirksomheder kan indpasses i byen. Det afgørende er, at der er vilje og en overordnet idé eller plan for udbygningen. 26 DEN GODE BY
Individualisme og kollektivisme – naboskabet som idé i planlægningen Byen er eksponent for det moderne, individuelle liv, hvor den enkelte ønsker at “vælge frit på alle hylder”. I den moderne by er det kollektive – naboskabets fællesskab – dødt, og det er derfor et forkert udgangspunkt for planlægning og byudvikling. De steder, hvor naboskabet stadig er et tæt fællesskab, kan det være et tegn på problemer med integrationen i byens og det moderne samfunds fællesskab. anklerne under en blysort, truende himmel. Eller af en gruppe langhårede, hashomtågede hippier viftende med Mao’s Lille Røde i haven til den nyerhvervede patriciervilla, som har skiftet navn fra Villa Pax til Marx Hof. Nu som dengang kan det ikke undgå at fremkalde gysen og slet skjult mishag hos os andre – os, der holder på de gode borgerlige dyder. Men byen er – uundgåeligt – et stort fællesskab, et kollektiv. Ikke sådan at forstå, at “alle skal komme alle ved”, men dog sådan at forstå, at vi byboer bor tæt Tidens sprogbrug og de kolde vinde, der blæser mod tidligere årtiers socialistiske mærkesager, har unægtelig bragt “det kollektive” i miskredit. Alene ordet fremmaner billeder af kuede sovjetiske landarbejdere på kollektivbrugene i mudder til ved hinanden, at vi ikke kan undgå at se og høre hinanden – også selv om vi kan lade som om, vi ikke gør det. Vi er også uløseligt bundet sammen af byens tekniske og praktiske funktioner, som nødvendigvis må løses i fællesskab: Forsyning DEN GODE BY 27
Page 1: AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKAB
Page 4 and 5: Akademiets formål er på et faglig
Page 6 and 7: Forord Hvad er det, der går galt,
Page 8 and 9: Idé og virkelighed Arkitekternes o
Page 10 and 11: Planers holdbarhed og politikeres u
Page 12 and 13: Blokerende fjendebilleder Blandt by
Page 14 and 15: Hvor globale bliver vi? Globaliseri
Page 16 and 17: Bæredygtighed - forsvundet eller t
Page 18 and 19: Informationsteknologiens forandring
Page 20 and 21: Trafik og mobilitet - gene eller n
Page 22 and 23: Byens mangfoldighed og det arkitekt
Page 26 and 27: med el, vand, varme, bortskaffelse
Page 28 and 29: der er flere og flere vælgere, som
Page 30 and 31: oligområder, som kunderne vil have
Page 32 and 33: mentarer og forslag til kende. Plan
Page 34 and 35: Nu ville mange andre midaldrende f
Page 36: Indlægsholdere ved projektets rund

Den gode by – hvorfor går det ofte galt? - Akademiet for de Tekniske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?