Succes med uddannelse Succes med uddannelse - CO-industri
Succes med uddannelse Succes med uddannelse - CO-industri
Succes med uddannelse Succes med uddannelse - CO-industri
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
nr. 04 April 2004<strong>Succes</strong> <strong>med</strong> <strong>uddannelse</strong>side Side 14-16Klart ja til OK-2004side 2-4Kvinder på skiftehold leverlivet farligt side 6-7Fyret efter 28 årog så genansat side 8-9Danfoss-revolutionside 10-11
LederOverenskomsterne på pladsMere end to en halv måned efter at <strong>industri</strong>ensforhandlere som de første indgikaftale om nye treårige overenskomster, eraftalerne for 640.000 lønmodtagere på detprivate arbejdsmarked nu godkendt vedurafstemninger i <strong>med</strong>lemsforbundene. 57,5procent af LO-<strong>med</strong>lemmerne, der deltog iafstemningen, stemte ja, mens 42,5 stemtenej. Der<strong>med</strong> blev det et rimeligt klart flertal,der har sagt ja til de nye treårige aftaler. På<strong>industri</strong>ens område var ja-flertallet lidtmere markant end på det øvrige område.Med afstemningen er der sikret faste rammerpå arbejdsmarkedet for de næste tre år.Og godt det samme. I en tid <strong>med</strong> stadig flerevirksomhedslukninger, massefyringer ogudflytning af traditionelle <strong>industri</strong>arbejdspladsertil lavtlønslande var det ikke lige enstorkonflikt, der er brug for. Og en storkonfliktvar blevet alternativet, hvis<strong>med</strong>lemmerne havde stemt nej til de nyeoverenskomster.Det er i hvert fald mere end naivt atforestille sig, at arbejdsgiverne ville sættesig til forhandlingsbordet igen og give nyeindrømmelser, hvis det var blevet til et nej.Og en storkonflikt ville uvægerligt føre til etpolitisk indgreb fra en borgerlig VKregering,der er noget af det mest lønmod-tagerfjendske Danmark har oplevet i nyeretid - og det siger endda ikke så lidt. Det villeder <strong>med</strong> garanti ikke komme noget godt udaf for lønmodtagerne.Øget tryghedNu blev konflikten afværget, og det er nu optil arbejdsgiverne at levere varen i form afnye og stabile arbejdspladser <strong>med</strong> øgettryghed for de ansatte og deres familier.Rammerne er nu på plads <strong>med</strong> overenskomster,der først og fremmest sikrer socialeforbedringer. Og også giver tillidsrepræsentanterneen helt central rolle og helt nyeværktøjer, der brugt rigtigt kan blive en storgevinst. Eksempelvis det nye konfliktløsningssystem,der kan sætte fokus påurimelige arbejdsvilkår og diktatoriske oggammeldags virksomhedsejere, der har misbrugtledelsesretten og det fagretlige systemog derved har fremprovokeret arbejdsnedlæggelser.For lille interesseStemmeprocenten ved OK-afstemningenblev på 37,2. Det er det laveste siden urafstemningernei begyndelsen af 1990-érne,hvor deltagelsen lå og svingede mellem 32-35 procent. Det er et alvorligt problem, atkun godt og vel hver tredje af de ansatte pådet private arbejdsmarked gider ulejlige sig<strong>med</strong> at gå hen og stemme eller lægge detfrankerede afstemningsmateriale i enkuvert og sende det. Det må være et målsom minimum at få stem<strong>med</strong>eltagelsen opover 40 procent, så det i fremtiden bliver enren ja/nej afstemning uden brug af forligsmandslovenssærlige 25 procents regel.Den kom heldigvis heller ikke i anvendelsedenne gang. Af de 37,2 procent, der stemte,var ja-flertallet klart nok. Men man kunnevære havnet i den helt uholdbare situation,at der havde været et flertal af nej-stemmer,men alligevel ikke så mange, at de udgjordemindst 25 procent af samtlige stemmeberettigede.Derved kunne mæglingsforslagetrent teknisk være stemt hjem, selvom et flertal af <strong>med</strong>lemmer rent faktiskhavde været imod. Det er næsten den værsttænkelige situation, der kunne opstå. Dennegang udgjorde de 101.119 nej-stemmer”kun” 15,8 procent af de stemmeberettigede,mens de 136.786 ja-stemmer svarertil 21,4 procent.Der er mange gode og dårlige forklaringerpå den forholdsvis ringe deltagelse, menuanset hvad er det et spørgsmål, den samledefagbevægelse er nødt til at gøre nogetved. Og i god tid inden næste OK-forhandlingom mindre end tre år.<strong>CO</strong>-Magasinet udgives af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> -Centralorganisationen af <strong>industri</strong>ansatte i Danmark.Vester Søgade 12, 2. sal1790 København V.Tlf. 33 63 80 00Fax 33 63 80 99Fax - redaktionen 33 63 80 90www.co-<strong>industri</strong>.dke-mail: co@co-<strong>industri</strong>.dkRedaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)Tlf. 33 63 80 14e-mail: bk@co-<strong>industri</strong>.dk<strong>CO</strong>-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,<strong>med</strong>arbejdervalgte A/S-bestyrelses<strong>med</strong>lemmer, ESU-<strong>med</strong>lemmer og andre <strong>med</strong>tillidshverv i <strong>industri</strong>en, som alle modtager bladet via registrering i <strong>med</strong>lemsforbundene.Adresseændringer skal ikke <strong>med</strong>deles til <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, men direktetil forbundet.Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagener normalt den tredje onsdag i måneden.Oplag 24.800Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/SMiljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001ISSN 1395-9344Administration: Lise TrampedachTlf. 33 63 80 21e-mail: lt@co-<strong>industri</strong>.dk
Af Bjarne KjærFoto Harry NielsenTilfredshed <strong>med</strong> OK-jaPå hele LO-området stemte 57,5 procent ja til mæglingsforslaget,men en stemmeprocent på 37,2 vækker bekymring- Det er tilfredsstillende, at <strong>med</strong>lemmernemarkant har sagt ja til det OK-resultat, <strong>industri</strong>ensparter forhandlede sig frem til forsnart to og en halv måned siden, siger formandenfor <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, Thorkild E. Jensen,efter offentliggørelsen af resultatet af urafstemningenom de nye overenskomster.- Vi synes selv, at vi forhandlede os frem tilen rimelig og ansvarlig aftale <strong>med</strong> blandtandet klare forbedringer for børnefamilierne,øget tryghed for de ansatte,forbedringer af pensionsordningen, forhøjelseaf mindstebetalingen og af genetillæggenesamt ikke mindst forhøjelsen aflærlinge- og elevlønningerne. Samtidig erder plads til de lokale lønforhandlingerude på virksomhederne. Derfor er vi gladefor, at <strong>med</strong>lemmerne har kvitteret forforbedringerne ved at stemme ja til de nyetreårige overenskomster.- Det er nu op til virksomhederne og politikernepå Christiansborg at leve op til deresansvar og sikre, at den afbalanceredeoverenskomstløsning omsættes i flere ogbedre arbejdspladser i Danmark, sigerThorkild E. Jensen.<strong>CO</strong>-formanden lægger dog ikke skjul på, athan gerne havde set en endnu størrestem<strong>med</strong>eltagelse og endnu flere ja-stemmer.- Derfor vil vi nu analysere resultatet ognærmere overveje, hvad vi kan gøre ifremtiden for at sikre større deltagelse iurafstemninger om nye overenskomster,siger Thorkild E. Jensen.På det samlede LO-område stemte 57,5 procentja til de nye overenskomster, mens 42,5stemte nej. Den samlede stemmeprocentblev 37,2. Af 640.000 stemmeberettigedestemte knap 238.000.Også forligsmand Asbjørn Jensen er bekymretover de forholdsvis lave stemmetal ogopfordrer fagforbundene til at gøre nogetved det problem.Godkendt af <strong>med</strong>lemmerneLO-formand Hans Jensen er tilfreds <strong>med</strong>, atmæglingsforslaget blev godkendt af <strong>med</strong>lemmerne,men havde gerne set en stemmeprocentpå godt over 40.- Resultatet af urafstemningen er den ultimativetest af, om vi har forhandlet derigtige ting hjem, og vi har nu fået at vide,at vi har ramt rimelig plet, siger LO-formanden.Hans Jensen er ikke begejstret for regeringensplaner om at lovgive omkring enbarselsfond for at samle de områder op, derikke er omfattet af overenskomsterne.- Arbejdsmarkedets parter er parat til atbistå, men regeringen kommer på enmeget vanskelig opgave, hvis der skaletableres en udligningsordning, der kommertil at spænde over meget forskelligelønmodtagergrupper, siger Hans Jensen.Af de 16 LO-forbund, der deltog i afstemningen,stemte 13 ja. Kun Blik og Rør, NNFog SiD stemte nej. Mest markant var nej´etfra NNF. Her stemte hele 94,2 pct. nej, mens86 pct. sagde nej hos Blik og Rør og 55,7 pct.i SiD sagde nej.Stemmetallene på det samlede LO-områdekan ses på vores hjemmesidewww.co-<strong>industri</strong>.dk<strong>CO</strong>-Magasinet · side 2-3
