Status og fremtidigt potentiale22<strong>Biomasse</strong>udviklingskortlægningskyldes den overordnede prioritering af genbrug, der har fortrin frem for forbrænding.Det anses derfor ikke for muligt at øge denne ressource til energiformål i forhold tildagens anvendelse.Udviklingen i prisen gennem de seneste 10 år for biomasseressourcen sammenholdtmed fossile brændsler fremgår af Figur 3. Det ses, at prisen for halm og træflis gennemhele perioden har været meget konstant.140kr/GJ120100806040fuelg-olien-gashalmflist-piller20090 91 92 93 94 95 96 97 98 99 0 1 2ÅrFigur 3 Udviklingen i brændselsprisen de seneste 10 år. (Efter Viktor Jensen,Danmarks Fjernvarmeforening).6.2 Status for anvendelse af biomasse i forhold til den fysiske ressourceI Tabel 3 er illustreret udviklingen i det danske biomasseforbrug i perioden 1990-2000.PJ 1990 1995 2000Halm 4,0 6,3 7,0Træ 4,3 5,6 7,5Affald 14,6 21,6 29,0Tabel 3 Biobrændselsforbrug til el- og/eller varmeproducerende anlæg1990-1999, enhed TJ. Kilde: Energistatistikken 1999 3I 2000 udgjorde den samlede danske biomasseanvendelse til fjernvarme- og <strong>kraftvarme</strong>produktion58,7 PJ, hvoraf 35% anvendtes i forbindelse med <strong>kraftvarme</strong> (Energistatistikken,2000 (12)). Til forståelse af succesen ved udbygningen med biomasse er det3 Omfatter brændselsinput til el, fjernvarme, individuel varmeforsyning og eget procesforbrug af varme iTJmarts 2003<strong>SPOK</strong> <strong>ApS</strong>
<strong>Biomasse</strong>udviklingskortlægning23Status og fremtidigt potentialevigtigt at være opmærksom på, at et meget stort antal varmeværker er konverteret til<strong>kraftvarme</strong> i perioden.Som konklusion kan anføres, at lidt under halvdelen af den samlede indenlandske biomasseressourceallerede er udnyttet. Dette gælder især for affald, hvor næsten heleressourcen i dag udnyttes til <strong>kraftvarme</strong>.6.3 Teknologisk udfordring ved anvendelse af biomasseSiden slutningen af 1980-erne er andelen af biobrændselsanlæg med el-produktionsteget jævnt samtidig med en stigning i brændselsudnyttelsen med mere end 10 procentpoint.Dette kan, som tidligere anført, illustreres ved, at brændselsudnyttelsen ved<strong>kraftvarme</strong>anlægget i Haslev (1989) var 81 %, mens det ved anlæggene i Ensted, Avedøreog Sakskøbing (2000) er op til 93 %. Samtidig hermed er elvirkningsgraden steget,hvilket er væsentligt, da den CO 2 -frie el-produktion fortrænger produktion på kondenskraftværker.Overordnet set har den tekniske udfordring bestået i at udvikle miljømæssigt acceptablefyrings- og forgasningsanlæg til samtidig produktion af varme og el med udnyttelse afhalm, skovflis og affald, herunder mindre anlæg, samt at udvikle anlæg til samfyring afbiomasse med kul og gas. Endvidere har udfordringen bestået i at opnå størst muligudnyttelse af brændslernes energiindhold og bedst mulig udnyttelse af restprodukterne.Anvendelsen af biomasse til varme- og el-produktion i dampbaserede anlæg er normaltforbundet med et ønske om at opnå den højst mulige el-virkningsgrad. Dette stillerspecielle krav til materialer, da tryk og temperatur skal være så høje som muligt. Ensådan udvikling peger helt naturligt i retning af store anlæg. I modsat retning trækkerønsket om at udnytte varmeproduktion på fjernvarmemarkeder i mindre byer, hvilketforudsætter udvikling af teknologier til decentral produktion.Anvendelse af biomasse til <strong>kraftvarme</strong>formål giver store teknologiske udfordringer. Pågrund af brændslets inhomogene og varierende natur stilles der betydelig krav til håndterings-og indfødningssystemer. Biobrændsler har endvidere til forskel fra fossilebrændsler et stort indhold af alkalier og klor, hvilket ofte resulterer i uønsket belægningsdannelseog korrosion som følge af høj temperatur og tryk.En tredje udfordring er genanvendelse af restprodukter fra anvendelse af biobrændslertil energiformål. Restprodukterne bliver problematiske at anvende/udnytte, da de typiskhar for stort indhold af tungmetaller. Udnyttelsen kræver oparbejdning eller udspredelseover et uhensigtsmæssigt stort areal.Ud fra en forbrændings- og forgasningsmæssig synsvinkel kan biomassen opdeles i tohovedtyper:• de træagtige biobrændsler, hvor der i dag ingen væsentlige problemer er medudnyttelsen• de græsagtige biobrændsler, hvor der fortsat er store uløste problemer relaterettil brændslets indhold af alkalier, klor, tungmetaller etc. Dette resulterer ofte iuønsket belægningsdannelse og korrosion som følge af høj temperatur og tryk,ligesom restprodukterne bliver problematiske at anvende/udnytte, da de typisk<strong>SPOK</strong> <strong>ApS</strong> marts 2003