Formål og afgrænsning10<strong>Biomasse</strong>udviklingskortlægning4.1 MetodeUdgangspunktet for kortlægningen er allerede udarbejdede årsrapporter, statusrapporter,perspektivredegørelser, afrapporteringer af projekter og lignende, samt en rundspørge,der giver aktørerne mulighed for at beskrive deres hidtidige indsats, deres fremtidigestrategi og behov for forskningsindsats og samtidig give et bud på den fremtidige udvikling.De angivne spørgeskemaer er gengivet som bilag til rapporten. Hertil kommer enlignende opgørelse for de enkelte teknologiske delområder, hvorunder det konkretiseres,hvilke installationer, f.eks. større laboratorieudstyr, pilot- eller demo-anlæg, der skønnesat være behov for.Der er udsendt spørgeskema til 142 potentielle aktører inden for området. Der kom 25svar tilbage repræsenterende langt hovedparten af de aktive inden for FoU-området.Adskillige aktører afleverede flere udfyldte skemaer dækkende forskellige teknologier.Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden april til maj 2001. Interview ergennemført i den efterfølgende periode frem til november 2001.Udviklingskortlægningen beskrives i fire hovedområder:• status for den hidtidige anvendelse,• de fremtidige perspektiver,• kortlægning af den hidtidige forsknings- og udviklingsindsats og• beskrivelse af behov for forskning og udvikling.Hovedvægten lægges på biomasse inklusiv husholdningsaffald, der anvendes til forbrændingog forgasning. På basis heraf gives oplæg til en prioritering af den fremtidigeudvikling.Området biogas er ikke medtaget, ligesom teknologier til produktion af bioethanolheller ikke er medtaget, jævnfør opgavebeskrivelsen i afsnit 13.Kortlægningen omfatter alle projekter inden for biomasseområdet gennemført medstøtte fra EFP-, UVE- eller PSO-programmerne, der er igangsat i perioden januar 1998til maj 2001. Endvidere er medtaget projekter for i alt 12 mio. kr. omfattende ”Demonstrations-og udviklingsprogrammet vedrørende produktion og anvendelse af energiafgrøder”støttet af Landbrugsministeriet. Enkelte længerevarende projekter, der er igangsatinden januar 1998, er også medtaget, således at kortlægningen giver en fyldestgørendestatus for aktiviteterne og potentialet inden for området biomasse anvendt til<strong>kraftvarme</strong>produktion medio 2001. Den danske indsats i forhold til den internationaleudvikling er søgt perspektiveret ved fokusering på eksisterende forsøgs- og pilotanlæg.Projekter, der ikke har modtaget støtte fra EFP-, UVE- eller PSO-programmerne, f.eks.firmainterne projekter og EU projekter, er kun medtaget, hvis de er registreret i Risøsenergidatabase.marts 2003<strong>SPOK</strong> <strong>ApS</strong>
<strong>Biomasse</strong>udviklingskortlægning11Formål og afgrænsning4.2 DefinitionerUd fra en forbrændings- og forgasningsmæssig synsvinkel er følgende opdeling afbiomassen anvendt:• Overskudsprodukter fra landbrug: halm.• Træ: brænde, skovflis og resttræ fra industrien.• Affald fra husholdninger og industri.• Energiafgrøder: pil, elefantgræs, helsæd og lignende.I og med at rammebetingelserne for biomasseanvendelse fastlægges af beslutningertruffet inden for en række forskellige ressortområder, er det ikke helt uvæsentligt, hvadder forstås som biomasse i forskellige kontekster. I Lov om CO 2 -kvoter for elproduktion(L. 375 af 2. juni 1999) specificeres følgende brændselstyper som CO 2 -neutrale: halm, skovflis, brænde, træpiller, træaffald, biogas, fiskeolie og affald. Dissebrændselstyper vil alle kunne anvendes til VE-produktion. Imidlertid vil en række af deovennævnte brændsler kunne karakteriseres som affald, hvorved de risikerer at blivepålagt affaldsafgift (2). Skellet mellem biomassebrændsler og affald er altså ikke krystalklartog udviser væsentlige variationer mellem forskellige lande (3). Med vedtagelsenaf EU IPPC direktivet, se afsnit 5.3, må der på længere sigt forventes en mere ensartetdefinition.I rapporten skelnes mellem forsknings-, udviklings-, og driftsaktiviteter defineret som:• Forskningsaktiviteter: Frembringelse af viden om processer og deres styring afrelevans for udvikling af teknologier.• Udviklingsaktiviteter: Frembringelse og videreudvikling af teknologier medhenblik på kommerciel udnyttelse af biomasse <strong>kraftvarme</strong> og problemløsning iforbindelse med drift af anlæg.• Driftsaktiviteter: Etablering og drift af anlæg på kommercielle vilkår. Driftsaktiviteteromfatter således ikke forsknings- eller udviklingsaktiviteter, om end sådanneaktiviteter ofte er tilknyttet idriftsatte anlæg.Den grundlæggende forskel mellem forskning og udvikling, som her defineret, er således,at forskningsaktiviteter stiller ”hvorfor” spørgsmål, hvor udviklingsaktiviteterstiller ”hvordan” spørgsmål.<strong>SPOK</strong> <strong>ApS</strong> marts 2003