Af Bjarne KjærFoto Harry NielsenIndustrien sagdeklart ja til OK2004Omkring 70.000 af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s <strong>med</strong>lemmer stemte ja til de nyeoverenskomster mens, godt 41.000 stemte nejMedlemmerne i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> stemte <strong>med</strong>stort flertal ja til de nye treårige overenskomster.Af de næsten 260.000 stemmeberettigedestemte omkring 70.000 ja oggodt 41.000 nej. Stemmeprocenten blev ligei underkanten af 40.Både når det gælder ja-stemmer og stemmeprocentlå <strong>industri</strong>en noget over resultatetaf urafstemningen om det samledemæglingsforslag på LO-området, men samletvæsentligt lavere end ved urafstemningeni 2000.På <strong>CO</strong>-området lå ja-procenten helt i top hosTeknisk Landsforbund <strong>med</strong> 88,0 procent jastemmer.Også hos Blik- og Rørarbejderforbundets<strong>med</strong>lemmer på <strong>industri</strong>områdetvar der markant ja-flertal <strong>med</strong> 85,7 pct.modsat tallene fra det samlede LO-område,hvor 86 pct. stemte nej. Funktionærforbundet,Malerforbundet og ForbundetSådan stemte <strong>CO</strong>-<strong>med</strong>lemmerne:Træ-Industri-Byg havde ja-flertal på henholdsvis75,0, 66,6 og 65,1 pct.I HK var der samlet helt markant ja-flertal.Af det samlede antal stemmer på HKområdetstemte 84,4 procent ja og 15,6 pct.nej. HK havde dog kun en stemmeprocentpå 30,8. Ved redaktionens slutning havdeHK endnu ikke foretaget en opgørelse over,hvor stor en andel af de afgivne stemmer,der var afgivet på <strong>CO</strong>-området. Men daHK/privat har godt 33.000 <strong>med</strong>lemmer i<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> skønnes det, at omkring 11-12.000 af ja-stemmerne på HK-området skallægges til tallene på <strong>industri</strong>ens område.Også tallene for RestaurationsBranchensForbund mangler i opgørelsen over urafstemningenpå <strong>CO</strong>-området. Derfor er talleneangivet <strong>med</strong> lidt forbehold. Du kanlæse de endelige tal på <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s hjemmesidewww.co-<strong>industri</strong>.dkHos Dansk El-Forbunds <strong>med</strong>lemmer på <strong>CO</strong>områdetstemte 57,5 procent ja, mensKvindeligt Arbejderforbund - overraskendefor mange - kun havde 54,2 procent ja-stemmer.Det er 5 procent mindre end på detøvrige område. Hos Dansk Metal var ligeknapt 64 procent af de afgivne stemmer etja.SiD sagde nejSiD´s <strong>industri</strong>gruppe, der har 80.000 stemmeberettigedepå <strong>CO</strong>-området, stemte somdet eneste af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s 11 <strong>med</strong>lemsforbundnej til <strong>industri</strong>ens overenskomster.Her stemte 13.510 ja, svarende til 46,4 procent,mens 15.610 stemte nej, svarende tilen nej-procent på 53,6. Samlet var der enstem<strong>med</strong>eltagelse for SiD Industri på 36,4procent. Det er lidt højere end på hele detøvrige SiD-område. Ja-procenten på <strong>industri</strong>områdetvar også noget højere end på deøvrige SiD-områder.Forbund Antal Stemme- Antal Antal af- Antal af- JA stem- Antal af- NEJ stem- Antal blanke Blanke ellerberettigede stemmer givne stem- givne JA mer i % givne NEJ mer i % eller ugyldi- ugyldigemer i % stemmer stemmer ge stemmer stemmer i %1. DM 115.076 47.980 41,6 30.669 63,9 17.159 35,76 152 0,312. SID 80.000 29.120 36,4 13.510 46,4 15.610 53,63. KAD 30.553 14.971 49,0 8.121 54,24 6.702 44,76 147 0,984. HK5. TL 6.967 2.560 36,75 2.254 88,04 294 11,48 12 0,466. DEL 5.229 2.240 42,83 1.288 57,5 952 42,57. TIB 2.960 1.052 35,54 685 65,11 362 34,41 5 0,478. B&R 1.100 627 57,0 539 85,96 87 13,87 1 0,159. Malerne 231 96 41,55 64 66,66 32 33,33 0 010. RBF (Gast.)11. DFF 161 68 42,23 51 75,0 17 25,0 0 0Ialt: 242.277 98.713 40,74 57.181 57,92 41.215 41,75 317 0,32
Af Erik SandagerFoto Michael Bo RasmussenGyldentGyldent håndtryk70.000 - 80.000 kr. - heraf 20.000 kr. til <strong>uddannelse</strong> - pr. <strong>med</strong>arbejderved virksomhedslukning i NordjyllandMedarbejdere, der har været ansat vedArovit Petfood i Vrå i Nordjylland over 9måneder eller over 2 år, vil få udbetalt enfratrædelsesgodtgørelse på mellem 70.000og 80.000 kr. Til gengæld skal de blive påvirksomheden indtil lukningen 31. maj.Med henvisning til den nye <strong>industri</strong>overenskomst,der giver <strong>med</strong>arbejdere ret til 2ugers betalt efter<strong>uddannelse</strong> ved en virksomhedslukning,er det lykkedes for tillidsfolkeneat komme igennem <strong>med</strong> et krav omat få udbetalt 20.000 kr. pr. <strong>med</strong>arbejder i<strong>uddannelse</strong>spenge. Også selv om den nyeoverenskomst ikke var trådt i kraft på dettidspunkt. Ordningen træder i øvrigt først ikraft fra 1. marts 2005.Ifølge tillidsrepræsentant Palle Pedersen,ansat på Arovit Petfood i 10 år, er <strong>uddannelse</strong>spengeneinspireret af den netopindgåede OK-aftale mellem <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> ogDI, hvorefter <strong>med</strong>arbejdere <strong>med</strong> 3 års ancienniteter sikret ret til 2 ugers efter<strong>uddannelse</strong> iforbindelse <strong>med</strong> virksomhedslukninger.- Uddannelsespenge, der er afsat, har vivalgt at give i fratrædelsesgodtgørelse, såkan folk selv kan vurdere, hvordan pengenebedst kan bruges, forklarer han.Medarbejdere, der har været ansat i over 9måneder, får tilbudt 50.000 kr. samt 20.000kr. i <strong>uddannelse</strong>spenge. Medarbejdere <strong>med</strong>over 2 års anciennitet får tilbudt 60.000 kr. igodtgørelse samt 20.000 kr. i <strong>uddannelse</strong>spenge.Medarbejdere, der ikke harværet ansat i 9 måneder, får ingenting.KompensationIfølge tillidsrepræsentanten er der udbredttilfredshed blandt <strong>med</strong>arbejderne <strong>med</strong>, atde amerikanske ejere trods alt yder en kompensationtil <strong>med</strong>arbejderne, så de ikkebehøver at få økonomiske problemer deførste par måneder efter lukningen. Ingenaf hans kolleger havde - formelt - krav påfratrædelsesgodtgørelse.Tillidsrepræsentanten skønner, at mellemnul og 10 <strong>med</strong>arbejdere vil vælge at rykketeltpælene op og tage imod tilbudet om atflytte <strong>med</strong> til afdelingen i Esbjerg, hvortilproduktionen af mad til hunde, katte ogdiætmad til kæledyr flyttes. Medarbejdernevil få flytning og ”gardinpenge” betalt. Hvisde bliver afskediget i løbet af 24 måneder iEsbjerg, vil de få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse.Fyresedler på vejOmkring 112 <strong>med</strong>arbejdere berøres af virksomhedslukningen.Det er foruden 90ansatte i produktionen funktionærer oghåndværkere. Varsling om lukning ogafskedigelser blev givet i februar, og fyresedlerblev uddelt i marts.- Det er en lille virksomhed i en stor koncern,der lukker. Det er en trist udvikling,at virksomhederne flygter ud af Nordjylland,siger Palle Pedersen. Virksomhedenhar stillet en psykolog til rådighedfor <strong>med</strong>arbejderne i forbindelse <strong>med</strong>lukningen. Flere har benyttet sig afmuligheden for at drøfte deres situation<strong>med</strong> psykologen.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 4-5
Af Bjarne KjærFoto Harry NielsenKvinder på skifteholdNy svensk undersøgelse viser, at skifteholdsarbejde øger risikoen forat dø for tidligt – ikke mindst for kvinderVerner Elgaard, <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>.Kvinder på skifteholdsarbejde lever livetfarligt. Deres risiko for at dø for tidligt erdobbelt så stor i forhold til andre kvinder,der ikke arbejder på skiftehold. Det viser enny svensk undersøgelse fra KarolinskaInstitutet.Det har længe været kendt gennem blandtandet svenske, danske og amerikanskeundersøgelser, at uregelmæssige arbejdstiderkan give søvnbesvær og der<strong>med</strong> øgetrisiko for hjerte- og karsygdomme. Men dennye endnu ikke offentliggjorte undersøgelseviser nu for første gang, at skifteholdsarbejdegiver øget risiko for at dø for tidligt.Undersøgelsen, der er den mest omfattendeaf sin art, har omfattet 22.000 arbejdere, derhar været fulgt gennem 10 år.Søvnprofessor Torbjörn Åkerstedt fraKarolinska Institutet siger til den svenskeavis Expressen, at især i gruppen af kvindeligefunktionærer er der en tydelig sammenhængmellem arbejde og høj dødelighed.Skifteholdsarbejde fordobler risikoenfor at dø før tid, siger han.Gruppen af kvindelige funktionærer, hvorskiftehold er mest udbredt, er sygeplejersker,bankansatte, journalister og IT-personale.Hvorfor kvinder i disse grupper skulle væresærligt følsomme over for skifteholdsarbejde,kan den svenske professor ikke forklare.Han nævner som en mulig forklaring, at de<strong>med</strong> undtagelse af personale i syge- og plejesektorener forholdsvis nye som skifteholdsarbejdereog at de måske endnu ikkehar lært sig at håndtere skiftende arbejdstiderpå en måde, så de kan klare det udenproblemer <strong>med</strong> helbredet.Og hvorfor kvinderne i højere grad endmændene rammes af alt for tidlig død, er enanden gåde. En forklaring her kan værekvindernes dobbeltarbejde i hjemmet.Lægeundersøgelse før natarbejdeIndustriens Overenskomst fastsætter helt klart reglerne omkring natarbejde. I Bilag 10Organisationsaftale om implementering af EU-arbejdstidsdirektiv hedder det bl.a.:2.3 NatperiodeNatperioden aftales på den enkelte virksomhed.Natperioden er på 7 timer og skal omfatte tidsrummet fra 00.00 til 05.00Træffes der ikke lokalaftale herom, er natperioden fra kl. 22.00 til kl. 05.00.2.4 Natarbejdera) En <strong>med</strong>arbejder, der normalt udfører 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden.eller,b) der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode af 12 måneder.Eks. 1 En ansat <strong>med</strong>arbejder, som flyttes til Eks. 2 En nyansat <strong>med</strong>arbejder, der enten skalnatarbejde, der ikke er fast natarbejde, skal arbejde på fast nathold eller ansættes i henholdbetragtes som natarbejder, når der er udført til en arbejdstidsplan, der gør <strong>med</strong>arbejderen tilnatarbejde i den i art. 2.4 b) fastlagte periode - natarbejder, skal tilbydes lægeundersøgelseog tilbydes lægeundersøgelse, inden <strong>med</strong>arbejderenhar opnået status somforud for ansættelsen.natarbejder.8. NATARBEJDETS VARIGHEDDen normale arbejdstid for natarbejderkan ikke overstige 8 timer pr. arbejdsdøgni gennemsnit over en periode på 3måneder.Ved beregning indgår det ugentligefridøgn ikke.Ved natarbejde af særligt risikofyldt karakterjf. arbejdsmiljøloven § 57, må arbejdstidenikke overstige 8 timer pr. 24 timersperiode.
