Forandring som vilkårIntet er permanent, kun forandring.Sådan sagde Herodotfor ca. 2450 år siden. Sidenda er det blevet demonstreretmange gange, at forandring iorganisationer ikke er en undtagelse,der sætter det ubevægeligeog uforanderlige i relief, mensnarere en permanent tilstand, derkan være med til at vitalisere ogkvalificere samspillet i organisationen.Men det kan også blive formeget, synes nogle.Forandring og inertiSocialforvaltningens opgaver er bestemt afserviceloven og en lang række forskelligefagspecifikke love. Den grundlæggendeudfordring er, at socialforvaltningen indrettersig på en sådan måde, at den kan leveop til de bestemmelser og intentioner, somloven foreskriver. Socialforvaltningen skalvære klædt på – organisatorisk, ledelsesoguddannelsesmæssigt - til at kunnehåndtere de krav, som ny lovgivning stiller,og som gradvist presser sig på i takt med,at relationen mellem system og borgere/brugere/klienter/kunder ændrer sig.Derfor skal socialforvaltningen løbende kiggepå sig selv, på organisationen og påsamspillet med borgerne.Dobbelt forandringEn stor del af sagsbehandlingen i en socialforvaltninghandler om forandring. Om athjælpe borgere fra én tilstand til en anden.Derfor er det en indbygget del af sagsbehandlernesprofessionelle faglighed atigangsætte udvikling og fungere som navigatøri forandringsprocessen. Det gælder,når den langtidsledige skal opkvalificeresog i arbejde igen. Det gælder, når misbrugereskal have hjælp til at komme ud afderes afhængighed. Det gælder, når enfamilie efter en længere tvangsfjernelseskal støttes i forsøget på at opbygge entryg ramme om deres samvær igen. Detgælder, når socialt udsatte påny skal havefoden inden for i samfundets netværk. Detgælder i utallige situationer, hvor menneskerskal bevæge sig fra én tilstand til enanden.Det gælder også sagsbehandlerne selv ogde forvaltninger, de arbejder i. ’Plejer’ leverganske vist og har det godt i mange socialforvaltninger.Men der er konstante forsøgpå at slå ham ihjel. Og i de sidste mange årer der sket så store forandringer i lovgivningog i borgerbetjening, at forandring eret organisatorisk grundvilkår. Ikke kun forborgerne i systemet, men også for systemetsudøvere, sagsbehandlerne selv.Hvorfor forandring?Rutiner skal ikke ændres for enhver pris.Derfor er det ikke nødvendigvis bagstræberiskat være kritisk over for forandringsprocesser.Hvad skal de gøre godt for? Det eret legitimt spørgsmål. Svarene fordeler sigpå to niveauer:For det første er det altid godt, at en organisationmed mellemrum rusker op i rutinerog anlægger et kritisk blik på den hævdvundnepraksis.For det andet er der konstant ændringer ikonkrete forhold, som har betydning forsocialforvaltningens organisatoriske forhold.Der kan nævnes i flæng:• Hvis en socialforvaltning får flere brugeremed større og mere komplekse problemer,der går på tværs af forvaltningsområder,kan det være fornuftigt at fokuseremere på teamsamarbejde frem for afgrænsetspecialisering.• Når de ledige bliver ‘svagere’, skal manmåske opgive tanken om et automatiskflow af klienter mellem rådgivere og jobkonsulenterog i stedet operere med trekantssamtaler.• Når lovgivningen stiller øgede krav tilskriftlighed, dokumentation og borgerensretssikkerhed, er det afgørende, at socialforvaltningenindfører faglige fællesværktøjerog kontrolsystemer, som sikrer standarderi sagsbehandlingen.