Mennesker med komplekse kommunikations behov | 2013

Der aftales et nyt møde mellem sagsbehandler, bo-institution og specialrådgivning, hvor
der udarbejdes en konkret og lavpraktisk oversigt over tidsforbrug, forudsætninger og
ressourcer til de foreslåede løsninger til alternativ og supplerende kommunikation.
Der bliver ikke taget ansvar for at følge op på VISO forløbets anbefalinger. Der er ikke
placeret ansvar i forbindelse med bevilling af it-hjælpemiddel, så boinstitutionen vejledes
og klædes på til at støtte op. Der er ikke – og bevilliges ikke særlige ressourcer til at
boinstitutionen kan indgå i afprøvning og udvikling af kommunikative muligheder.
Ansvaret for viden og ressourcer til implementering af kommunikationsmuligheder til
Peter ligger i en gråzone; det er uafklaret om det påhviler Peters kommune at bevilge
ressourcer, eller om det er indeholdt i taksten kommunen betaler for boligen, hvorved
botilbuddet har forpligtelsen.
6. Sara på 35 år udtrykker sig med ja/nej via hovedbevægelser og begrænset gestikulation.
Gennem de sidste 10 år har hun brugt en talemaskine til hjælp i kommunikationen. Den er
bygget op omkring færdige sætninger, der ikke kan ændres eller kombineres, så Saras
ordforråd er låst fast. Sara har behov for en mere udvidet og åben kommunikation, som
ikke er bundet op på allerede færdiglavede sætninger. Sara har mange selvstændige
meninger og følelser og et stort behov for at kommunikere med folk omkring sig. Hun er
dog frustreret over de manglende muligheder for at udtrykke sig nuanceret. For 3 år siden
har hun fået en computerbaseret talemaskine mhp. at udvide sine
kommunikationsmuligheder. Udgangspunktet er blevet en overførsel af indholdet på den
gamle talemaskine, og det videre arbejde med opbygning og indhold ligger hos Saras
ergoterapeut, der dog ikke har forudsætninger og uddannelse indenfor feltet til at vurdere,
hvilken opbygning, der er bedst for Sara. Efter nogen tids afprøvning er det tydeligt, at den
nye talemaskine ikke indfrier forventningerne om en mere åben kommunikation for Sara,
da hun uændret er låst fast i færdiglavede sætninger og enkelte ord.
Vi ser mangel på viden og kompetencer indenfor Alternativ og supplerende
kommunikation og teknologiske løsninger hos den fagperson, der bliver ansvarlig for
afprøvning og implementering af talemaskinen. Desuden er der manglende viden på
Saras bosted til at videreudvikle hendes kommunikationshjælpemiddel.
7. Markus er 13 år. Han har gået i specialbørnehave, hvor der primært er blevet arbejdet med
hans motoriske og mundmotoriske færdigheder. Han starter som 6 årig i specialskole, hvor
han har mange skiftende lærere/voksne omkring sig. Kommunikation bliver ikke sat
tilstrækkeligt i fokus. Markus er ret god til Tegn-Til-Tale, og har stor gavn af, at der i ½ år er
tilknyttet en døv praktikant til hans klasse. Hans kommunikation vokser med lynets hast.
Da praktikanten er færdig på skolen, er det tydeligt, at Markus’ kommunikation får dårlige
betingelser. I 5. skoleår bliver Markus flyttet til en nystartet kommunikationsklasse, hvor
der igen bliver sat fokus på Tegn-Til-Tale. Igen udvikler Markus’ sprog sig langsomt men
sikkert, og han begynder at udtale visse ord. Efterhånden siger han flere ord, og det er
planen, at han ved næste skoleskift skal have en cd med, hvor hans tegnforråd og
ordforråd i ord og lyd er beskrevet.
I starten har der ikke været tilstrækkelig viden omkring Markus om alternativ og
supplerende kommunikation i specialbørnehave og -skole. Tilfældigheder gør, at han
kommer godt i gang med at bruge Tegn-Til-Tale, der kommer til at skubbe positivt bag
på hans udvikling af talesprog.
38