oldAlle natarbejdere i <strong>industri</strong>en har krav påen helbredsundersøgelse. Både før de begyndersom natarbejdere og yderligere enny undersøgelse mindst hvert tredje år. Deter virksomhedernes ansvar, at det sker, menmeget tyder på, at bestemmelserne langt fraoverholdes.- Indberetninger til os viser, at bestemmelsernekun i meget begrænset omfangoverholdes. Derfor ligger der her en kæmpeopgavefor tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne<strong>med</strong> at forlange, at virkleverlivet farligtLigesom danske eksperter råder densvenske søvnprofessor skifteholdsarbejderetil at spise sundt og regelmæssigt og til atdyrke sport.- Ikke for at skræmme nogen: Det er trodsalt fortsat farligere at ryge end at være påskifteholdsarbejde, siger han til expressen.Har krav på helbredsundersøgelseKæmpeopgave for tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne<strong>med</strong> at sikre, at reglernefor natarbejde overholdessomhederne tilbyder helbredskontrol til nyenatarbejdere, siger daglig leder af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>Verner Elgaard.Det er arbejdsgiveren, der skal kunne dokumentere,at han har tilbudt helbredskontrolleni henhold til overenskomstensbestemmelser.Udgangspunktet er EU´s arbejdstidsdirektivfra 1995, der er implementeret i overenskomsten.Her hedder det, at man har ret tilat få foretaget en helbredskontrol, hvis manskal arbejde som natarbejder i mindst 300timer i løbet af en 12 måneders periode. Deter arbejdsgiverens forpligtelse at tilbydenye natarbejdere en helbredsundersøgelseog sikre, at nuværende natarbejdere hvert 3.år får tilbudt en helbredskontrol.- Helbredskontrollen er ikke lagt i heltfirkantede rammer, men det har væretsådan indtil nu, at hvis udgangspunktetvar et spørgeskema, så skal spørgeskemaetgodkendes af Arbejdstilsynet. Og det erstadig en forudsætning, at hvis derbenyttes spørgeskemaer ved helbredskontrollen,så skal Arbejdstilsynet være underrettetom, at man bruger spørgeskemaer,inden helbredskontrollen må iværksættes.Spørgeskemaet må i øvrigt ikke indeholdeandet, end hvad der relaterer sig til natarbejde.Ikke hos egen læge- Vi har desværre ingen mulighed for atkræve, at det for eksempel skal være viaBST, man får foretaget en helbredskontrolundersøgelse,men efter vores opfattelse erdet bestemt ikke hensigtsmæssigt, at denudføres af egen læge. De analyseresultater,der kommer ud af et spørgeskema, erfortrolige og må under ingen omstændighedertilgå arbejdsgiveren. Bliver<strong>med</strong>arbejderen i forbindelse <strong>med</strong> undersøgelsenopmærksom på, at der er forholdder bør tages fat i, er det <strong>med</strong>arbejderen,der skal underrette arbejdsgiveren herom.- Vi håber, at disse oplysninger, som vi nugentager, vil <strong>med</strong>virke til, at både tillidsrepræsentanterog sikkerhedsrepræsentantertager fat på den opgave, ikke mindst seti lyset af den endnu ikke offentliggjorteundersøgelse fra Karolinska Institutet iSverige.14129. HELBREDSKONTROLMedarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol,inden de begynderbeskæftigelse <strong>med</strong> natarbejde, såledessom det er defineret i denne aftale, ogderefter inden for regelmæssige tidsrumpå mindre end 3 år.Hvis det er muligt, overføres natarbejdere,der lider af helbredsproblemer,som påviseligt skyldes, at de udførernatarbejde, til dagarbejde.1086420BelgienSpanienLuxembourgGrækenlandNorgeFrankrigItalienIslandIrlandHele EUDanmarkSverigePortugalFinlandØstrigHollandStorbritanienSchweizNatarbejde i Europa:Opgørelsen viser, hvor stor en andel af arbejdsstyrken der arbejder om natten i deeuropæiske lande. Storbritannien er i top <strong>med</strong> 12,5 procent, Schweiz i bund <strong>med</strong> 1,8.Danmark er <strong>med</strong> 7,0 procent nøjagtigt på gennemsnittet i hele EU. Tallene bygger påoplysninger fra Eurostat.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 6-7
Af Erik SandagerFoto Jens Bachog såFyret efter 28 årEfter 28 år og to måneder skulle 49-årig elektriker hældes på porten,men nu er han blevet genansat takket være god indsats af tillidsrepræsentant,afdeling, forbund og <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, mener han.Det er to dage efter mødet i Afskedigelsesnævneti København.Det er onsdag formiddag.Mandag blev afskedigelsen af 49-årige HardyRønn Schlie, elektriker på Cheminova i 28år og 2 måneder, trukket tilbage efter entilkendegivelse fra opmanden, højesteretsdommerPoul Sørensen. Han skulle ellersfratræde 31. maj.Hardy Røn Schlie forsøger <strong>med</strong> mange ordat beskrive sine følelser i forbindelse <strong>med</strong>afskedigelsen og den uventede genansættelse,han ikke havde turdet håbe på ellerdrømme om.Efter at han for 5 måneder og 17 dage sidenblev opsøgt af sin mester på Cheminova ogfik stukket en fyreseddel i hånden, har hansliv været forandret, og hans faglige stolthedog tro på retfærdighed fik et knæk.Dagen efter mødet i Afskedigelsesnævnetskulle Hardy have været til jobsamtale, menhan måtte melde afbud. Han vurderer sinejobchancer som ”nærmest håbløse”. Harsøgt og afleveret 10 ansøgninger. Alle uopfordrede.Har taget truckkursus ud fradevisen: Kan du ikke få det bedste job, mådu tage det næstbedste.Efter afgørelsen i Afskedigelsesnævnet måHardy vinke farvel til 132.000 kr., somCheminova ville have betalt ham ifratrædelsesgodtgørelse 31. maj. HvisHardy vil fratræde i fremtiden, må han selvsige op uden at få en krone i erstatning.- Det er en stor lettelse, og det bedste derkunne ske for mig, siger han om genansættelsen.Det er en stor personlig oprejsning.Min faglige stolthed fik et knæk. Jeg er enærekær person, og jeg følte min ære og retfærdighedkrænket. Men jeg er også enstædig rad. Nogle af mine kolleger gikhjem, da de fik stukket fyresedlen i hånden.Men jeg blev og passede mit arbejderesten af dagen: ”Hardy, dig får de ikkeknækket,” sagde jeg til mig selv.Når Hardy ikke turde håbe på genansættelsei Afskedigelsesnævnet, skyldes det, at hanssag forinden var blevet forhandlet lokaltmellem tillidsrepræsentant Jørn Sand ogledelsen, ved et lokalt mæglingsmøde og tofællesmøder i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> og Dansk Industri.Alt sammen uden positivt resultat.Hardy troede, at Afskedigelsesnævnetmåske ville kunne tilkende ham en størrefratrædelsesgodtgørelse. Det er da ogsåsjældent, at afgørelser i Afskedigelsesnævnet<strong>med</strong>fører genansættelser.Når afskedigelsen af Hardy Rønn Schlieblev trukket tilbage efter en tilkendegivelsefra opmanden i Afskedigelsesnævnet,skyldes det, at opsigelsen var usaglig iforhold til hans høje anciennitet (over 25 år)og i forhold til hans kvalifikationer. Detlykkedes ikke for Cheminova at bevise, atder var tvingende grunde til at afskedigeHardy, der på opsigelsestidspunktet havdeover 25 års anciennitet.Usand påstandCheminova påstod i Afskedigelsesnævnet,at Hardy efter en færdselsulykke i oktober1994 ikke kunne leve op til de kvalifikationskrav,Cheminova stiller til en skifteholdselektriker.Og derfor havde det væretnødvendigt at flytte ham fra skiftehold tildagholdsarbejde. Men det var en usand påstand.Og det kunne bevises.- De påstande, Cheminova kom <strong>med</strong>, fikJesper Kragh-Stetting, jurist i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>,der procederede sagen for os, stille ogroligt klippet fra hinanden, fortællerHardy Rønn Schlie.Efter raskmelding arbejdede Hardy påskiftehold fra januar 1996 til han i oktober1998 fik konstateret sukkersyge, hvorefterhan søgte om at komme på daghold, men dahan var blevet dus <strong>med</strong> sin sukkersyge,søgte han i sommeren 2001 tilbage og blevpå ny skifteholdselektriker.I november 2002 skulle antallet af skifteholdselektrikerenedskæres om natten. Treelektrikere blev flyttet fra skiftehold tildaghold - blandt dem Hardy.Men det var ikke fordi hans formåen ikkeslog til.Højest lønnet- Hardy Rønn Schlie er den højesttimelønnede blandt alle elektrikere påCheminova, oplyser tillidsrepræsentantJørn Sand, Cheminova, der har biståetHardy under sagen. Hardy var den blandtelektrikerne, som havde den næsthøjesteindkomst i 2003. Det skyldes, at Hardyblev brugt meget som afløser på skiftehold,efter at han var kommet på daghold.Det fortsatte indtil han blev opsagt 6. oktober.Hans arbejdsindsats og viden omforholdene på skiftehold fejler således ikkenoget.Bruger alle midlerNår det lykkedes at få Hardy Rønn Schliegenansat - i modsætning til fire andreafskedigede fra Cheminova (to fra Metal, tofra SiD), der også havde indbragt deresfyringer for Afskedigelsesnævnet - skyldesdet, at ingen kunne sætte en finger på hansfaglige kvalifikationer eller arbejdsindsats. Ifagretslige sager og i Afskedigelsesnævnettager arbejdsgiveren og DI alle midler, fineeller ufine, i brug for at begrunde enafskedigelse.Hardy Rønn Schlie kunne dokumentere, athan aldrig har fået en påtale, en mundtlig
genansat:Tak for hjælpeneller skriftlig advarsel. Han har passet sitarbejde upåklageligt, siden han startede påCheminova som 21-årig. Han har arbejdetsom vedligeholdelseselektriker i anlægsafdelingenog har i alle årene påtaget sigarbejde på skiftehold, selv om Cheminova iAfskedigelsesnævnet forsøgte at påstånoget andet.LykkeligHardy fortæller, at han er lykkelig over, athan via Afskedigelsesnævnet er blevetgenansat, idet han opfatter det som en personligog faglig oprejsning, at fyresedlen erblevet kendt ugyldig af en højesteretsdommer.For ham er det først og fremmest enæressag. Han føler, han <strong>med</strong> genansættelsenhar fået fuld oprejsning. Det betyderlangt mere end en nok så stor økonomiskkompensation.- Jeg er utrolig glad for, at jeg er blevetgenansat - utrolig glad, gentager han. Jegoplever det sådan, at retfærdighedenalligevel findes et eller andet sted. At jeghar vundet sagen, kan jeg først ogfremmest takke min tillidsrepræsentant,afdeling, forbund og <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>for. Alle har gjort en stor indsats,og der har været finopbakning hele vejenigennem. Det vil jeggerne sige tak for.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 8-9
Af Frank LauridtsenrevolutDanfoss-revolutNyt program får produktiviteten til at eksplodere <strong>med</strong> helt op til30 procent - programmets indførelse på verdensplan fremrykkesEksterne konsulenter har de seneste månederhuseret på Danfoss, hvor produktionsmetoderneer blevet gennemgået <strong>med</strong> tættekamfor at forberede indførelse af DanfossProduktivitets Program - et tiltag der skaløge produktiviteten <strong>med</strong> 2-cifrede procentsatser.Systemet har nu kørt i 2 afdelinger sidendecember sidste år og har allerede vist sitværd.- Vi har et område, hvor der er hentet såmange procents produktivitetsforøgelse, atde har været nødt til at ansætte nye folk pågrund af øget konkurrencedygtighed ogøget afsætning, fortæller fællestillidsrepræsentantSvend Åge Hansen, der følgerdet nye program endog meget nøje.- Stærk forhøjet produktivitet kunne jomunde ud i fyringer, men vi har voreshøjeste chefs ord for, at ingen fyres som enkonsekvens af programmet. Får vi folk tilovers,bliver det klaret <strong>med</strong> omplaceringeller <strong>uddannelse</strong>, fortæller fællestillidsrepræsentanteni Nordborg.Produktivitet øges <strong>med</strong> 30 %- Det er ikke op til mig nøjagtigt at udmeldekoncernens måltal for projektet, men deter et tocifret procenttal. Vi ved i dag, at dernogle steder vil være helt op til 30 % øgetproduktivitet at hente, mens der andresteder måske kun vil være 8-9 %. Programmethar høj fokus på rationel arbejdsgangog at undgå enhver form for spild -herunder spildtid. Der sker en nøje registreringaf ethvert forbrug og af folksbevægemønstre. Man har i den forbindelseforsøgt at indføre videoovervågning til registreringaf bevægemønstrene - det blevafvist af folkene, der ikke vil overvåges påden måde. Alt skal ske meget rationelt, ogselv om projektet kører under sloganet"work smarter - not harder" er der naturligvisen vis bekymring. Enhver ikke-produktivbevægelse eller ikke-produktivanvendt tid er "usmart". Al spildtid skal iprincippet fjernes. Det kan stresse folk, ogmeldingerne fra de første forsøg lyder daogså fra flere, at de føler sig mere bundnetil maskinerne. Omvendt er der også noglesom synes, det er en spændende udfordring,fortæller fællestillidsrepræsentanten.Det vil brede sigEn to-cifret procentforøgelse af produktivitetenuden egentlige investeringer er enhvervirksomheds ønskedrøm, og Danfossrevolutionenventes da også at brede sig.- Jeg er slet ikke i tvivl om, at andre størrevirksomheder vil kaste sig over programmet,når de finder ud af, hvor store gevinsterder er at hente. Faktisk er det også lidtutroligt, og når vi hos os finder afdelinger,hvor produktiviteten uden investeringerkan øges <strong>med</strong> 30 %, er der altså nogleteknikere, der har sovet i timen. En stor delaf den øgede effektivitet opnås ved forandredeproduktionsgange og ved f.eks. atflytte rundt på maskinernes placering,fortæller Svend Åge Hansen.På Danfoss har de første 2 afdelinger nu væretgennem det 15 ugers forløb, der så markantøger produktiviteten, og lige nu spredesde nye produktionsgange som ringe ivandet til andre afdelinger over hele landet.- Alle afdelinger griber jo ind i hinanden, ogdet er netop besluttet, at det nye systemskal indføres hurtigere i resten af Europa,end det egentlig var planlagt. Her starterman allerede i 3. kvartal i år, og i Danmarkvil systemet være indført fuldt ud overalt<strong>med</strong> udgangen af 2005, siger Svend ÅgeHansen.Tillidsfolkene er nøglepersonerUsikkerhed, utilfredshed, ængstelse forfremtiden og for ikke at slå til er blot nogleaf de ting, der forudsigeligt vil opstå, nårman i den grad vender op og ned på kendterutiner. Det har derfor fra før opstart liggethelt fast, at skulle processen lykkes, skulle
