Mennesker med komplekse kommunikations behov | 2013

kompetence, (dvs. udredning og rådgivning omkring løsninger indenfor alternativ og supplerende
kommunikation) kan kommunen købe sig til bistand hos regionale kommunikationscentre eller
hos en nabokommunes kommunikationscenter.
Siden strukturreformen har samarbejdsformer mellem kommunikationscentre og kommuner
udviklet sig meget, og der er både udviklet nye ydelser og samarbejdsformer, ligesom nogle
ydelser er afviklet. Forandringerne kan indebære en risiko for, at specialviden om udredning,
rådgivning og løsninger indenfor kommunikationshjælpemidler tabes og kommer længere væk fra
borgeren og bæredygtigheden går tabt 23 . Ligeledes findes der eksempler på, at en lokal indsats
kan føre til større nærhed i tilbuddet. De fleste kommunikationscentre har et godt samarbejde
med kommunerne, og der er tillige et godt samarbejde mellem centrene 24 .
Implementeringen af brugen af kommunikationshjælpemidler er en stor udfordring. Det lokale
kommunikationscenter har måske været i gang med en afprøvning af særlige
kommunikationsløsninger til en borger, og selv om man forsøger at inddrage de nære fagpersoner
mest muligt, opleves der vanskeligheder med at få implementeret kommunikationsløsningerne i
borgernes hverdag og videreudvikle/følge op i tiden efter fra personalets side. Her hører vi også
en efterlysning fra de nære fagpersoner om tid, vejledning og efteruddannelse i forhold til
alternativ og supplerende kommunikation.
Det er vores erfaring, at der for en del professionelle mangler faglig viden til at støtte op i den
tidligste udvikling af kommunikation.
Mange kunne have glæde af særlige kommunikationsudredninger og kognitive udredninger for at
få viden om, hvilke tiltag der vil være relevante og aktuelle at tilbyde. Arbejdsgruppen har erfaret,
at disse udredninger kun bliver foretaget i et beskedent omfang.
Der har efter kommunalreformen været mulighed for at hente hjælp til udredning og rådgivning i
komplicerede sager hos VISO 25 . Der er forskellige specialister/teams til rådighed bl.a. også i
forhold til børn/unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. I perioden 2007-2012
har der været 62 henvendelser omkring kommunikative udredninger til denne gruppe, hvilket vi
vurderer som et meget lille tal set i forhold til de store problematikker, vi oplever i de aktuelle
fagmiljøer. Vi kender ikke de konkrete grunde til den begrænsede efterspørgsel, men formoder at
det kan handle om manglende viden om muligheden for støtte fra VISO og måske manglende
viden om, hvad det betyder for et menneske ikke at kunne kommunikere med sine omgivelser.
Det kan fra det nære personale være svært at efterspørge hjælp på et område, hvor man måske
ikke ved, at der er nye og andre muligheder.
Vi har kendskab til VISO forløb, der skaber helt nye muligheder for borgerens
kommunikationsmuligheder, men vi kender også til VISO forløb, hvor mulighederne begrænses
pga. manglende opfølgning på de aktuelle anbefalinger. VISO’s anbefalinger er vejledende, og det
er derfor helt op til det lokale miljø, hvordan og om de bruges.
En yderligere problematik er manglen på brugerinddragelse, hvor man ofte ikke prioriterer eller
har kendskab til, hvordan man med særlige strategier og metoder kan give mennesker med
komplekse kommunikationsbehov mulighed for at komme til orde med deres erfaringer, meninger
og ønsker for kommunikation.
23 Rapport fra de danske tale- høre- og syns-institutter ”Kommunikationsområdet og fremtiden” April 2012
24 KL, Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunikationscentrene, marts 2013, link:
http://www.kl.dk/Sundhed/Kommunikationscentrene-samarbejder-og-udvikler-nye-ydelser-id124809/
25 http://www.servicestyrelsen.dk/viso/viso-radgivning-til-fagfolk/born-unge-og-voksen-med-handicap
20