• Osv. osv.Sagt på en anden måde: Det er ikke forandringfor forandringens skyld, men en rationelog pragmatisk udvikling, der tagerudgangspunkt i en optimal borgerserviceog i en hensigtsmæssig varetagelse af dekrav, som lovgivningen og den almindeligesamfundsudvikling stiller.Udvikling og driftNår man som sagsbehandler har fem bunkermed i alt 70 sager, der hver især indeholderbestemte tidsfrister, dokumentationskrav,inddragelse af eksterne aktørersamt afgørelse om ydelser og foranstaltninger,er det svært at møde ethvert nyt udviklingsinitiativmed et forandringsparat smil.Derfor kan det være meget vanskeligt forfrontmedarbejderen umiddelbart at se denfornuftige sammenhæng mellem den dagligedrift og påbuddet om forandringer. Hvordanvil afdelingens nye organisatoriskeudviklingsprojekt påvirke de 70 sager? Vildet betyde en reduktion af bunkerne? Vildet medføre en mere kvalitativ betjening afde borgere, der gemmer sig bag de 70 cpr.numre? Eller vil det slet og ret betyde øgettidsforbrug på aktiviteter, der ikke harnogen nytte eller relevans for det dagligearbejde?• BORGER • • • BRUGER • • • BRUGERINDDRAGELSE • • • DIALOG • • • EFFEKTMÅLING • • • EMBEDSMAN10
– vilkår for forandringSpørgsmålene er legitime. Og det er vigtigt,at socialforvaltningens eller afdelingensledelse er i stand til at kommunikere, hvordandette eller hint forandringsprojekt konkretkan omsættes til en bedre sagsbehandlingog/eller et bedre samarbejde påde indre linier i forvaltningen. Hvis det aleneopfattes som ‘ekstraarbejde’, kan det værevanskeligt at mobilisere begejstringen.Ledelse og fælles praksisI Projekt Socialforvaltning Dialog til forandringhar det stået lysende klart, at de kritiskesuccesfaktorer i alle organisatoriskeforandringsaktiviteter er ledelse og fællespraksis. Hvis ikke der er en overordnet styring;hvis ikke der er en plan og en rammefor processen; og hvis ikke der er enbevidsthed om at bevæge sig i samme retning,kan et hvilket som helst forsøg på forandringgøre mere skade end gavn.Derfor er der brug for en ledelse, der sørgerfor, at der er:• forståelse for vilkårene for forandring• en fornuftig balance mellem resultat-,proces- og læringsorientering i forandringsprocessen• en høj motivation gennem inddragelse ogrelevans• en fælles ambition på alle ledelsesniveauer– herunder hos mellemlederne, der eren afgørende drivkraft i forandringsinitiativer• tydelighed omkring nytten af forandringsprocessen.Og der er brug for en kvalificeret, fællespraksis hos alle medarbejdere. Elementernei udviklingen af en fælles praksisomfatter:• vidensdeling• udviklingskultur• faglig og individuel sparring, støtte ogkontrol• gruppemøder• supervision• anvendelse af en fælles værktøjskasse• skræddersyede uddannelsesforløb.7, DER VIRKER – 7, DER IKKE DUERI forbindelse med Dialog for forandring er der defineret 7 faktorer, der virker henholdsvisfremmende og bremsende i en forandringsproces:7, DER VIRKER:• Stor medarbejderinddragelse og en kultur, der er åben for udvikling• Tæt integration mellem projekt og drift• En projektstyring, som er både resultat-, proces- og driftsorienteret• En organisationskultur, hvor man er vant til at udvikle arbejde som et led i en vedvarende,sammenhængende udviklingsproces• Tydelige rammer og retning fra ledelsens side – herunder tydelig håndtering af potentielt forstyrrendefaktorer• En ledelse, der både har socialt-fagligt engagement og kan fastholde fokus på både proces ogindhold i et forandringsprojekt• Uddannelsesaktiviteter, der er praksisrelaterede.7, DER IKKE DUER:• Topstyret proces og en kultur, der er bange for forandring og udvikling• Usikkerhed om projektets forhold til den daglige drift• Manglende strukturel understøttelse af projektet (dårlige mødestrukturer; manglende fagligstøtte, sparring og kontrol)• Projektstyring med ringe grad af proces- og læringsorientering• Fravær af leder under projektforløbet – fravær af person med formel kompetence• Alvorlige samarbejdsproblemer i ledelsen – manglende fokus, opfølgning og indgriben i forhold tilforstyrrende faktorer i projektforløbet• Forandringstræthed blandt medarbejdergruppen.D • • • FAGLIGHED • • • FORANDRING • • • FORFORSTÅELSE • • • FORVALTNINGSKULTUR • • • FÆLLES11