Biomasse SPOK ApS Biomasse kraftvarme

Biomasseudviklingskortlægning45Store forbrændingsanlæg7.5.2 Suspensionsfyrede anlægDette afsnit omhandler anlæg drevet i kraftværksregi med en typisk, samlet el-effekt påmere end 50 MW e , eller anlæg der drives i kombination med eksisterende anlæg, hvorel-effekten bliver større end 20-50 MW e .Ved suspensionsfyring (tilsatsfyring) forstås samtidig indfyring af mellem 0 og 100%biomasse (træ eller halm) på basis af den indfyrede energi sammen med hovedbrændsletkul eller naturgas. Biomassen har inden indfyringen været gennem en forbehandling,der f.eks. omfatter tørring, snitning og formaling. Evt. kan biomassen leveres til anlæggeti form af biopiller.En variant, der endnu ikke anvendt i Danmark, er at forkoble en biomasseforgasserforan det fossilt fyrede anlæg og lade produktgassen erstatte en del af det fossile brændsel.StatusDer er inden for de seneste 10 år gennemført en række forsøg med tilsatsfyring på centralekulfyrede anlæg, bl.a. Studstrupværket, Amagerværket, Herningværket og Vestkraft.Senest er Avedøre 2 og Studstrupværkets blok 4 sat i kommerciel drift.Danske og udenlandske forsøg og kommercielle erfaringer viser, at udnyttelsen af træbaseretbrændsel kan ske med op til 100 % af den indfyrede energi. For halms vedkommendedemonstrerede de tidligere forsøg i Studstrupværket drift med halmprocenterop til 20 % af den indfyrede energi.En række lande, specielt USA, udnytter træbaserede brændsler ved suspensionsfyring.For halms vedkommende har Danmark stort set været enerådende.Udnyttelsen af biomasse har vist sig at medføre nye problemer i forhold til ren fossilfyring. Problemerne varierer med udlægning af kedelanlægget og kan f.eks. være:• Korrosion og belægninger i fyrrum og specielt overhedere• Forgiftning af eventuelle katalytiske røgrensningsanlæg• Problemer med uforbrændt kulstof i asken og genanvendelse af flyveasken tilcementproduktion 6 .Halmprocenter op til 20% har i enkelte tilfælde vist sig muligt at anvende uden problemermed belægningsdannelse og nyttiggørelse af asken, men forsøgene på Studstrupværketviste store udsving i uforbrændt aske. Der var ikke installeret nogen form forkatalysator og NO x -reduktionsudstyr. Ved anvendelse af en voksende andel af biomasse- specielt halm - vil der opstå problemer med røggasrensning (SDR-katalysatorer tilNO x -reduktion) og belægningsdannelse. Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt disseproblemer kan karakteriseres ved en tærskelværdi for samfyringsgraden, eller om f.eks.forgiftningen af katalysatoren sker proportionalt med mængden af indfyret halm.6 Der arbejdes dog på at få de internationale normmæssige begrænsninger på askens anvendelse i cementproduktionenfjernetSPOK ApS marts 2003