Mennesker med komplekse kommunikations behov | 2013

Eksempler på gode praksis miljøer
Fagmiljø 1: Her har man valgt at tilbyde netværksmøder til alle forældre til børn med multiple
funktionsnedsættelser uden talesprog. Klasselæreren er tovholder, og alle nære fagpersoner
inkl. fysio-, ergoterapeut, kommunikationsvejleder mv. kan indkaldes til de 6 årlige
netværksmøder, hvor man indsamler viden om elevens kompetencer, kommunikation og
interesser, samt samarbejder tæt og laver vidensdeling i forhold til elevens kommunikation.
I forbindelse med afprøvning og implementering af et teknisk kommunikationshjælpemiddel
inddrages elevens netværk for at dele viden og skabe fælles ansvar.
Det er erfaringen, at det er nødvendigt, at ledelsen skal være positivt indstillet og give
forudsætningerne for det omfattende arbejde. Det er vigtigt med synliggørelse af processen
(afprøvning og fortsat implementering), tydelig ansvarsdeling – hvem gør hvad, og
kursusvirksomhed med undervisning i forhold til aktuelle kommunikationshjælpemidler.
I forbindelse med overgang fra skole til STU-tilbud planlægger netværket på forhånd rammen
for overleveringen, der indeholder videoklip og beskrivelser af elevens kommunikation,
motoriske kompetencer, undervisning, sociale og daglige aktiviteter. Der aftales 2 besøg for
elev og klasselærer i STU-tilbuddet samt 2 besøg fra STU (kommende lærer og fysioterapeut)
på nuværende skole. Der afholdes et overleveringsmøde med netværksdeltagere,
kommunikationsvejleder og STU tilbud med gennemgang og overdragelse af Dvd og
materialer. Efter opstart i STU tilbud følger tidligere klasselærer op.
På denne måde opleves at alle voksne omkring eleven bliver klædt på med viden og omfang
af indsatsen omkring alternative og supplerende kommunikationsløsninger.
Der opleves uproblematiske overleveringer og en tryghed for både elev, forældre og
professionelle, da samarbejdet mellem afgivende og modtagende institution er etableret, og
videregivelsen af viden om eleven er en fælles opgave for forældre og fagpersoner.
Fagmiljø 2: Her arbejder man i netværk i både specialbørnehaven og i specialskolen. I
børnehaven laves kommunikative udredninger af kommunikationsvejlederen for at lære
barnet at kende og udbrede forståelsen af barnets måde at kommunikere på.
Videoobservationer gør det nemmere at få øje på de små signaler, barnet kommunikerer med i
samspillet med andre. Barnet filmes i samspil med sine nærmeste kommunikationspartnere og
kammerater både hjemme, i aflastningen og børnehaven. Hele barnets netværk med forældre,
aflastning, børnehave og fagpersoner som fysioterapeut, ergoterapeut og synskonsulent
samles og laver videoanalyse efter VIKOMs principper. Det hjælper netværket til at få fokus på,
hvordan barnet kommunikerer, og hvilke interesser det har. Bedst af alt er videoanalysen med
til at give nye idéer og muligheder til den videre pædagogiske indsats. Alle de gode
kommentarer og den fælles viden skrives sammen, og samles i en rapport, hvor barnets
motiver til at kommunikere er beskrevet sammen med interesserne og udtrykkene. Rapporten
understøttes med videoklippene.
Den kommunikative udredning bliver udgangspunkt for den fælles pædagogiske indsats. Det
drøftes, hvad man i fællesskab skal fokusere på lige nu, indsatsen aftales, og opgaver fordeles.
Efter 3-5 mdr. mødes hele netværket igen, og der laves videoanalyse på et par nye videoklip.
Således bliver indsatsen vurderet, og en ny bliver sat i værk eller justeret. Måske dukker der i
processen idéer op om valg af kommunikationshjælpemidler og implementering eller andre
akutte emner. Sådan fortsætter netværket 2-5 gange om året, og hele tiden inddrages evt. nye
fagpersoner i arbejdet.
I forbindelse med skolestart udarbejder kommunikationsvejlederen en præsentations-cd, hvor
gamle og nye videoklip af barnet er samlet. Den består desuden af barnets motiver til at
kommunikere, hvilke interesser hun har, og hvordan hendes kommunikative udtryk ser ud. Det
beskrives, hvilke hjælpemidler hun bruger, og hvad man har afprøvet. Cd’en præsenteres på et
23