Biomasse SPOK ApS Biomasse kraftvarme

More documents

Recommendations

Info

Forgasningsanlæg54BiomasseudviklingskortlægningKonkrete anbefalingerFør det kan komme på tale at etablere yderligere demonstrationsanlæg, skal de nuværendeanlæg demonstrere stabil drift for både forgasser og tilhørende motor, samt vise atmiljøkrav er overholdt.marts 2003SPOK ApS
Biomasseudviklingskortlægning55Forgasningsanlæg7.6.3 Trinvis forgasningTrinvis forgasning er karakteriseret ved at pyrolyse og forgasning opdeles i to separatezoner/reaktorer. Pyrolysegassen kan herefter føres gennem en delvis oxidation ved højtemperatur, hvor tjærestoffer dekomponeres, inden gassen ledes til forgasningsreaktoren.Forsøg med to-trinsanlæg med tjærekrakning har vist, at efterfølgende tjærerensninghelt kan undgås.I Fluid-bed anlæg foregår pyrolysen og forgasningen i en reaktor med cirkulerendevarme partikler, f.eks. sand eller andet inaktivt materiale. Der skelnes mellem boblendeog cirkulerende fluid-bedreaktorer. Flere forskellige forgasningsprocesser kan implementeresved hjælp af denne teknik.I lavtemperatur cirkulerende fluid-bed (LT-CFB) forgasseren foregår pyrolysen i enseparat cirkulerende fluid-bed reaktor. Koksforgasningen foregår i en separat boblendebed reaktor, som i øvrigt leverer varme til pyrolyseenheden. I LT-CFB processen er derpå intet sted over 6-700 o C, hvilket betyder at kritiske komponenter (alkalier, klorider)for belægningsdannelse og korrosion kan frasepareres sammen med asken. Den produceredegas har imidlertid et højt tjæreindhold. Processen udvikles til forgasning af halm,men kan også tænkes anvendt til behandling af affaldsfraktioner, f.eks. forurenet træ.Det er i pilotskala demonstreret, at processen er effektiv til at tilbageholde kalium ogklor, samt har en acceptabel koksomsætning.Totrinsprocessen i fluid-bed version, LT-BIG (Low Tar Biomass Integrated Gassification),er en lavtjære totrinsforgasningsproces, der udvikles på basis af DTU’s totrinsforgasser.Ved anvendelse af boblende fluid-bedteknik forventes totrinsprocessen atkunne opskaleres. Der er bygget et pilotanlæg, som testes på DTU-MEK.Ved tryksat forgasning anvendes f.eks. tryksat fluid bed, hvor den rensede gas anvendesdirekte i en gasturbine kombineret med en dampturbine, der udnytter røggassen fragasturbine til dampproduktion for et såkaldt IGCC anlæg (Integrated Gasification CombinedCycle).Anlæg af typen forkoblet forgasser spænder fra helt små anlæg til anlæg i kraftværksstørrelse.Det er karakteristisk for anlæg af denne type, at de kobles på eksisterendeanlæg for enten at kunne øge deres kapacitet eller for at løse specielle forureningsproblemer,der ellers vil opstå ved samfyring, f.eks. sammenblanding af aske fra kulfyredeanlæg med aske fra afbrænding af forurenet træ. Det vil normal være dyrere anlægsmæssigtat etablere en forkoblet forgasser i forhold til fra starten at konstruere et enkeltanlæg til håndtering af biomassen. Specielle forhold som f.eks. miljøforanstaltningerkan imidlertid retfærdiggøre de større anlægsomkostninger, ligesom det kan være enbilligere mulighed for at udvide varme- eller el-effekten på et anlæg.StatusTrinvis forgasning baseret på biomasse har kun været demonstreret med en el-effektmindre end 1 MW e . Konceptet vil med kendt teknologi kunne udvikles til en væsentligtstørre effekt, men anlægsøkonomisk har teknologien ikke været attraktiv i mange årsom følge af de forholdsvis store investeringer forbundet hermed. De seneste år erkonceptet taget op til revurdering med brændsler, der har en veldefineret beskaffenhedog ikke er for fugtige. Hermed opnås, at gassen har et lavt indhold af tjære, således atSPOK ApS marts 2003
Page 1 and 2:
BiomasseudviklingskortlægningSPOK
Page 3 and 4: Biomasseudviklingskortlægning3Indh
Page 5 and 6: Biomasseudviklingskortlægning5Samm
Page 7 and 8: Biomasseudviklingskortlægning7Indl
Page 9 and 10: Biomasseudviklingskortlægning9Form
Page 11 and 12: Biomasseudviklingskortlægning11For
Page 13 and 14: Biomasseudviklingskortlægning13Ram
Page 21 and 22: Biomasseudviklingskortlægning21Sta
Page 29 and 30: Biomasseudviklingskortlægning29Tek
Page 31 and 32: Biomasseudviklingskortlægning31Til
Page 33 and 34: Biomasseudviklingskortlægning33Til
Page 35 and 36: BiomasseudviklingskortlægningUdenl
Page 37 and 38: Biomasseudviklingskortlægning37Mot
Page 39 and 40: Biomasseudviklingskortlægning7.4.2
Page 41 and 42: Biomasseudviklingskortlægning41Sto
Page 53: Biomasseudviklingskortlægning53For
Page 61 and 62: Biomasseudviklingskortlægning61Res
Page 63 and 64: Biomasseudviklingskortlægning63Akt
Page 65 and 66: Biomasseudviklingskortlægning65Ana
Page 67 and 68: Biomasseudviklingskortlægning67Ana
Page 69 and 70: Biomasseudviklingskortlægning69Ref
Page 71 and 72: Biomasseudviklingskortlægning71Pro
Page 93 and 94: Biomasseudviklingskortlægning93Spe
Page 101 and 102: 101Eventuelle spørgsmål vedrøren
Page 103 and 104: 103- Det fremtidige behov for udvik
Page 105 and 106:
10511. Hvilke barrierer er der for
Page 107 and 108:
107Udviklingskortlægning på forbr
Page 109 and 110:
109Elektronisk håndtering af skema
Page 111:
11114.År 2002:kr:År 2002-2005:kr:
show all

Biomasse SPOK ApS Biomasse kraftvarme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?