ionondet ske i et tæt parløb <strong>med</strong> tillidsfolkene,der modtager information på direktionsniveau.- Vi har fået de nødvendige garantier og gårderfor positivt ind i processen. Det handlerom vores arbejdspladser også i fremtiden.Der er blevet begået fejl og flere vil formentligblive lavet, inden det kører overalt.Vi orienteres meget grundigt, og vi orientererfolkene utroligt grundigt. Information erekstremt vigtig, hvis ikke for mange skaltabes i denne proces. Der vil være folk, somikke har lyst til eller evner at deltage i gennemførelsenaf det nye system. Her vil dervære ekstra hjælp til den enkelte, og kan detikke fungere, vil der blive satset på <strong>uddannelse</strong>eller omplacering. Det er meget storeforandringer, og i en sådan proces vil derdesværre altid være tabere, konstatererfællestillidsrepræsentanten.Psykisk arbejdsmiljøAt begrebet psykisk arbejdsmiljø kommer ispil ved kraftige og vedvarende forandringerpå arbejdspladsen, er venteligt -således også på Danfoss. I det kommendenummer af fællesklubbens blad opridsertillidsfolk fra de 2 først berørte afdelingerderes erfaringer og anbefalinger til deafdelinger, der nu står for tur."Lad det være slået fast, at det ikke harskortet på henvendelser til os <strong>med</strong> såvelgode som mindre gode oplevelser. Denbestående teamstruktur er blevet skrottet,og ledelsen har indført en ny. Specielt dennye teamstruktur og måden den er kommettil verden på har skabt forundring og enstemning, der ikke just virker befordrendefor det fremtidige klima i afdelingen," hedderdet bl.a. fra 3 tillidsfolk i den ene afdeling.Tillidsfolkene i den anden afdeling giver enrække gode råd om tidlig <strong>med</strong>arbejderinddragelseog massiv information. Også de erbekymrede for det psykiske arbejdsmiljø."Nogle <strong>med</strong>arbejdere kan få store problemerved de ændringer, der planlægges. Detvirker som om Danfoss ProduktivitetsProgram kun tager sig af udnyttelse og produktivitetog ikke i tilstrækkelig grad tagerhensyn til <strong>med</strong>arbejderne. Det er vigtigt attilgodese det psykiske arbejdsmiljø i enforandringsproces," skriver tillidsfolkenesom en del af deres erfaringer.Et element i lønforhandlingerLønforhandlingerne på Danfoss er i øjeblikketi fuld gang, og <strong>med</strong> et netopoffentliggjort rekord-overskud samtudsigten til en eksploderende produktivitetsynes lønmodtagersiden at være gunstigtstillet.- Der kører naturligvis det helt traditionellespil, men jeg er ikke i tvivl om, at folk forudenat arbejde "smarter" også skal arbejde"harder" - altså løbe stærkere. Samtidig kanledelsen jo ikke bruge argumentet om, atder ikke er penge. Både den øgede produktivitetog det gode regnskab er elementer ide igangværende forhandlinger, sigerSvend Åge Hansen.”Vi har et område, hvor der er hentet såmange procents produktivitetsforøgelse, atde har været nødt til at ansætte nye folk pågrund af øget konkurrencedygtighed ogøget afsætning.”Fællestillidsrepræsentant Svend Åge Hansen.• Det handler om vore arbejdspladser ogsåi fremtiden.• Tæt parløb <strong>med</strong> tillidsfolkene.• Forandrede produktionsgange og ændringaf maskinernes placering giver resultater.”Det er vigtigt at tilgodese det psykiskearbejdsmiljø i en forandringsproces.”Tillidsfolkene fra en af de afdelinger, derhar indført det nye produktivitetsprogram.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 10-11
Af Jette Møller NielsenFoto Nina Lemvigh-MüllertaleI arbejdet for bedre forhold på arbejdspladsen er det vigtigtat kunne kommunikere godtBedre til at tale saI mange år led Bjarne Jørgensen af flyskræk.Når han kom op i et fly, haglede angstenssved af ham, uanset hvad han gjorde for atfalde til ro. Det plagede ham meget, for somtillidsrepræsentant og <strong>med</strong>lem af forretningsudvalgeti Alfa Laval-koncernens europæiskesamarbejdsudvalg skulle han tit flyve.I dag er flyskrækken væk. Det har ført til enny udvikling i hans arbejde som tillidsmandfor 135 Metal-<strong>med</strong>lemmer, fællestillidsmandfor 165 timelønnede på Alfa Laval Copenhagensfabrik i Søborg og formand for dedanske Alfa Laval-arbejdere.Det gik sådan til: På et kursus på Metalskolenom at gå ud over sine grænser kom han i hypnosefor flyskrækken. For den vellykkede hypnosestod en underviser, som samtidig varmasteriNLP(NeuroLinguisticProgramming).- Så blev jeg for alvor interesseret i NLP, dergiver nogle teknikker til at kommunikere<strong>med</strong> andre på en god måde. Dem har man ihøj grad brug for som tillidsmand, sigerBjarne Jørgensen.- Vi kommer f.eks. tit ud for kolleger, der erpsykisk nedbrudt, typisk på grund af skifteholdsarbejde.Så kan man godt føle sighjælpeløs, for som tillidsmand er man ikkeuden videre klædt på til at håndtere krisesituationer.Han fik overtalt virksomheden til, at han kompå NLP-kurser, og er nu ved at uddanne sig tilNLP-master<strong>med</strong>specialeicoachingogledelse.Et godt værktøj- Det har jeg haft meget glæde af. Jeg kanbruge coaching til at hjælpe kolleger <strong>med</strong>problemer til selv at løse problemerne, altsåselv "opfinde den dybe tallerken".- Ledelse kan jeg bruge til at blive bedre til atorganisere mig selv og til at forstå voresledere bedre. Jeg kan også bruge det til atblive bedre til at uddelegere opgaver i klubbestyrelsenog have tillid til, at de bliver løst.Og fortælle kollegerne, at det har konsekvenser,hvis de ikke udfører aftalte opgaver- i stedet for bare at samle op efter dem.- NLP er et godt værktøj for tillidsfolk. Det gårud fra, at alle har et "kort over verden", og atman skal respektere andres kort over verdenog ikke trumfe sit eget igennem. Det er godtat lære, siger Bjarne Jørgensen.Det rimer godt <strong>med</strong>, at en god tillidsrepræsentantfor ham er én, der er engageret,tager kollegerne alvorligt og forstår kompromisetskunst.Det betyder ikke, at han ikke er parat til attage de slagsmål, der skal til for at skabe godearbejdsforhold.Klassekampen er ikke dødDet startede i det små, da han som klejns<strong>med</strong>elærlingvar formand for lærlingeklubbeni Dansk Panserboks.- Vi lærlinge holdt sammen og festede sammen,men vi fik også gennemtrumfet, at vifik et svejsekursus og to sæt arbejdstøj.Som skibsbygger på B & W var han politiskaktiv et godt stykke ude på venstrefløjen.Men hans faglige karriere startede først foralvor, nogle år efter at han var kommet tilAlfa Laval i 1980.- Noget af det, der fik mig til at blive aktiv, varda firmaet indførte skifteholdsarbejde i1980’erne. Alle sagde, at klassekampen vardød, men det var den ikke. Der blev trampetpå arbejderne. De blev taget ind i bundter ogfyret igen i bundter, og folk blev tvunget pånathold og fik smadret deres familieliv.Så gik Bjarne Jørgensen ind i kampen forforbedringer og for at få ændret forholdetmellem arbejdere og funktionærer. I 1988 blevhan sekretær i Metalklubben, i 1989 næstformand,i 1991 formand og senere samme årfællestillidsrepræsentant.Han synes, der er opnået en del siden da:- I dag er der kun opsigelsesvarslerne til forskelmellem de timelønnede og funktionærerne.Blandt de goder, vi har opnået i husaf-
Navn: Bjarne JørgensenFødested: FrederiksbergBopæl: KøbenhavnAlder: 50 årUddannelse: Klejns<strong>med</strong>Arbejdsplads: Alfa Laval Copenhagensfabrik i Søborg.Fagforbund: Dansk MetalTillidshverv: Tillidsmand for <strong>med</strong>lemmer af Metal og fællestillidsmand forMetal- og SiD-<strong>med</strong>lemmer på Alfa Laval Copenhagens fabrik i Søborg, formandfor de danske Alfa Laval-arbejdere. Medlem af forretningsudvalget i Alfa Lavalseuropæiske samarbejdsudvalg. Suppleant til Alfa Lavals aktieselskabsbestyrelse.Kasserer i Metal København afdeling 1.Familie: Gift <strong>med</strong> Anne, har en datter på 26 år.Fritidsinteresser: Spiller fodbold. Cykler og deltager i motionscykelløb. Læserbiografier, bl.a. om Aksel Larsen og Jens Otto Krag.E-mail: bjarne.jorgensen@alfalaval.commmenAlfa Laval-koncernen har hovedsæde i Sverige og har på verdensplan godt11.000 ansatte, de 7.000 i Europa. Knap 700 timelønnede er ansat påfabrikker i Søborg, Ishøj, Nakskov, Kolding og Vejen.Koncernen fremstiller specialiseret udstyr og systemer til opvarmning,køling, separering og transport af f.eks. olie, vand, kemikalier, næringsmidler,stivelse og farmaceutika.Fabrikken i Søborg hører til Alfa Laval Copenhagen. Den producerer isærdekantere (separatorer) til f.eks. at rense spildevand, rense juice for skal ogkerner og til at rense borevand på olieplatforme. Den beskæftiger 165timelønnede, heraf 15 ansat inden for det seneste år.Alfa Laval blev grundlagt i 1883 af den svenske ingeniør Gustav de Laval, derbl.a. opfandt mælkecentrifugen Alpha-Laval-separatoren.Bjarne Jørgensen - arbejder målbevidst på at blive bedre til at give kollegerne hjælp til selvhjælp.talen, er tre dages ekstra ferie om året foransatte, der har været her i over 20 år. Viholder også fælles julefrokost for alle firmaetsansatte nu.Vi afspadsererEn af de vigtigste sejre, Bjarne Jørgensensynes han har vundet i sin tid som tillidsmand,er, at han har fået overbevist kollegerneom, at overarbejdstimer skal gemmestil afspadsering og ikke udbetales som overarbejdspenge.- Det fastholder den stabile arbejdskraft. I1980’erne var situationen meget ustabil. I1990’erne var der én fyringsrunde. Det varmest ældre kolleger der gik. Men kort efterblev der brug for flere arbejdere igen. I 2002kom vi af <strong>med</strong> 13 mand, hvoraf otte gik påefterløn. Også denne gang blev der kortefter brug for flere arbejdere. Fyringernekunne være undgået <strong>med</strong> bedre planlægning.Men flere var blevet fyret, hvis vi ikkehavde afspadseret overarbejdet, siger han.- Afspadsering giver også plads til andre. Med8 pct. arbejdsløse i Metal og SiD kan vi ikkeacceptere, at folk får penge for overtid. Deter et spørgsmål om solidaritet.Fat i de ungeHan er glad for, at også de unge støtter denneholdning.- De vil gerne arbejde meget, men de følgervores regler og bakker os op. Mange ungevar <strong>med</strong> ude og demonstrere i 2002 modregeringens deltidsindgreb. Det glædedemig meget.- Jeg prøver meget at få de unge til atengagere sig i det faglige arbejde, og jegsynes, jeg har held <strong>med</strong> det: Vi har enforholdsvis ung klubbestyrelse.Bjarne Jørgensen synes, Alfa Laval <strong>med</strong> sineselvstyrende grupper, gode løn- og arbejdsforholdog godt arbejdsmiljø er en attraktivarbejdsplads i dag.- Skifteholdsarbejdet er vi dog ikke sluppet af<strong>med</strong>, og vi ser desværre stadig, at folk harproblemer <strong>med</strong> det. Nogle får hjertekarproblemer,andre kan ikke klare detpsykisk. Det kan føre til familie- eller alkoholproblemer,hvis man ikke er opmærksompå årsagen.- Men vi er på vej mod lempeligere former forskiftehold. Det ser ud til, at vi kan kommehelt af <strong>med</strong> tre-skift, så der kun bliver toskiftog 12-timers drift tilbage. Ved 12-timers drift arbejder man tre dage i førsteuge, to dage i anden og fire nætter i tredjeuge. Der er reduceret timetal og meget samletfritid, så det er populært, siger han.Det hjælper også, at de selvstyrende grupperpå fabrikken selv fordeler arbejdstiderneimellem sig. Det vigtigste er at sørge for, atmaskinerne kører.Den tredje verdenBjarne Jørgensen var stærkt involveret i, atvirksomheden indførte selvstyrende grupperi anden halvdel af 1990’erne.Det har været en lang proces og ikke udenkonflikter, men grupperne har udviklet sig ipositiv retning <strong>med</strong> flere og flere beføjelserog fungerer i dag rimeligt. Selvstyrende grupperer vejen frem, ikke mindst hvis man vilklare sig i konkurrencen <strong>med</strong> den tredje verden,mener han.- Vi er mærket af det globale arbejdsmarkedog går hele tiden <strong>med</strong> en trussel om, at derlægges mere produktion ud til den tredjeverden. Men gennem de selvstyrende grupper,som selv står for at producere, planlægge,bestille, købe ind osv., forsøger vi atlave en totalløsning, hvor vi bruger færreindirekte <strong>med</strong>arbejdere som værkførere ogplanlæggere.- Denne totalløsning koblet <strong>med</strong> godt uddannede<strong>med</strong>arbejdere, der kan tage beslutningerselv, bruge computere osv. - det kan konkurrere<strong>med</strong> den tredje verden, siger han.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 12-13
