Mennesker med komplekse kommunikations behov | 2013

og af disse havde 95 ikke et forståeligt talesprog. På værkstederne brugte blot 1 ud af de 96
personer med kommunikative vanskeligheder en alternativ kommunikationsform som personligt
hjælpemiddel, og det var fremstillet af personens mor. På daghjemmene blev 139 brugere
vurderet til at have kommunikative vanskeligheder, ud af disse havde 72 ikke et forståeligt
talesprog, og alligevel var det kun 12 af disse brugere, der havde et personligt hjælpemiddel, der
kunne kompensere for funktionsnedsættelsen. Det var gennemgående, at alternative
kommunikationsmetoder mere blev brugt til fælles information end til personlige hjælpemidler til
den enkelte.
Der er ingen grund til at antage, at tallene i undersøgelsen har ændret sig markant. Hvordan tallet
vil se ud nu i de forskellige typer af specialiserede miljøer og på landsplan, er der ikke lavet en
samlet opgørelse over. Hertil kommer de borgere, der findes i andre regi.
Faglitteraturen anslår, at ca. 0,5 % af befolkningen ikke taler forståeligt nok til at tale kan være
deres hovedkommunikationsform. 12 (bl.a. Tetzchner og Martinsen 2002)
Hvad skal der til for at kommunikation lykkes?
I det følgende redegøres for, hvilke elementer, der ifølge faglitteraturen og arbejdsgruppens
erfaringer er i spil, når miljøet skal sikre, at en person med komplekse kommunikationsbehov får
gode muligheder for at kommunikere.
Beskrivelsen er inddelt i 4 afsnit: Udredning, Implementering, Opfølgning og Miljøskift. I praksis vil
de forskellige områder influere på hinanden, og grænserne imellem dem er flydende. Udvikling af
kommunikation sker i samspil mellem person og omgivelser og fortsætter livet igennem.
Udredning af forudsætninger for kommunikation og samspil
Når et menneske ikke udvikler talesprog, eller mister talesproget, kan det være svært at tolke og
forstå, hvad dette menneske udtrykker. Det er helt afgørende, at personen er omgivet af
mennesker, som tror på, at han/hun har noget at fortælle, og som gør sig umage for at se og
forstå, også når signalerne er svage/anderledes.
Der er mange andre sprog end talesproget
Alle mennesker kommunikerer. Men et menneske, der ikke kan tale, kommunikerer på andre
måder. Måderne kan være utilstrækkelige, så personen bliver begrænset, f.eks. til kun at kunne
gøre sig forståelig i konkrete situationer og i forhold til enkelte nære kommunikationspartnere.
Måderne kan også være uhensigtsmæssige, hvor f.eks. udadreagerende eller selvdestruktiv
adfærd kan udtrykke frustration og afmagt, når kommunikationen mislykkes. Nogle forstår
almindelig tale , men har svært ved selv at udtrykke sig, så andre kan forstå dem. Andre har svært
ved både at tale, kombinere udtryk og forstå, hvad andre siger.
Alternativ og supplerende kommunikation
Når en person ikke kan tale, er det nødvendigt at finde et alternativ eller et supplement til
talesproget. Målet med et tiltag omkring alternativ og supplerende kommunikation er at udvide
personens kommunikationsmuligheder, så han/hun kan udtrykke mere til flere og have livslang
adgang til at udvikle og nuancere sit sprog. 13
12 Tetzchner, Stephen von, Martinsen, Harald. (red) (2002) Alternativ og supplerende kommunikasjon Gyldendal Oslo
13 Tetzchner, Stephen von, Martinsen, Harald. (red) (2002) Alternativ og supplerende kommunikasjon Gyldendal Oslo
14