Biomasse SPOK ApS Biomasse kraftvarme

Biomasseudviklingskortlægning23Status og fremtidigt potentialevigtigt at være opmærksom på, at et meget stort antal varmeværker er konverteret tilkraftvarme i perioden.Som konklusion kan anføres, at lidt under halvdelen af den samlede indenlandske biomasseressourceallerede er udnyttet. Dette gælder især for affald, hvor næsten heleressourcen i dag udnyttes til kraftvarme.6.3 Teknologisk udfordring ved anvendelse af biomasseSiden slutningen af 1980-erne er andelen af biobrændselsanlæg med el-produktionsteget jævnt samtidig med en stigning i brændselsudnyttelsen med mere end 10 procentpoint.Dette kan, som tidligere anført, illustreres ved, at brændselsudnyttelsen vedkraftvarmeanlægget i Haslev (1989) var 81 %, mens det ved anlæggene i Ensted, Avedøreog Sakskøbing (2000) er op til 93 %. Samtidig hermed er el­virkningsgraden steget,hvilket er væsentligt, da den CO 2 -frie el-produktion fortrænger produktion på kondenskraftværker.Overordnet set har den tekniske udfordring bestået i at udvikle miljømæssigt acceptablefyrings- og forgasningsanlæg til samtidig produktion af varme og el med udnyttelse afhalm, skovflis og affald, herunder mindre anlæg, samt at udvikle anlæg til samfyring afbiomasse med kul og gas. Endvidere har udfordringen bestået i at opnå størst muligudnyttelse af brændslernes energiindhold og bedst mulig udnyttelse af restprodukterne.Anvendelsen af biomasse til varme- og el-produktion i dampbaserede anlæg er normaltforbundet med et ønske om at opnå den højst mulige el-virkningsgrad. Dette stillerspecielle krav til materialer, da tryk og temperatur skal være så høje som muligt. Ensådan udvikling peger helt naturligt i retning af store anlæg. I modsat retning trækkerønsket om at udnytte varmeproduktion på fjernvarmemarkeder i mindre byer, hvilketforudsætter udvikling af teknologier til decentral produktion.Anvendelse af biomasse til kraftvarmeformål giver store teknologiske udfordringer. Pågrund af brændslets inhomogene og varierende natur stilles der betydelig krav til håndterings-og indfødningssystemer. Biobrændsler har endvidere til forskel fra fossilebrændsler et stort indhold af alkalier og klor, hvilket ofte resulterer i uønsket belægningsdannelseog korrosion som følge af høj temperatur og tryk.En tredje udfordring er genanvendelse af restprodukter fra anvendelse af biobrændslertil energiformål. Restprodukterne bliver problematiske at anvende/udnytte, da de typiskhar for stort indhold af tungmetaller. Udnyttelsen kræver oparbejdning eller udspredelseover et uhensigtsmæssigt stort areal.Ud fra en forbrændings- og forgasningsmæssig synsvinkel kan biomassen opdeles i tohovedtyper:• de træagtige biobrændsler, hvor der i dag ingen væsentlige problemer er medudnyttelsen• de græsagtige biobrændsler, hvor der fortsat er store uløste problemer relaterettil brændslets indhold af alkalier, klor, tungmetaller etc. Dette resulterer ofte iuønsket belægningsdannelse og korrosion som følge af høj temperatur og tryk,ligesom restprodukterne bliver problematiske at anvende/udnytte, da de typiskSPOK ApS marts 2003