Af Erik SandagerFoto Lars Horn<strong>Succes</strong><strong>Succes</strong> <strong>med</strong> udMedarbejdere og ledelse på fjerkræslagteriet Rose Poultry giveropskriften på succesrig introduktion af nye <strong>med</strong>arbejdereHver 4. <strong>med</strong>arbejder forlader fjerkræslagterietRose Poultry i Brovst i utide. Nogle opgiverefter kun få timers ansættelse. Det kostervirksomheden mellem 15.000 og 20.000 kr. atoplære en ny <strong>med</strong>arbejder. Arbejdsmiljøet erbelastet og sygefraværet svinger mellem 7 og20 procent på årsplan. Det koster 5 millionerkroner om året.Tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanterog ledelse vil nedbringe sygefravær ogfastholde nye <strong>med</strong>arbejdere ved hjælp af etutraditionelt <strong>uddannelse</strong>sprogram, der kommerbåde nyansatte og nuværende ansatte tilgode.- Tillidsrepræsentanter har på skift deltaget i allekurser, og det har <strong>med</strong>virket til at skabe størretryghed blandt kursisterne, oplyser tillidsrepræsentantMargot Jensen - her fotograferet <strong>med</strong> enkylling, der benyttes i undervisningen påFjerkræuniversitetet ved Rose Poultry i Brovst.Fjerkræslagteriet er gået ind i et <strong>uddannelse</strong>sprojekt,hvor ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagereer garanteret ansættelse,hvis de gennemfører et utraditionelt <strong>uddannelse</strong>s-og introduktionsprogram.FjerkræuniversitetetUndervisningen på ”Fjerkræuniversitetet”foregår på virksomheden og er en blandingaf teori og praktik.Kursisterne – eller ”kyllingerne”, som de kaldespå virksomheden, fordi de bærer gulehatte – modtager i løbet af den 5 uger langeintroduktionsperiode dagpenge eller kontanthjælp.Derfor belaster de ikke lønbudgettet i”studietiden”.Senere får ”kyllingerne” 26 ugers jobtræning,hvor der fra det offentlige udbetales et jobtræningstilskudpå ca. 55 kr. pr. time pr. <strong>med</strong>arbejder.Pengene forbliver i en <strong>uddannelse</strong>spulje ogbruges til efter<strong>uddannelse</strong> af gamle <strong>med</strong>arbejdere.På den måde profiterer alle 430 <strong>med</strong>arbejdereaf ”Fjerkræuniversitet”.Det første hold startede i oktober. Ud af 18deltagere har 17 gennemført. Med næsten100 procents fremmøde og <strong>med</strong> stor succes.- Før tog en ansættelsessamtale et kvarter, nutager ansættelsessamtalen 5 uger og etkvarter, forklarer fabrikschef Per Alan Jensen,Rose Poultry. Han erkender, at fjerkræslagteriettidligere har været for dårlig til at ansætteog introducere nye <strong>med</strong>arbejdere, og atdet er en af årsagerne til den store udskiftningaf <strong>med</strong>arbejdere. Introduktionsperiodenbetragtes som en gensidig prøvetid: Erdet noget for dig? Er det noget for os?Fabrikschefen mener, det er vigtigt forudsætningfor succes <strong>med</strong> <strong>uddannelse</strong>s- og introduktionsforløbet,at undervisningen foregår i virksomheden.”Kyllingerne” kommer fra dag et tilat opholde sig i det arbejdsmiljø, de senere skalarbejde i. Det giver et andet indblik i arbejdsmiljø,omgangstone og virksomhedskultur.Aktive tillidsfolk- Det er alle tiders idé og alle tiders chance fornye og gamle <strong>med</strong>arbejdere, lyder det begejstretfra tillidsrepræsentant Margot Jensenfra KAD og John Johansen fra Metal.De to tillidsfolk har støttet <strong>uddannelse</strong>sinitiativethele vejen. I <strong>uddannelse</strong>sudvalget, samarbejdsudvalgetog i aktieselskabsbestyrelsen,hvor John Johansen sidder som <strong>med</strong>arbejdervalgtrepræsentant.Projektet har <strong>med</strong>virket til at give RosePoultry i Brovst et tiltrængt bedre ry somarbejdsplads.
dannelseTiden <strong>med</strong> gul hat på hovedet, hvor kollegernekærligt omtalte hende som ”kylling”,er forbi.Iført hvid kittel, hvid hue, blå handsker,ærmeskåner og høreværn står 37 årige LiseLotte Schmith fra Fjerritslev og pakkerkyllinger til den store guld<strong>med</strong>alje påfjerkræslagteriet Rose Poultry i Brovst iNordjylland.- Tillidsrepræsentanter har på skift deltaget ialle kurser, fortæller Margot Jensen. De nyehar under hele forløbet kunnet spørge os tilråds, mens de har været under <strong>uddannelse</strong>og i praktik. Jeg tror, det har <strong>med</strong>virket til, at”kyllingerne” ikke har følt sig hjemløse påvirksomheden.Ifølge projektkoordinator, socialrådgiverAnne Schuster har der været stor interesseblandt ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerefor at blive optaget på Fjerkræuniversitetet.Hvid hue og fast arbejdeDet var muligheden for fast ansættelse dertiltrak Lise Lotte SchmithIført hvid kittel, hvid hue, blå handsker, ærmeskånerog næsten usynlige høreværn står 37 årige LiseLotte Schmith fra Fjerritslev og pakker kyllinger tilden store guld<strong>med</strong>alje på fjerkræslagteriet RosePoultry i Brovst.Det kulturchok, det første møde <strong>med</strong> etfjerkræslagteri vil være for de fleste - synet oglugten af nyslagtede bloddryppende kyllinger,voldsom maskinstøj samt en temmeligkontant kollegial omgangsform, hvis du kommertil at sætte dig på ”den forkerte” stol ikantinen - har ”kyllingerne” været fælles om.Efter at Lise Lotte er blevet udklækket fraFjerkræuniversitetet og har fået fast arbejde ipakkeriet, indgår hun i 26 uger i såkaldt jobtræning,hvor virksomheden får et tilskud påca. 55 kr. i timen.Pengene går i en <strong>uddannelse</strong>spulje, derbenyttes til at uddanne de øvrige <strong>med</strong>arbejdere.På den måde er der tale om en rotationsordning,hvor nyuddannede giver mulighedfor, at ”gamle” <strong>med</strong>arbejdere kan bliveopkvalificeret.Ønskejobbet- Efter at have været rundt på næsten helevirksomheden i praktik, fandt jeg ud af, atjeg helst ville være i pakkeriet, for her erkyllingerne døde. Det ville ikke være særliglækkert at stå og tage indvolde ud – det villejeg ikke bryde mig om, siger hun.Lise Lotte arbejder på daghold fra klokken 8til 16,30 i pakkeriet. Hun får samme løn somnyansatte: 100 kr. i timen de første 3 måneder.Derefter stiger lønnen <strong>med</strong> 2,70 kr. itimen. Hertil kommer en fremmødebonus på888 kr., hvis der ikke er fravær i løbet af en 6ugers periode.- Det er udmærket arbejde. Jeg synes, tidengår meget hurtigere end jeg havde forventet.Jeg synes, vi har fået en god introduktion.Efter at have prøvet de fleste arbejdspladser påfjerkræslagteriet har 27 årige Tina Kornum, mor tilto, valgt at arbejde i ophænget, iført friskluftforsynetåndedrætsværn, <strong>med</strong> ophængning af levendekyllinger.Folk ved meget om, hvad de går ind til, førde kommer i fast job.Her er mit ønskejobHver time løfter Tina og hendes 8 mandligekolleger 8.500 kyllinger fra transportkasserog op på båndetIført friskluftforsynet åndedrætsværn, hjelm,blå handsker, ærmeskåner i blåt plastik blåplastik forklæde og høreværn tager TinaKornum levende kyllinger fra en transportkasseog løfter dem op på ophænget, førkyllingerne starter på deres sidste rejse påbåndet gennem fjerkræslagteriet RosePoultry i Brovst.Efter at have prøvet de fleste arbejdspladserpå fjerkræslagteriet i løbet af 5 ugers <strong>uddannelse</strong>og praktik har den 27-årige, der er mortil Jeppe på 2 år og Dennis på 3 år, valgt atarbejde i ophænget.Mange af hendes venner og hendes mandundrer sig over, hvorfor hun har valgtophænget. Et arbejdsområde der af de flesteanses for at være fysisk hårdt og beskidt. Hvertime løfter Tina og hendes 8 mandlige kollegerFortsættes næste side<strong>CO</strong>-Magasinet · side 14-15
- Det er en god chance for at komme i gang igen, synes 61-årige Kurt Bjerre, der arbejder <strong>med</strong> maskinudbening af kød og ben til dyrefoder.ca. 8.500 levende kyllinger fra transportkasserog op på båndet. Arbejdslokalet er oplyst afblåt kunstlys – det giver rolige slagtekyllinger.De fleste frygter ophængetOphængerne er iført beskyttelsesudstyr oghjelme og ligner næ1sten astronauter. Det erikke uden grund, at hun er iført friskluftforsynetåndedrætsværn, men der lyderingen beklagelser:- Det er mit ønskejob, konstaterer Tina. Mende fleste frygter ophænget, fordi de synes,det er meget hårdt og meget beskidt. Menjeg synes ikke, det er hårdere end mangeandre arbejdspladser her.- Jeg tror ikke, vi løfter mere end de gør ipakkeriet. Vi må kun stå her i 4 timer. Såskal vi skifte arbejdstøj og rokere til aflastningspladser.Det passer mig fint, for detgiver større afveksling.Tidligere arbejdede der kun mænd i ophænget,hvilket omgangstone og indretningbærer præg af. For eksempel er der kun etfælles toilet.- Det er en anderledes og sjov arbejdsplads,siger Tina. Der er mere frisprog, end jeg ervant til. Mændene kan grine og fjolle overnæsten ingenting, men der er et godt sammenhold.Tina får som andre nyansatte 100 kr. i timen.Samt et tillæg på 6,05 kr. pr. time når hun eri ophænget.- Tillidsfolkene var meget positive over for os.Der var en tillidsrepræsentant <strong>med</strong> på hvertkursus. Nogle bistandsklienter har aldrigværet i fagforening. På kurset havde vi endag <strong>med</strong> undervisning om fagforeninger ogarbejdsmarked. Det giver stor tryghed, at dugår på et hold, og at vi er så mange sammen.Alle på holdet snakker sammen, ingen bliverholdt udenfor. I går mødte jeg en enlignyansat, jeg syntes han gik så alene, og jeghavde faktisk ondt af ham.Stopper som 70-årigIført hvid hue, skægbind, blå handsker ogærmeskåner arbejder Kurt Bjerre <strong>med</strong> maskinudbeningaf kød og ben til dyrefoder.- Det er en god chance for at komme i gangigen.Sådan reagerede Kurt Bjerre fra Fjerritslev,der havde gået ledig i 4 1 ⁄2 måned, da han viaArbejdsformidlingen hørte om mulighedenfor at komme ind på fjerkræslagteriet iBrovst via <strong>uddannelse</strong>sprojektet RoseChicken Academy.Efter at det første hold havde gennemgåetden obligatoriske teoretiske og praktiske<strong>uddannelse</strong>, har Kurt fundet sin plads påfjerkræslagteriet i separatoren, hvor han sørgerfor maskinudbening af kød og ben til dyrefoder.- Min ansættelse skal være <strong>med</strong> til at skaberotation, så nogle af de ”gamle” <strong>med</strong>arbejderefår mulighed for at komme på kursusog få ny viden, fortæller han.Oprindelig er Kurt Bjerre uddannet somisenkræmmer. Han har tidligere arbejdet ireklamebranchen, på Løgstør Rør, Strategoog senest på Brovst Blikvarefabrik. At det varen stor omvæltning at komme på et fjerkræslagteri,skjuler han ikke:- Selv om jeg har været i andre produktionsvirksomheder,er det en stor omvæltningat komme til slagteribranchen.AlderspræsidentKurt Bjerre var <strong>med</strong> sine 61 år alderspræsidentpå holdet. Men han understreger, at detikke har været en belastning.- Jeg synes, det var et godt hold. Det er spændendeat prøve forskelligt arbejde underkursus- og praktikforløb. Jeg synes, vi blevgodt behandlet af de ”gamle” <strong>med</strong>arbejdere.- Jeg ville gerne i gang og det er jeg kommet.Foreløbig er jeg lovet fast arbejde i 26 uger.Så længe helbredet holder, så længe vil jeggerne være på arbejdsmarkedet. Det er ikkeusandsynligt, at jeg slutter her som 70-årig,siger Kurt Bjerre.
