Det er faktisk noget, der kan hjælpe dig videre - Børnehjernekassen

KoordinatorfuAf Eva Hollænder,socialrådgiver, udviklingskonsulent,Bomi, bestyrelsesmedlem i DanskSelskab for Neurorehabilitering.20 koordinatorfunktionenAt være koordinator i en kommuneer et pionerarbejde, der ofte kræver,at der trædes nye stier i detkommunale landskab.En af de væsentligste opgaver for en hjerneskadekoordinatorer at skabe sammenhængende forløbfor borgeren. Det betyder, at den kommunale hjerneskadekoordinatorskal udvikle et samarbejde, derskaber sammenhæng på tværs af ydelser, indsatser,sektorer og aktører. Koordinatoren skal derfor bådesamarbejde med det afleverende sygehus, på tværsaf afdelinger i den kommunale forvaltning og medøvrige aktører i rehabiliteringsprocessen.Rammer for koordinatorfunktionenHjerneskadekoordinatoren har ganske forskellige rammertil at udøve denne funktion. Nogle har kun få timerugentligt – andre har en fuldtidsstilling til rådighed tilkoordineringsindsatsen. Nogle koordinatorer arbejderudelukkende med koordinationsopgaven, mens andreogså bestrider en række sagsbehandlings- bestillings– og bevillingsfunktioner.Koordination stiller store kravDer stilles store krav til koordinatorens kompetencer. Påden ene side skal han/hun efterhånden blive specialistog være den kommunale forvaltningsmedarbejder,som har særligt kendskab til hjerneskader og dereskonsekvenser. Målet i kommunen er ofte at brugekoordinatorens specialistviden i planlægningen afdet kommunale forløb. Og flere steder skal denneviden også bruges til at kvalificere andre kommunalemedarbejdere. På den anden side fører opgaven medat skabe sammenhængende forløb ofte til et ønskeom kendskab til lovgivningen på tværs af afdelinger.Dette er også borgernes – de hjerneskadede ogpårørendes – forventninger. Når de taler med en hjerneskadekoordinator,går de ud fra som en selvfølge,at det er koordination af bevillingssiden, som eropgaven. Flere koordinatorer peger da også selv påbehovet for et større lovkendskab. Endeligt kræverkoordinatorfunktionen en række mere personligekompetencer, herunder helhedsforståelse, evne tilat kommunikere og samarbejde, omstillingsparathedmv.Faglighed og beslutningskompetencerDe kommunale hjerneskadekoordinatorer har ganskeforskellige faglige baggrunde: de er socialrådgivere,speciallærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuterog ergoterapeuter med en overvægt af ergoterapeuter.De har sjældent formel magt, men der er typisktale om en tværgående stabsfunktion, hvor beslutningskompetencerneligger i de respektive områder,hvor de hele tiden har ligget. Opgaven består netopi at få de forskellige myndighedsområder til at bydeind med hver deres muligheder og medvirke til at detræffer hver deres afgørelser ud fra den fælles planlægning,som koordinatoren skal sikre finder sted.Udvikling af neurofaglig videnUdviklingen af hjerneskadekoordinatorfunktion i dekommunale forvaltninger vil formentlig fortsættefremover. Men undertiden tænker jeg, at modellenmåske i højere grad bidrager til at udvikle neurofagligviden i forvaltningerne end til at skabe sammenhængendebevillingsforløb. Netop fordi fokus ikke liggerpå beslutninger og lovgivninger, men på at skabekoordinering via viden og samarbejde.Jeg hører fra mange borgere om en god og kvalificeretkontakt med en hjerneskadekoordinator, menat de alligevel falder i et hul, fordi lovgivningen harnogle begrænsninger. Som det er nu, står det ikke ien hjerneskadekoordinators magt at ændre på dette.Det fører tankerne hen på rapporten Sats på Sammenhæng(2006), hvor det blev afdækket, at det varkoordination, der var det hyppigst nævnte problemi de omkring 35 satspuljeprojekter. 60 procent af demange problemer, der blev nævnt, handlede såledesom manglende koordination og manglende sammenhæng.Det interessante var dog også, at den hyppigstnævnte løsningsmodel var efter- og videreuddannelseaf kommunale fagpersoner, så de kunne fåkendskab til hjerneskader og deres konsekvenser– altså det vi kalder neurofaglig viden. Dette peger