Analyse og anbefalinger66<strong>Biomasse</strong>udviklingskortlægningtraditionelle fyringsteknologier, hvis markedet ikke efterspørger et tilstrækkeligt antalenheder.En markedsdrevet udvikling kræver, at det økonomiske incitament er højere og/ellerden teknologiske udvikling mere fremskreden.Produktion af varme og fjernvarme ved anvendelse af biomasse er i dag en kommercielttilgængelig teknik med de i dag gældende brændselsafgifter. Produktion af <strong>kraftvarme</strong>på basis af biomasse er teknisk mulig, som det fremgår af afsnit 7, men kun virksomhedsøkonomiskinteressant, hvis der ydes tilskud til elprisen og/eller anlægsomkostningerne,eller hvis en væsentlig mængde affaldstræ eller andet affald er til stede lokalt.Generelt er der således dårlig økonomi forbundet med produktion af <strong>kraftvarme</strong> baseretpå halm og træ, som følge af høj anlægspris og høje omkostninger til biobrændslet.Udviklingspotentialet inden for biomassebaseret <strong>kraftvarme</strong> er derfor betinget af opnåelsenaf løsninger, der forbedrer anlæggenes økonomi væsentligt.For at skabe en markedsdrevet udvikling for de små og mellemstore <strong>kraftvarme</strong>anlægkan den tyske model studeres. Her er afregningsprisen for leveret el tilstrækkelig høj ogstabil over lang tid, til at virksomhederne kan se et marked. Der er i Danmark tekniskset et potentiale for dette marked, jævnfør afsnit 6.5.Producenterne har på alle områder, hvor der ikke findes et etableret internationalt marked,været fraværende eller iagttagende fra sidelinien, bl.a. som følge af den usikremarkedssituation i Danmark, hvorfor udviklingen af pilot- og demonstrationsanlægoftest har ligget på forskningsinstitutionerne. Dette har ikke været befordrende forindustrialiseringen/kommercialiseringen. I mange tilfælde, hvor der tilsyneladendeoptræder en anlægsproducent i et udviklingsprojekt, viser en nærmere analyse, at denneproducent udelukkende optræder som passiv leverandør af hardware. Kun på nogle fåområder, hvor markedet allerede er til stede internationalt, indgår en anlægsproducentsom primus motor i udviklingen.Ansøgninger indsendt til EFP og især PSO for år 2002 tyder på, at situationen er ved atvende, hvilket måske hænger sammen med et internationalt kommende marked.Ud over producenterne optræder en række ”timelønnede” aktører dels med baggrund iforskningsmiljøerne og dels med baggrund i udviklings- og rådgivningsfirmaer, oftemed få ansatte.9.2 AnbefalingerHvis en videre udvikling hen mod prototyper ønskes, må der skabes mulighed for enform for risikodækning for de første generationer af anlæg. En sådan risikodækning kanuden videre indeholdes i det nuværende bevillingssystem, hvis man herfra vælger atbetragte forsknings- og udviklingsbegrebet noget bredere, end det hidtil har været tilfældet.Det vil være nødvendigt de første år at sikre en form for garanti over for anlægsejerne,da der bliver tale om første og anden generations prototyper, hvor mange børnesyg-marts 2003<strong>SPOK</strong> <strong>ApS</strong>
<strong>Biomasse</strong>udviklingskortlægning67Analyse og anbefalingerdomme kan forekomme. En sådan udvikling kan tydeligt ses fra de første etableredeforgasningsanlæg, men også for anlæg i kraftværksstørrelse 8 .Det kan forudses, at den danske el-liberalisering har medført, at kraftværkerne ikkelængere vil være i stand til alene at tage risikoen for indkøring af første generationsprototypeanlæg uden støtte fra f.eks. PSO midlerne. Kraftværkerne må derfor betragtespå lige fod med andre anlægsejere.For større anlæg er der ikke i Danmark mulighed for at skabe en markedsdrevet udviklingi egentlig forstand som følge af det få antal anlæg, der skal opføres de første 5 til 10år. Det vil derfor være relevant at satse på teknologier, der har en afsætning internationalt,og på virksomheder, der er i stand til at følge op på den internationale udvikling.Internationalt er der specielt efterspørgsel efter anlæg med stor fleksibilitet i brændselsvalg,hvilket passer godt ind i behovet hos kraftværkerne i Danmark. Samtidigt passerdet godt med den danske prioritering af halm som biobrændsel, da halm kan tages someksponent for et ekstremt vanskeligt brændsel.Da udviklingen inden for de større anlæg således ikke er markedsdrevet, når alene detdanske marked betragtes, anbefales det, at der sikres en stærk koordinering mellemaftagere (kraftværkerne og affaldsforbrændingsanlæg), virksomheder og videninstitutioner,da kun en koordinering vil give optimalt udbytte af de begrænsede ressourcer,der er til rådighed i de danske forsknings- og udviklingsprogrammer.8 Tilsvarende anbefalinger fremsættes også internationalt, jævnfør (42).<strong>SPOK</strong> <strong>ApS</strong> marts 2003