Det er faktisk noget, der kan hjælpe dig videre - Børnehjernekassen

nktionenpå, at det er mindre kompliceret at gøre noget vedaktørerne, fagpersonerne, end ved de overordnedestrukturer i store bureaukratier.Udviklingsdynamoerhjerneskadekoordinatorerne er betydningsfulde pionererpå hjerneskadeområdet efter kommunalreformen. Detræder nye stier – ofte helt alene. De er udviklingsdynamoerog projektmagere – og det på trods af etstærkt bureaukrati, en hård styring fra Christiansborgog kommunernes ofte dårlige omdømme i medierne. Deyder en kæmpe og undertiden utaknemmelig indsatsfor at bedre den enkelte borgers forløb.men jeg tror, at det er nødvendigt at forholdesig til beslutningsstrukturerne, fordi fælles fagligviden er et vigtigt koordineringsredskab, men ikketilstrækkeligt til at løse hele koordineringsopgavenmed komplekse forløb og mange beslutningsområder.i mine unge dage som grøn socialrådgiver talteSocialstyrelsen om en enhedsforvaltning, som skulleomlægge den kommunale forvaltningsstruktur fraen funktionsspecialiseret organisation til en områdespecialiseretorganisation.i stedet for en struktur, hvor hver forvaltningsafdelingbeskæftigede sig med et enkelt af de mangebeslutningsområder, og som var og er organiseretmonofagligt omkring specifikke ydelser, var forslagetat tage udgangspunkt i en områdeorganisering.En afdeling skulle indeholde myndigheds/beslutningstagereinden for mange aspekter og beslutningsområder.overført til neurorehabilitering ville det betyde,at en rehabiliteringsafdeling blev bemandet med ensagsbehandler, som varetager forsørgelsesmæssigeordninger, en jobkonsulent, der varetager beslutningerpå beskæftigelsesområdet, en visitator, der varetagerhjemmepleje og træningsvisitation, en bevilgendeergoterapeut (hjælpemidler, boligændringer)og en handicaprådgiver, der varetager beslutning omhandicapkompenserende ydelser etc.Kommunale hjerneskadesamrådflere kommuner har oprettet kommunale hjerneskadesamråd,der skal dække opgaven med at koordinerebevillingssiden. De fungerer som en slags enhedsforvaltning,hvor forskellige beslutningsområder mødes ien fast gruppe med en fast mødefrekvens. hver deltagerrepræsenterer således et givet beslutningsområde:jobcenter/forsørgelse, visitation/hjemmepleje, handicap/visitationtil specialtilbud etc.Der er dog ikke tale om den enhedsforvaltning,som Socialstyrelsen i sin tid talte om. Det enkeltemedlem hører stadig til i sin afdeling – og har derforfortsat sit specialiserede fokus, dvs. at der kan opståbarrierer i samarbejdet.Barriererne udspringer typisk af lovgivningensmeget forskellige målgrupper, meget forskellige formål,meget forskellige indsatser og meget forskelligefinansieringsformer og refusionsregler.vi ved fra organisationsteorien, at et hjerneskadesamrådikke altid kan overvinde den internekommunale kassetænkning. også i kommuner medhjerneskadesamråd kan en borger falde mellem flerestole – eller ende i ingenmandsland. også i kommunermed hjerneskadesamråd kan en sag eller en ansøgningvandre fra afdeling til afdeling. risikoen ermindre – men den er ikke totalt ophævet. nDette er første del af et sammendrag af Eva Hollændersoplæg på konferencen i Dansk Selskab forNeurorehabilitering holdt i sept. 2009. Du kan læseden uforkortede del i netudgaven af Fokus på www.vfhj.dk/default.asp?PageID...2.del af oplægget kommer i Fokus 1 2010.Se også om koordination på Hjernekassen på:www.hjernekassen.dk/default.asp?PageID=1915www.hjernekassen.dkkoordinAtorfunktionen 21