Af Erik SandagerNemmere at få erstatningefter kræftsygdomKemiske blyforbindelser er flyttet fra ”muligvis” til”sandsynligvis” kræftfremkaldendeDet er farligere end hidtil antaget at arbejde<strong>med</strong> blyforbindelser.Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fraVerdenssundhedsorganisationen WHO´skræftforskningscenter.Blyforbindelser står fortsat på listen overkræftfremkaldende stoffer. Men nu som”sandsynligvis kræftfremkaldende”. Det er enskærpelse i forhold til den hidtidige benævnelse:”muligvis kræftfremkaldende”.Blyforbindelser er således rykket en plads oppå listen over kræftfremkaldende stoffer.Forskningschef Jørgen H. Olsen, KræftensBekæmpelses Institut for EpidemiologiskKræftforskning, vurderer, at denne ændringkan få stor betydning for ansatte i <strong>industri</strong>en,der arbejder <strong>med</strong> blyforbindelser:- Det betyder blandt andet, at det blivernemmere at få arbejdsskadeerstatning, fordibevisbyrden ændres således, at det erArbejdsskadestyrelsen, som har bevisbyrdenog ikke som nu arbejdstageren. Det erArbejdsskadestyrelsen, der i fremtidenskal finde argumenter for at afvise en sag,oplyser Jørgen H. Olsen.Bly optages ved indånding og via mave/tarmkanalen. Visse blyforbindelser, blychromat,mønje og blyacetat, anses for at værekræftfremkaldende og kan være <strong>med</strong> til, atman udvikler lunge- eller mavekræft.Kontrol hver 3. månedAlle danske virksomheder, hvor der kanforekomme bly i arbejdet, har pligt til at følgeet program for målinger og undersøgelser.Arbejdsgiveren skal hver 3. måned foretagekontrol af luftens indhold af blypartikler.Arbejdsgiveren skal hver 6. måned foretagekontrol af koncentrationen af bly i blodethos de ansatte. Arbejdsgiveren skal senderesultaterne af blodprøverne <strong>med</strong> oplysningerom arbejdsforholdene til Arbejdstilsynet.Den ansatte har ret til at få oplystresultaterne af sin blodprøve.Yderligere oplysninger: www.cancer.dkHer er risikoen størstArbejdsprocesser, hvor det vurderes,at der kan være risiko for påvirkningaf metallisk bly og dets blyforbindelser,er for eksempel:• Støbning af bly og zink• Fremstilling af forskellige blyforbindelser• Fremstilling og brug af blyholdigmaling, emalje m.v.• Fremstilling og renovering afakkumulatorer• Fremstilling af genstande af bly ogblyholdige legeringer• Den keramiske <strong>industri</strong>• Den del af plast<strong>industri</strong>en, sombruger blyholdige tilsætningsstoffer• Trykning, hvor der indgår bly• Bil<strong>industri</strong>en og bilværksteder• Støberier• IndustrilakeringInternational fagbevægelseBush må sige undskyldUSA's præsident George W. Bushmå sige undskyld til ofrene forBurmas diktatur, mener deninternationale fagbevægelse.Global Unions, der repræsentererarbejdere i tekstil<strong>industri</strong>en overhele verden, tager skarpt afstandfra, at Bush har brugt tøj fremstilleti Burma i sin valgkampagneforud for det amerikanske præsidentvalgtil november.Ifølge presserapporter sælger denofficielle reklame-hjemmeside forpræsident George W. Bushs genvalgskampagneen fleecetrøje<strong>med</strong> et Bush-Cheney logo. Trøjener forsynet <strong>med</strong> et mærke, hvorafdet fremgår, at den er fremstillet iMyanmar, det vil sige i Burma.Den internationale sammenslutningaf fagforbund i tekstil, beklædningog læder<strong>industri</strong>en,ITGLWF, har krævet, at denamerikanske præsident giver enofficiel undskyldning til de mange,der lider under et af verdensmest brutale diktaturer, der harfængslet, myrdet og tvangsfjernetmillioner og sendt to millionermennesker på tvangsarbejde.I august 2003 underskrev præsidentBush en lov, der forbyderimport fra Burma. Ifølge lovenkan overtrædelse <strong>med</strong>føre bødeog fængselsstraf.Noget tyder på, at kritikken hargjort indtryk. Den omstridtefleece-trøje er tilsyneladende nufjernet fra kampagne-siderne, ogdet fremgår nu af tekster påsiden, at alle produkter, dersælges til fordel for præsidentensvalgkampagne, er fremstillet iUSA.En støtte til præsident Bush er enstøtte til diktaturet i Burma.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 16-17
International fagInternational fagbEuropæisk aktionsdagOver det meste af Europa var der 3. aprildemonstrationer og aktioner vendt modangrebene på de europæiske velfærdssamfund.Alene i Tyskland deltog mere end400.000 fra de faglige organsationer. Billedeter det samme overalt: Velfærdssamfundeneer under afvikling og statsligeydelser bliver privatiseret, i centrum stårkun aktiegevinster og kortfristede gevinsteri virksomhederne. Aktionsdagen skulle visepolitikerne, at nu står fagbevægelsen iEuropa af. Ud over konferencer og informationsvirksomhedblev det til en lang rækkemassedemonstrationer i en række europæiskebyer. I Tyskland stod DGB, det tyskeLO, bag demonstrationerne i blandt andetBerlin, Köln og Stuttgart <strong>med</strong> opbakning frablandt tysk metal.Sådan ser det tyske metalarbejderforbund IGMetall udviklingen i Europa: Nedskæringerne ipensionerne betyder, at de ældre må blive på arbejdsmarkedet.(Müller & Søn er erstattet af Müllerog Far..)Klip fra fagbladeneDødsdom for at kontakte ILOFrie faglige internationale (ICFTU) fordømmerpå det skarpeste dødsdomme over ni arbejderei Burma, der var anklaget for ”højforræderi”.For et par af de dømte skyldesanklagerne for højforræderi alene, at de havdetaget kontakt til FN´s arbejdsorganisationILO. En af de anholdte var anklaget for at væreti besiddelse af en rapport fra ILO om tvangsarbejdei Burma og ”andre stykker papir”. Detdrejer sig blandt andet om et visitkort fra enILO-embedsmand, der helt officielt og lovligthar kontor i Burmas hovedstad Rangoon.I et brev til Burmas myndigheder understregerICFTU, at forfølgelse af personer forat tage kontakt til ILO er et overgreb på defundamentale menneskerettigheder. De burmesiskemyndigheder må opgive anklagerfor højforræderi imod de anholdte og sikre, atde bliver løsladt. ICFTU vil presse det internationalesamfund til at bruge alle midler forat tvinge regimet i Burma til at stoppe overgrebenepå arbejdernes rettigheder i Burma,hedder det i en udtalelse fra ICFTU.Aker bliver Europas største værftSom led i en større omstrukturering af dennorske Aker Kvaerner-koncern vil skibsværftssektionenAker Yards samle sine skibsbygningsaktiviteteri Norge, Finland og Tyskland.Gruppen består nu af 13 skibsværfter iEuropa og et i Brasilien og er den førendeværftskoncern i Europa og verdens 5. største.Kræfterne vil blive samlet om bygning afkrydstogtskibe,container skibe,konventionelleog hurtigtgående færger, ro-ro-skibe, kemikalietankskibeog skibe til offshore service.Fagforbundenes hilser Aker Kvaerners reorganiseringvelkommen. Fællestillidsrepræsentantenfor Aker Yards i Norge betegnerrekonstruktionen som et positivt skridt.Hos det finske metalarbejderforbundMetalli betegner lederen af skibsbygningssektionendet for et skridt i den rigtigeretning. Han forventer, der bliver en bedrearbejdsdeling mellem værfterne i Norge,Finland og Tyskland.Fordømmer terror-angreb iMadridDen internationale metalarbejderføderationIMF fordømmer på det skarpeste terrorbombningernei Madrid 11. marts. IMF udtalerpå vegne af de tilsluttede <strong>med</strong>lemsforbundsin dybeste afsky for bombningerneog sin sympati for ofrene for terrorist-angrebeti Spanien, hvis ofre hovedsageligt vararbejdere, studenter og immigranter.Lidl vil være Europas Wal-MartDen tyske discount-kæde Lidl er hurtigt vedat udvikle sig til en andenklasses kopi afverdens største detailkæde Wal-Mart <strong>med</strong>social dumping og management by fearSkønt at have et arbejdeat stå op til»Når man har søgt 30 gange uden resultat, så erman sulten efter et job. Også selv om 115 kroner itimen er et stykke under gennemsnittet og 40 kronermindre, end hvad jeg er vant til at tjene. Der eringen tvivl om, at arbejdsgiverne bruger ledighedentil at stramme lønskruen.Det er skønt igen at have et arbejde at stå op til, ogopgaverne er spændende nok. Men desværre erlønnen ikke det eneste, der spares på.«Automekaniker Asger Smith Hennemann,Skanderborg i Metal (Dansk Metal). Efter at havestået uden arbejde i et halvt år fandt han sit nyejob på AF´s Jobnet.Mænd tjener 18procent mere end kvinderne»Noget af forklaringen på lønforskellen mellemmænd og kvinder er, at de har forskellige jobfunktioner,og at relativt flere mænd har ledelsesansvar.En anden del af forklaringen er det kønsopdeltearbejdsmarked, hvor kvindefagene er lavestlønnede. For eksempel er der kun én mand blandtde 1.473 tandklinikassistenter, som indgår i statistikken,og kun 34 kvinder blandt de 1.351 grafisketrykkere, hvor gennemsnitslønnen er mere end30.000 kroner om måneden. Disse forhold vejertungt, men der er stadig et uforklarligt løngabtilbage. Der skal en nærmere analyse til for at findeud af, hvor stor en del af løngabet der skyldesdiskrimination af kvindelige <strong>med</strong>arbejdere.«Leder af HK Danmarks politisk-økonomiske sekretariatHenrik Hofman i hk privat (HK/Privat) om lønstatistikken,der viser, at mænd i gennemsnit tjener næsten18 procent mere end kvinder inden for HK/Privat.Udnytter skattefri godtgørelse»Det er ulovligt og det er næppe boformenscharme, som får kolleger til at rejse fra en landsdeltil en anden, men en kynisk skattetænkning, sommå stoppe. Firmaerne og håndværkerne udnytteren skattefri godtgørelse fra mester på 570 kroner idøgnet. Håndværkerne får pengene til at dækkederes kost og logi, men når de bor stort set gratis påbyggepladserne og samtidig laver mad i skurene,eller har færdige retter <strong>med</strong> hjemmefra, har de etstort uretmæssigt overskud ud af diætfradraget.Jeg mener, at dette fradrag skal fjernes, og mankunne så erstatte dem <strong>med</strong> fradragsregler, der kandokumentere de faktiske udgifter til kost og logi.«Gruppeformand Kjeld Andersen, TIB, Nordsjællandi Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg).
