Biomasse SPOK ApS Biomasse kraftvarme

More documents

Recommendations

Info

Forgasningsanlæg50BiomasseudviklingskortlægningFoUteknologierModstrømMedstrømTrinopdeltFixed-bedHarboøreAnsagerKommunekemiKN ConsultHøgildPeter SvendsenDTU Viking / BlæreHvirvelstømsforgasser (DTU)TK Energi (TCC)TK Energi (open core)dk-TEKNIK/ Biosynergi (open core)Fluid-bedLT-CFBLT-BIGLahtiTabel 15 Oversigt over forgasser teknologier undersøgt i Danmark de senere år.Navn År Brændsel Indfyret TypeeffektHarboøre 1993 Træflis 6 MW DemonstrationAnsager 2001 Træflis 200 kW DemonstrationKommunekemi 1998Affald (imprægnerettræ, garveriaffald mv.)600 kW ForsøgKN Consult 1998 Halm 100 kW ForsøgHøgild 1994 Træflis 500 kW DemonstrationPeter Svendsen 1999 Træpiller 50 kW ForsøgDTU / Viking100 kW / 80 kW Forsøg ogBlære1989- Træflis (halm)400 kW demonstrationHvirvelstrømsforgasser(DTU)2000 Træflis 10 kW ForsøgTK Energi (TCC) 1999 Træflis 250 kW ForsøgTK Energi (open 1998 Træflis 200 kW Forsøgdk-TEKNIK(Biosynergi)1998 Træflis 100 kW ForsøgLT-C 1998 Halm 50-75 kW ForsøgLT B G 2001 Træflis 50 kW ForsøgLahti (Finland) 1998Træbaserede brændslerog affaldsfraktioner45 MW ForsøgTabel 16 Oversigt over demonstrations- og pilotanlæg inden for forgasningsområdet undersøgtmed danske midler i den seneste årrække.marts 2003SPOK ApS
Biomasseudviklingskortlægning51Forgasningsanlæg7.6.1 ModstrømsforgasningVed modstrømsanlæg flyder forgasningsmidlet i modsat retning af brændslet. Hervedopnås en relativt kold, men beskidt produktgas, idet pyrolysegassens indhold af tjære,PAH m.v. ikke forgasses. En fordel ved modstrømsanlæg er deres robusthed over forbrændslets kvalitet og fugtindhold (fugten drives ud inden selve forgasningszonen).Modstrømsanlæg er sammen med fluid-bed anlæg velegnet til håndtering af vanskeligebrændsler, hvor den tjæreholdige gas efterfølgende kan afbrændes i en kedel. Gassenskal renses, før den kan anvendes til drift af en gasmotor eller gasturbine.Modstrømsforgasning har været den mest anvendte teknologi i mere end 100 år i forbindelsemed produktion af bygas. Lovende resultater vedrørende katalytisk gasrensningskaber fra tid til anden fornyet interesse for processen, hvor 20-30% af energienafgives som tjære og pyrolyseolier. Anlægstypen er meget robust med hensyn tilbrændselskvalitet og anvendes derfor under visse forhold i udlandet som forkobletforgasser til anlæg, hvor produktgassen afbrændes i separat kedel.StatusBabcock & Wilcox Vølund RTD har i 1990’erne opført et 1,4 MW e anlæg i Harboøre.Anlægget anvender træ, herunder skovflis. Belægning med tjære har gennem flere årvoldt problemer. I dag fungerer forgasseren upåklageligt, men der produceres tjæreholdigtspildevand. Det ventes, at det tjæreholdige spildevandet f.eks. kan forstøves ind ibrændkammeret. Der er demonstreret en el-virkningsgrad på 32%. På anlægget i Harboøreer det konstateret, at anlægget kan reguleres fra 10 til 100% last. Anlægget er detforgasningsanlæg i Danmark, der er længst fremme med at demonstrere driftserfaringer.I Ansager er opført et anlæg på 200 kW i baseret på normalt træflis.På anlægget hos Kommunekemi på 600 kW i omsættes imprægneret træ, garveriaffaldm.v.KN Consult har udviklet en forgasser til halm, hvor der anvendes CO 2 ved forgasningen.Et forsøgsanlæg på 250 kW th er afprøvet med tilfredsstillende resultat. Der planlæggessammen med Løgstør Kommune installeret en prototype med en effekt på 500kW i .FLS Miljø har i samarbejde med Carbona og Galten varmeværk udviklet projekt for etanlæg på 2 MW e og 6 MJ/s fjernvarme. Konceptet er baseret på afbrænding af gassen pådampsiden, men kommunen har indtil nu ikke ønsket at opføre anlægget.Udenlandske aktiviteterTeknikken er afprøvet flere steder i udlandet, men ikke decideret rettet mod kraftvarmeproduktionmed direkte anvendelse af produktgassen til en gasmotor.MarkedsmulighederDet fremgår af afsnit 3, at der maksimalt kan ventes afsat 20-40 sådanne anlæg i Danmarkover de kommende 10 år. Da teknologien fortsat kræver en betragtelig udviklingstid,kan det angivne antal næppe anses for realisabelt inden for en 10 års horisont. Iudlandet vurderes markedet at være betydeligt, hvor der ikke allerede er etableret fjernvarmeanlæg,eller hvor fossilt fyrede anlæg skal udskiftes med biomasseanlæg.SPOK ApS marts 2003
Page 1 and 2: BiomasseudviklingskortlægningSPOK
Page 3 and 4: Biomasseudviklingskortlægning3Indh
Page 5 and 6: Biomasseudviklingskortlægning5Samm
Page 7 and 8: Biomasseudviklingskortlægning7Indl
Page 9 and 10: Biomasseudviklingskortlægning9Form
Page 11 and 12: Biomasseudviklingskortlægning11For
Page 13 and 14: Biomasseudviklingskortlægning13Ram
Page 21 and 22: Biomasseudviklingskortlægning21Sta
Page 29 and 30: Biomasseudviklingskortlægning29Tek
Page 31 and 32: Biomasseudviklingskortlægning31Til
Page 33 and 34: Biomasseudviklingskortlægning33Til
Page 35 and 36: BiomasseudviklingskortlægningUdenl
Page 37 and 38: Biomasseudviklingskortlægning37Mot
Page 39 and 40: Biomasseudviklingskortlægning7.4.2
Page 41 and 42: Biomasseudviklingskortlægning41Sto
Page 49: Biomasseudviklingskortlægning49For
Page 61 and 62: Biomasseudviklingskortlægning61Res
Page 63 and 64: Biomasseudviklingskortlægning63Akt
Page 65 and 66: Biomasseudviklingskortlægning65Ana
Page 67 and 68: Biomasseudviklingskortlægning67Ana
Page 69 and 70: Biomasseudviklingskortlægning69Ref
Page 71 and 72: Biomasseudviklingskortlægning71Pro
Page 93 and 94: Biomasseudviklingskortlægning93Spe
Page 101 and 102:
101Eventuelle spørgsmål vedrøren
Page 103 and 104:
103- Det fremtidige behov for udvik
Page 105 and 106:
10511. Hvilke barrierer er der for
Page 107 and 108:
107Udviklingskortlægning på forbr
Page 109 and 110:
109Elektronisk håndtering af skema
Page 111:
11114.År 2002:kr:År 2002-2005:kr:
show all

Biomasse SPOK ApS Biomasse kraftvarme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?