Biomasse SPOK ApS Biomasse kraftvarme

More documents

Recommendations

Info

Karakterisering af biobrændsler34Biomasseudviklingskortlægning7.2 Karakterisering af biobrændslerOmrådet omfatter karakterisering af biobrændslers grundlæggende karakteristika medhenblik på at kunne gennemføre en efterfølgende vurdering af deres opførsel/omdannelse,når de anvendes i forbrændings- og forgasningsprocesser. Her tænkesogså på parametre, der har betydning for såvel korrosion som belægningsdannelse iafhængighed af den aktuelle termiske proces. Området omfatter karakterisering af biomassebrændslermed henblik på anvendelse til både forsøg og til drift.De fleste problemer stammer fra biomassens indhold af en række mineralske stoffer:Ca, K, NH 4 , Cl, P, Cd etc., som findes i små, men stærkt varierende mængder. Dissestoffer betyder, at asken fra den termiske omsætning på den ene side udgør et gødningsmæssigtpotentiale og på den anden side udgør en forureningsmæssig risiko.Et vigtigt mål er standardisering af brændslerne gennem den europæiske standardiseringsorganisationCEN. Herigennem kan der etableres et egentligt europæisk marked forbiobrændsler med reducerede priser til følge.Det vil være optimalt, hvis en metode kan give de nødvendige karakteristika for etbrændsel, således at det efterfølgende er muligt at give tilstrækkelige oplysninger tilvurdering af håndteringsegenskaber (opbevaring, transport, indfødning m.v.) af forbrændings-eller forgasningsprocessens forløb og de deraf fremkomne restprodukterf.eks. tjære, emissioner og aske, eventuelt støttet af modelbetragtninger.Dette vil imidlertid næppe kunne praktiseres fuldt ud, da restprodukterne i langt højeregrad er afhængige af anlægsudformning/type og drift end af brændslet.Endvidere er biomasse et inhomogent biologisk materiale, hvorfor den teoretiske målsætningikke vil kunne ventes opfyldt uden et meget stort og uoverkommeligt dataarbejde,ligesom der ikke i dag er tilstrækkelig viden til at kunne definere de præciseprøvningsbehov. Der må derfor, afhængig af hver enkelt forbrændings- og forgasningsproces,ske en prioritering af de valgte parametre.Det er dog muligt at standardisere en række prøvningsmetoder for en række parametreaf mere grundlæggende karakterer, f.eks. densitet, fugtindhold, brændværdi, indhold afalkalier og klorider, men andre parametre kan dukke op.StatusDer er gennem de seneste 10 år gennemført en række projekter specielt hos dk-TEKNIK, Teknologisk Institut, kraftværkerne, Tech-wise, Forskningscentret for Skovog Landskab og DTU-KT. Gennem disse projekter er der opbygget en vigtig vidensdatabase,der har ført til, at vidensniveauet inden for en række områder i dag er på internationaltniveau.Der mangler fortsat en afklaring af hvilke parametre, der er relevante at undersøge for atfå et tilstrækkeligt billede af forhold vedrørende f. eks. udbrænding, slagge- og belægningsdannelseog egenskaber hos restprodukterne, dels for de enkelte biobrændsler ogdels ved kombi-fyring med andre brændsler.marts 2003SPOK ApS
BiomasseudviklingskortlægningUdenlandske aktiviteter35Karakterisering af biobrændslerDer finder tilsvarende aktiviteter sted i udlandet. Danmark deltager i CENstandardiseringenog i relevante IEA arbejdsgrupper, ligesom næsten alle de involveredeinstitutioner deltager i samarbejde med udenlandske institutter.Energi- og miljømæssige perspektiver DanmarkEn tilstrækkeligt præcis karakterisering af biomassen er en forudsætning for, at deenergi- og miljømæssige målsætninger omtalt i de foregående afsnit kan nås og enforudsætning for etablering af et velfungerende internationalt marked.Mål Uløste problemer Indsats- fremme omsættelighedenaf