evægelseevægelse(ledelse gennem frygt). Det mener den internationalesammenslutning af fagforbundfor funktionærer og service-ansatte Uni.Lidl udbygger for tiden sit butiksnet overhele Europa. Og overalt og ikke mindsthjemme i Tyskland går koncernen til denyderste grænse for at forhindre <strong>med</strong>arbejdernei at tilslutte sig fagforeninger.Discountkædens ledelseskultur er et kapitelfor sig, og både ansatte og underleverandørerbliver skånselsløst truet, hedder det. Denførende tyske avis Süddeutsche Zeitung hari en serie artikler beskrevet, hvordanledelsen behandler de ansatte:”I årevis havde hun holdt ud, <strong>med</strong> kundernesydmygelser og den konstante mistillid fraledelsen”, skriver avisen om en tidligere kassedamei Lidl, der arbejdede ti år i firmaet.“Når de ansatte var syge skulle man aflæggebesøg hos en distriktsdirektør. Efter arbejdstidblev overtøj, tasker og biler kontrolleret. Jegmødte altid op uden overtøj og taske. Jeg varbange for at nogen skulle lægge noget i dem,fortæller den tidligere ansatte. De ansatteskulle møde 15 minutter før arbejdstid, og omfredagen vidste man sjældent om man skullemøde på arbejde den følgende mandag.”UNI har indsamlet informationerne om Lidlfra en række <strong>med</strong>lemsorganisationer iforskellige dele af Europa og de underbyggerkritikken. Selv i lande, hvor virksomhe-den skal følge normalt gældende regler erarbejdsklimaet dårligt og de ansatte bange.Der er tegn på, at mellemledere, især heltunge trænet hos Lidl i Tyskland er ”programmeret”til at nærme sig deres personale<strong>med</strong> mistænksomhed og mistro. Som belønningfor at gøre det beskidte arbejde er deefter sigende ganske godt lønnet.Målet er maksimal profit til Lidl´s ejer,Dieter Schwarz, og hans familie. Tidligere idenne måned mødtes repræsentanter for deeuropæiske fagforbund for butiksansatte iFinland <strong>med</strong> det formål at opbygge etnetværk og starte en koordineret aktion forat vise det tyske selskab, at det skal overholdede almindelige virksomhedsregler,der gælder i Europa. Du kan se mere omkampagnen på www.global-unions.orgDen tyske discount-kæde Lidl går til det yderste forat hindre de ansatte i at organisere sig, og bådeansatte og underleverandører behandles lige skånselsløst,mener Uni.Nye overenskomster iSverige og NorgeI Sverige er afsluttet overenskomster forVerkstads<strong>industri</strong>en og Proces<strong>industri</strong>en. Denye overenskomster er treårige, men kan opsigesi sidste OK-år. Lønnen stiger 1. år <strong>med</strong> 2,2procent, 2. år <strong>med</strong> 2,3 pct. og 3. år <strong>med</strong> 2,3 pct.I Verstads<strong>industri</strong>en er indbygget en lavtlønssikring,der betyder, at alle ansatte <strong>med</strong>mindst tre års anciennitet får mindst 675 kr. imånedlig lønstigning. Mindste-feriebetalingøges fra 925 kr. pr. dag til 1045 kr. pr. dag i 3. år.I Proces<strong>industri</strong>en får alle ansatte <strong>med</strong> mereend 3 års anciennitet mindst 700 kr. ommåneden over den garanterede timeløn. Delaveste timelønninger hæves <strong>med</strong> yderligere1% i andet og tredje OK-år.Arbejdstid sænkes <strong>med</strong> 8 timer i tredje OKår(Verkstads<strong>industri</strong>en) eller 4 timer i hvertaf andet og tredje OK-år (Proces<strong>industri</strong>en)I Norge brød forhandlingerne om nyeoverenskomster i <strong>industri</strong>en og byggerietsammen i slutningen af marts. En mæglingskitsefra forligsmanden blev efterfølgendeanbefalet af parterne efter et løfte frastatsminister Bondevik om lovgivning omen form for tjenestepension til alle iefteråret 2004. Efter forliget gives etgenerelt tillæg på for overenskomster <strong>med</strong>lokal forhandlingsret 1 kr. og for overenskomsteruden lokal forhandlingsret på 1,50kr. På virksomheder uden forhandlings ogsom har et lavere lønniveau end 119,21 kr.gives et ekstra tillæg på 50 øre.Farligt arbejde hosFrelsens Hær»Den seneste lovændring har fjernet de sidste rettighederfor de aktiverede. De er ikke længereomfattet af de helt normale regler på arbejdsmarkedet.Ledige er kun underlagt arbejdsmiljøregler,der ikke kan håndhæves., fordi der ikke ernogen til at hjælpe de ledige <strong>med</strong> det.I lighed <strong>med</strong> Bodumsagen er Frelsens Hærsaktiveringsprojekter en advarsel om, hvor galt detvil gå, hvis kommunerne alene skal stå foraktiveringen.«Uddannelsessekretær Poul Hansen i Fagbladet(SiD) om en sag om dårligt arbejdsmiljø for deaktiverede i Frelsens Hærs genbrugscentre.Grib ind tidligere»For de folk, der er blevet syge af atmosfæren påen arbejdsplads, eller fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder,er løbet kørt, når førstfyringerne er faldet. Der skal gribes ind megettidligere, når der skal gøres noget ved en dårligarbejdsstemning. Og der kan gribes ind på enarbejdsplads efter fyringer, så arbejdsmiljøet kanreddes for resten af de ansatte.Der er faktisk synlige og målbare fingerpeg, der kansige noget om,. hvordan det psykiske arbejdsmiljøer. Sygefraværet kan være et udmærket termometer.Sladder i krogene er ofte et tegn på dårlig kommunikationog mangel på in formation.«KAD-konsulent i psykisk arbejdsmiljø MoniqueHartmann i Kvindernes fagblad (KAD) efter en sag,hvor tre <strong>med</strong>lemmer på en virksomhed blev forfulgtaf en ny leder og måtte forlade arbejdspladsen.Sammenlægges menikke underlægges»Uanset hvem det bliver, så må vi gå ind i det <strong>med</strong>åbent sind. Vi har noget <strong>med</strong> os, og vi skal allebidrage <strong>med</strong> noget. Det gælder også de kommuner,der ikke har så godt et ry. Vi skal sammenlægges,men der er ikke nogen der skal underlægges.Det er min opfattelse, at man fra ledelsens side eroptaget af <strong>med</strong>arbejdernes situation. Og hvordanman hæver vores kompetenceniveau, så vi som<strong>med</strong>arbejdere står så stærkt som muligt for atkunne arbejde <strong>med</strong> det, vi gerne vil arbejde <strong>med</strong>.«Teknisk assistent og tillidsrepræsentant i Teknik &Miljø i Helle Kommune, Lise Ravn, i Teknikeren(Teknisk Landsforbund) om de forestående kommunesammenlægninger.Helle kommune blev i2001 kåret som Danmaks bedste offentlige arbejdsplads.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 18-19
NoterTror på stort dyk i ledighedenFinansminister Thor Pedersen tror på etstort dyk i ledigheden i løbet af i år. Hanmener ledigheden vil være under 150.000ved årets udgang efter regeringens udspilom at skubbe gang i økonomien. I januar iår var antallet af ledige på 182.000.Dagbladet Børsen citerer finansministerenfor, at en makroøkonomisk vurdering tyderpå, at vi vil komme til at opleve et drastiskfald i arbejdsløsheden. Hans optimis<strong>med</strong>eles dog ikke af hverken regeringens støtteparti,Dansk Folkeparti, eller af socialdemokraterneog SF.Slagterijob til TysklandI løbet af et år vil omkring 350 slagteriarbejderemiste deres job, når Tulip lukkervirksomhederne i Viby ved Århus og i Vejle.Produktionen på de to fabrikker flyttes tilTyskland, hvor Tulip har overtaget en fabrik1. marts.Tulip mener, der er betydelige økonomiskefordele ved at flytte produktionen tilTyskland. Men det tvivler man på i Nærings-og Nydelsesmiddelarbejderforbundet,NNF.- Beslutningen om at lukke de to Tulip-fabrikkeri Viby og Vejle er udtryk for virksomhederneskortsigtede ønske om attjene penge til ejerne i dansk landbrug. Istedet for at satse på produktudvikling ogkvalitet går man udelukkende efter atpresse omkostningerne i bund, siger forbundssekretæri NNFs landbrugsgruppeJens Peter Bistrup.Vestas fyrer 80Vindmøllefabrikken Vestas ventes at fyre 80<strong>med</strong>arbejdere på vingefabrikken i Nakskovpå Lolland, skiver Lolland-Falsters Folketidende.Ifølge bladet skal der samlet fyres320 mennesker i virksomheden, er det oplystefter et <strong>med</strong>arbejdermøde lige før påske.Eliten stemmer borgerligtHvis topcheferne i erhvervslivet, departementschefernepå Slotsholmen eller chefredaktørernesammensatte Folketinget,kunne Anders Fogh Rasmussen (V) ogBendt Bendtsen (K) sove roligt om natten denæste mange år. De to partier ville få 47,9procent af elitens stemmer og der<strong>med</strong> absolutflertal i Folketinget. De radikale er ogsåsærdeles populære i eliten.Det viser en spørgeskemaundersøgelse, somde to cand. scient. pol.´er Anders Holbøl ogJesper T. Nielsen har gennemført sammen<strong>med</strong> analyseinstituttet Epinion, skriverLO´s ugebrev A4.I samfundets elite får Socialdemokratiet kun18,2 pct. af stemmerne mod 29,1 pct. ved senestevalg. Dansk Folkeparti får kun 0,4 pct.af elitens stemmer mod 12,0 ved seneste valg.Modsat ligger de radikale. De får 21,2 pct. afelitens stemmer mod kun 5,2 ved valget.Stadig flere tilpersonlighedstestTusindvis af jobansøgere prøver det hvert år,og endnu flere vil komme til. I takt <strong>med</strong> nyekrav til ansattes sociale og personlige kompetencer,sker det stadig hyppigere, at jobansøgerebliver bedt om at <strong>med</strong>virke til en testaf deres personlighed. Udviklingen bekræftesaf både fagforbund, arbejdsgivere og de firmaer,der beskæftiger sig <strong>med</strong> at udvikle ogudføre test, skriver LOs ugebrev A4.Det er først og fremmest ledere, ingeniørerog andre akademikere som jurister,økonomer og magistre, der bliver testet,men udviklingen er ved at brede sig til LOlønmodtagere.Forbundssekretær Per Paaskesen, DanskMetal, støder stadig oftere på <strong>med</strong>lemmer,som bliver bedt om at tage en personlighedstest.- Næsten alle grupper møder det efterhånden.Hvis man indgår i en almindelig produktion,er det måske fortsat sjældent,men blandt funktionærerne er det megetalmindeligt, siger han til A4.Han efterlyser samtidig klare retningslinjerfor personlighedstest og opfordrer tillidsrepræsentanternetil at tage emnet op i virksomhedernessamarbejdsudvalg, hvor manså kan lave en test-politik for virksomheden.Færre arbejdsulykkerAntallet af arbejdsulykker er faldet fra 2002til 2003. Ulykkesfrekvensen, der målerantallet af arbejdsulykker pr. 1 million arbejdstimer,er faldet til 29,0 i 2003 fra 31,9året før. Det viser en opgørelse fra DanskArbejdsgiverforening.I fremstillingsvirksomhederne er faldet på 9procent fra 31,9 til 28,9, mens det er steget ibygge- og anlægsvirksomheder fra 32,1 til33,1. I handel og transport er ulykkesfrekvensenfaldet fra 31,6 til 27,0.Fraværet på DA-området som følge af arbejdsulykkervar i 2003 på 2,7 timer pr.1.000 arbejdstimer, hvilket er et markantfald på 0,5 timer pr. 1.000 arbejdstimer iforhold til 2002.I 2003 var det gennemsnitlige antal tabtearbejdsdage pr. ulykke inden for DAområdet11,0 dage. Det er et fald på 1,0 dagi forhold til året før.Forældede skadeserstatningerErstatninger for arbejdsskader tilkendesefter en tabel, der er håbløst forældet.Blandt andet kan erstatningen for en skade,der betyder smerter resten af livet, være densamme, som tildeles personer, der harpådraget sig en stiv tommelfinger. Detkalder forbundssekretær i KAD UllaSørensen, grotesk. Hun vil sammen <strong>med</strong>speciallæger og advokater i en række sager,hun har haft <strong>med</strong> at gøre, lægge pres påpolitikerne for at få reglerne ændret (NET-Redaktionen).
