Sammendrag6<strong>Biomasse</strong>udviklingskortlægningForbrændingsanlæg:• at der allerede finder en struktureret udvikling sted, hvor samarbejdet sker sammenmed målgruppen,• at der er behov for yderligere videnopbygning på området ”særlige biobrændsler”.Restprodukter• at restprodukter skal gøres genanvendelige f.eks. til gødning eller til cementproduktion• at der bør etableres et demonstrationsanlæg for oparbejdning af restprodukter.marts 2003<strong>SPOK</strong> <strong>ApS</strong>
<strong>Biomasse</strong>udviklingskortlægning7Indledning3 IndledningAnvendelsen af biomasse i energisektoren har været i rivende udvikling allerede fraenergikrisens start i 1970’erne. Indtil først i 1980-erne blev biomasse i Danmark hovedsageligtanvendt enten i individuelle fyringsanlæg eller i fjernvarmeværker. En undtagelseherfra var anvendelsen af affaldstræ til produktion af procesdamp og el i et parvirksomheder med en stor mængde træbaserede restprodukter.I 1980-erne besluttede politikerne, at der skulle ske en omlægning fra kul til biomasseog gas. Samtidigt blev det vedtaget, at alle fjernvarmeanlæg og forbrændingsanlægskulle omstilles til <strong>kraftvarme</strong>produktion.Disse beslutninger betød, at der de kommende år skete en markant udvikling hos deaktører, der beskæftiger sig med forbrænding og <strong>kraftvarme</strong>produktion.Dansk udvikling inden for forbrændingsområdet havde allerede i 1980-erne en fremtrædendestilling målt internationalt, idet forbrændingsanlæg baseret på dansk teknologi tilaffald og store <strong>kraftvarme</strong>anlæg baseret på kul og træaffald var blandt verdens førendemålt i brændselsudnyttelse og el-virkningsgrad. Der var således et godt udgangspunktinden for både industri og forskning til at tage den nye udfordring op.Udfordringen bestod i at udvikle miljømæssigt acceptable fyrings- og forgasningsanlægtil samtidig produktion af varme og el med udnyttelse af affald, halm og skovflis, herundermindre anlæg, samt at udvikle anlæg til samfyring af biomasse med kul og gas.Endvidere bestod udfordringen i at opnå størst mulig udnyttelse af brændslernes energiindholdog bedst udnyttelse af restprodukterne.Den politisk målsætningen udtrykt gennem Energi 21 fra 1996 illustreres af Tabel 1. Tilillustration af målopfyldelsen kan det oplyses, at der i Danmark til energiformål i året1995 blev anvendt 57,3 PJ biomasse og i året 2000 66,0 PJ, begge tal eksklusive biogas(12). Målsætningen er således i år 2000 kun opfyldt 36%. Siden er målene i Energi 21justeret, som det fremgår af afsnit 5.Energi 21 mål for tilvæksten i biomasseforbrug 1995-2005 2000Centrale kraftværker 17,0 PJ 7 PJOmstilling af 40 fjernvarmeværker til biomasse <strong>kraftvarme</strong> 3,0 PJ105 nye barmarksprojekter 2,5 PJ 1,7 PJ350 blokvarmecentraler med et varmebehov større end250 kW uden for kollektivt forsynede områder1,5 PJSamlet tilvækst 24 PJ 8,7 PJTabel 1 Energi 21 målsætningen for tilvæksten i biomassebaseret <strong>kraftvarme</strong> samt status år2000. Kilder: (7), (12), (25) og (34).Siden slutningen af 1980-erne er andelen af biobrændselsanlæg med el-produktionsteget jævnt samtidig med en stigning i brændselsudnyttelsen med mere end 10 procentpoint.Dette kan illustreres ved, at brændselsudnyttelsen ved <strong>kraftvarme</strong>anlægget iHaslev (1989) var 81%, mens det ved anlæggene i Ensted, Avedøre og Sakskøbing(2000) er op til 93%. Samtidig hermed er el-virkningsgraden steget, hvilket er væsentligt,da varmen ikke altid fuldt ud kan udnyttes, f.eks. i sommerperioden.<strong>SPOK</strong> <strong>ApS</strong> marts 2003