biomasseressourcenog etablereegentligt internationaltmarked for biobrændsler- etablering af internationaltanerkendte standarder,der kan danne grundlagfor handel med biomasse- at udvikle laboratoriemålemetoderog onlinemålemetoder,der kananvendes ved afregningog processtyring, dvs.give tilstrækkelig informationom, hvorledesden termiske omsætningvil forløbe- etablering af parametre tilkarakterisering af forgasnings-og forbrændingsforløb,herunder parametretil karakterisering afbelægningsdannelse ogkorrosion- bestemmelse af fugtindholdog urenheder- deltagelse i standardiseringsarbejdeog etablerestandardisering af brændslernegennem CEN- afpasses i forhold til etableringaf konkrete anlæg ogudviklingen inden for tilgrænsendeforskningsområder,omfattende såvelden mere grundlæggendeanalyse af biomassens bestanddelesom den merepraksisnære anvendelseTabel 9 Mål, uløste problemer og indsats for området: karakterisering af biomasse.Konkrete anbefalingerUdviklingen af målemetoder til online måling af parametre af betydning for forbrændingsprocessen,på kort sigt fugtmåling. Derudover er parametrene brændværdi, askesammensætningog partikelfordeling interessante, specielt sammenholdt med konkreteteknologivalg for den videre omsætning,Støtte til international standardisering (CEN) for derved at give grundlag for den internationalehandel med biobrændsler med deraf følgende billiggørelse af biomassen ogsikring af forsyningssikkerheden.Udviklingen af sådanne metoder vil ikke kunne afsluttes inden for en overskuelig tid,hvorfor det anbefales at fastholde en vis minimumsindsats hos de relevante parter. Detvurderes, at de forholdsvis store projekter om ristefyring og suspensionsfyring på kraftværkernemed fordel kan struktureres, således at brændselskarakterisering indgår. Detteer allerede tilfældet i det såkaldte "fællesprojekt".Ved på denne måde at sikre en sammenhæng mellem karakterisering af biomasser (ogrestprodukterne) og den konkrete teknologi er der dog en fare for at overse problemstillingerforbundet med andre teknologier, f. eks. forgasning.SPOK ApS marts 2003
Page 1 and 2: BiomasseudviklingskortlægningSPOK
Page 3 and 4: Biomasseudviklingskortlægning3Indh
Page 5 and 6: Biomasseudviklingskortlægning5Samm
Page 7 and 8: Biomasseudviklingskortlægning7Indl
Page 9 and 10: Biomasseudviklingskortlægning9Form
Page 11 and 12: Biomasseudviklingskortlægning11For
Page 13 and 14: Biomasseudviklingskortlægning13Ram
Page 21 and 22: Biomasseudviklingskortlægning21Sta
Page 29 and 30: Biomasseudviklingskortlægning29Tek
Page 31 and 32: Biomasseudviklingskortlægning31Til
Page 33: Biomasseudviklingskortlægning33Til
Page 37 and 38: Biomasseudviklingskortlægning37Mot
Page 39 and 40: Biomasseudviklingskortlægning7.4.2
Page 41 and 42: Biomasseudviklingskortlægning41Sto
Page 61 and 62: Biomasseudviklingskortlægning61Res
Page 63 and 64: Biomasseudviklingskortlægning63Akt
Page 65 and 66: Biomasseudviklingskortlægning65Ana
Page 67 and 68: Biomasseudviklingskortlægning67Ana
Page 69 and 70: Biomasseudviklingskortlægning69Ref
Page 71 and 72: Biomasseudviklingskortlægning71Pro
Page 85 and 86:
Biomasseudviklingskortlægning85Pro
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Biomasseudviklingskortlægning93Spe
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
101Eventuelle spørgsmål vedrøren
Page 103 and 104:
103- Det fremtidige behov for udvik
Page 105 and 106:
10511. Hvilke barrierer er der for
Page 107 and 108:
107Udviklingskortlægning på forbr
Page 109 and 110:
109Elektronisk håndtering af skema
Page 111:
11114.År 2002:kr:År 2002-2005:kr:
show all

Biomasse SPOK ApS Biomasse kraftvarme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?