Færre i aktiveringAntallet af aktiverede fortsætter <strong>med</strong> atrasle ned. I 4. og sidste kvartal af 2003 var67.000 personer i aktivering, omregnet tilfuldtidsdeltagere. Det er et fald på knap3.000 svarende til 7,5 procent i forhold tildet foregående kvartal. I forhold til sammetidspunkt i 2002 er der tale om et fald på14.300 personer.Til gengæld stiger antallet af folk på efterløn.Der var 178.700 efterlønnere i 4. kvartal2003. Det er fem procent mere end året før.Post DK til kamp modsygefraværEt stigende sygefravær i Post Danmark erårsagen til, at postvæsenet nu forsøger atensrette sygesamtalerne rundt omkring påposthusene. I 2003 var de ansatte ipostvæsenet sygemeldte i lidt over 17 dage igennemsnit. De ansatte vil i fremtiden bliveindkaldt til en sygesamtale, når en ansat harhaft enten tre fraværsperioder inden for deseneste 6 måneder, eller fem fraværsdageinden for de seneste 12 måneder, eller 10sygedage indenfor 12 måneder, eller hvergang en <strong>med</strong>arbejder i de første tre månederaf sin ansættelse har fravær eller fembarns 1. sygedag inden for 12 måneder.der findes i de fleste pensionsselskaber.Tillægget betyder, at en del af indbetalingernegår i ejernes lommer. Artiklennævner som eksempel, at <strong>med</strong> en opsparingpå 500.000 kr. i Danica Pension går 3.000 kr.til ejeren, Danske Bank.I Industriens Pension har overenskomstparternefraskrevet sig retten til overskuddettil fordel for <strong>med</strong>lemmerne. De får deresandel af overskuddet i form af pensionistbonus.Det sker i takt <strong>med</strong>, at de går på pension.ArbejdsmiljødagLO og FTF markerer for første gang i år deninternationale arbejdsmiljødag den 28.april. Dagen er fast mærkedag for de tusinderaf lønmodtagere, der hver dag åretrundt dør på grund af dårligt arbejdsmiljø.Flere end 50.000 lønmodtagere dør hver dagpå verdensplan på grund af arbejdsulykkerog erhvervssygdomme.I Danmark er der også problemer <strong>med</strong> arbejdsmiljøet.Hvert år anmeldes 55.000-60.000 arbejdsskader og 70 danske lønmodtageredør hvert år som følge af arbejdsulykker.Overalt i Danmark vil fagforeninger den 28.april sætte fakler udenfor deres dør for atmindes lønmodtagere, der har mistet livetp.g.a. dårligt arbejdsmiljø. Desuden holdetLO og FTF en arbejdsmiljøhøring i LO-Huset i København.Lønhop til toplederneTopchefernes lønninger vokser hvert årmere end de ansattes. Mens almindeligearbejderes og funktionærers lønningerstiger <strong>med</strong> knap 4 procent om året, ertoplederlønningerne steget <strong>med</strong> henholdsvis6 og 8 procent i 2002 og 2003.- Det er provokerende, at topledernes lønningerstiger mere end i resten af organisationen,siger direktør i ArbejderbevægelsensErhvervsråd, Lars Andersen. Hanbakkes op af LO-økonom Jan Kæraa.Topcheferne tjener på et år det samme somen gennemsnitlig faglært arbejder brugeromkring 13 år på at tjene. Det er vel fairnok, hvis de er pengene værd, siger JanKæraa. Han påpeger, at en topleder, dervender skuden og er <strong>med</strong> til at redde envirksomhed og skabe flere arbejdspladsersagtens kan være de store beløb værd.Kongresser for lukkede døreSiD´s og KAD´s ekstraordinære kongresser27.-28. april i Odense om fusion mellem de toforbund kommer til at foregå for lukkededøre. De to forbund mener det er uinteressantfor pressen at være til stede, da der aleneer tale om arbejdskongresser, hvor tillidsrepræsentanternefår mulighed for at diskutereindholdet af fusionsplanerne. I forlængelseaf kongresserne vil der dog bliveindkaldt til et pressemøde den 28. april.Alt går til <strong>med</strong>lemmerneAlt går til <strong>med</strong>lemmerne i IndustriensPension. Her er det kun <strong>med</strong>lemmer, derhar retten til overskuddet, hedder det i enpresse<strong>med</strong>delelse på baggrund af en artikeli Politiken om et såkaldt driftsherretillæg,Annonce:Helbredskontrol for natarbejdereMedicinsk Testcenter gennemfører den nye helbredskontrol for natarbejdere overhele landet. Helbredskontrollen foretages af en sundhedsperson eller en læge, entenpå en af vores egne klinikker eller ude på selve virksomheden.Medicinsk Testcenter er klinikker, der foretager forskellige former for forebyggendehelbredsundersøgelser. Vores ambition er at forhindre og forebygge, at sygdommeopstår – til gavn for både arbejdstager og arbejdsgiver.Hvis du vil vide mere om helbredskontrol for natarbejdere, er du velkommen til atkontakte os for en uforpligtende og fortrolig samtale. Du kan kontakte FinnRosenthal i København på telefon 33 32 63 63 eller Jan Sivertsen i Århus på telefon87 30 07 08. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.<strong>med</strong>test.dk<strong>CO</strong>-Magasinet · side 20-21
FagligFaglig orienteringHer bringes de seneste informationer omblandt andet <strong>CO</strong>-Meddelelser til <strong>med</strong>lemsforbundene,nye pjecer og tryksager, kurserog konferencer, faglige voldgiftskendelser,OK-nyt m.v.Yderligere oplysninger ligger på <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>shjemmeside www.co-<strong>industri</strong>.dkAdgangen til faglige voldgiftskender, OKdelen,skifteholdsprogram, <strong>CO</strong>-Meddelelser,<strong>CO</strong>/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservicepå hjemmesiden er forbeholdt<strong>med</strong>lemmer og kræver et særligt password.Du kan høre nærmere herom i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>på 33 63 80 00.<strong>CO</strong>-MeddelelserDe senest udsendte <strong>med</strong>delelser til <strong>med</strong>lemsforbundene,anført id en rækkefølge, de er udsendt:2004/041TekSam Nyhedsbrev 5. årgang nr. 1. marts 2004.2004/038OK 2004 – Urafstemning2004/037Globe Service, Nørholmsvej 174, 9000 Aalborg/System ServiceNord, Korsholm 115, 9370 Hals –Virksomhedsovertagelse/overenskomstforhold.2004/036Fyraftensmøde om tidsbegrænset ansættelse.2004/035ScandiChem A/S, Birkehøj, Esrum Søvej 5, Jonstrup,3080 Tikøb – Feriekonto.2004/034The Nuance Group (Denmark) A/S/Qvale, Kommarksvej 25,2605 Brøndby – Virksomhedsoverdragelse.2004/033Lovforslag om strafudmåling for ulovlig beskæftigelse afudlændinge.OK-NytOK 2004 urafstemningMæglingsforslaget og der<strong>med</strong> også den aftale, der 1. februar blevindgået mellem <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> og Dansk Industri er til urafstemning.I lighed <strong>med</strong> sædvanlig praksis har <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> udsendt et skema tilregistrering af det samlede urafstemningsresultat indenfor <strong>industri</strong>området.Da det har stor betydning, at <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> har overblik over heleområdet, er <strong>med</strong>lemsforbundene i <strong>CO</strong> blevet opfordret til, at hvertenkelt forbund påfører afstemningsresultatet og faxer skemaet til<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> samtidig <strong>med</strong>, at man afleverer stemmetallene til LO.Det understreges, at det er de tal, der afleveres til LO, som erafgørende for afstemningen. <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s analyse af tallene er tilbrug for evalueringer af forskellig karakter.Pjecer og tryksagerTekSam NyhedsbrevTekSam har udsendt nyhedsbrev 5. årgang nr. 1 –marts 2004 til <strong>industri</strong>ens virksomheder <strong>med</strong> samarbejdsudvalg.Nyhedsbrevet sætter denne gang fokus på det gode samarbejde. Deter vigtigt, da det erfaringsmæssigt er <strong>med</strong> til at øge virksomhederneskonkurrenceevne og <strong>med</strong>arbejderens trivsel på arbejdspladsen.Som inspiration til hvordan det gode samarbejde kan praktisereser der i nyhedsbrevet beskrevet en række konkrete eksemplerfra virksomheder, der har skabt resultater via en god og konstruktivdialog på virksomheden. Det er blandt andet fra Grundfos A/S iBjerringbro, Dansk Eternit A/S i Aalborg, Blika A/S i Esbjerg, detsønderjyske elselskab ESS Erhvervs A/S, Trioplast Nyborg A/S ogColoplast.Pjecer og tryksager kan bestills i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s pjeceafdeling tlf. 33 63 80 50eller direkte fra <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s hjemmeside www.co-<strong>industri</strong>.dk under menupunktet<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>/Pjecer og tryksager.
orienteringKurser og konferencerTidsbegrænset ansættelse<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> holder fyraftensmøde om tidsbegrænsetansættese tirsdag den 25. maj2004. Det foregår kl. 16.15-18.00 i <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>smødelokale, Vester Søgade 12, 2. sal,København V.Baggrunden for fyrafstensmødet er, at tidsbegrænsetansættelse af <strong>med</strong>arbejdere erblevet stadig mere udbredt i danske virksomhederi de seneste år. Cand. jur. JeppeBrink Jensen, der i nogle år har arbejdet i<strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, har skrevet speciale om detteemne. Han vil på mødet gennemgå dejuridiske problemer, der er i forhold til tidsbegrænsetansættelse.Følgende hovedpunkter vil bl.a. blive gennemgået:• Hvad forstås der ved en tidsbegrænsetansættelse?• Hvad skal der til for at gentagne tidsbegrænsedeansættelser bliver en fast ansættelse?• Hvilke særlige regler gælder for tidsbegrænsetansatte <strong>med</strong>arbejdere?Der vil endvidere blive udleveret forskelligeeksempler på emnet samt lejlighed til atstille spørgsmål herom.Arrangementet er målrettet til de fagligeforhandlere i forbundene og forbundenesundervisere.Tilmelding skal ske til <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> senestden 17. maj 2004 på fax 33 63 80 99 eller pr.brev.Temadage om forandringerTekSam, der er Dansk Industris og <strong>CO</strong><strong>industri</strong>sudvalg til administration af samarbejdsaftalen,har indledt en rækketemadage for samarbejdsudvalg om forandringsprocessernei virksomhederne.De to første den 19. og 21. april om ”Detgode forandringssamarbejde” fandt sted iKøge og Horsens. Her var temaet, hvordanforandringer påvirker trivselen på arbejdspladsen.Onsdag den 12. maj og torsdag den 13. majer der temadage om emnet: Giver nyeorganisationsformer nye stressformer? Dethandler om, hvordan nye organisationsformerpåvirker det psykiske arbejdsmiljø.Den 12. maj foregår det på Scandic HotelBygholm Park i Horsens og den 13. maj påHotel Hvide Hus i Køge. Blandt indlederneer Agi Csonka, TDC, samt konsulenternePeter Dragsbæk, <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, og NielsSejersen, Dansk Industri.Torsdag den 3. juni og tirsdag den 8. juni eremnet for temadagene: Uklare roller i arbejdslivet.Det gælder f.eks. i forbindelse <strong>med</strong>selvstyrende grupper . Her kan uklarhed omrollefordelingen skade det psykiske arbejdsmiljø,hvilket igen kan nedsætte produktionen.Indleder på disse to temadage erSten Visholm, Roskilde Universitetscenter,samt Peter Dragsbæk og Niels Sejersen.Alle arrangementerne foregår fra kl. 13-17.Deltagelsen i temadagene er gratis. Enforudsætning for være <strong>med</strong> er, at der deltagermindst en repræsentant fra bådeledelse- og <strong>med</strong>arbejdersiden på virksomheden.Tilmelding kan ske til <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>,Vester Søgade 12, 2., 1790 København V,tlf. 33 63 80 00, fax 33 63 80 90 eller påe-mail til lb@co-<strong>industri</strong>.dkSidste frist for tilmelding til temadageneom ”Nye organsationsformer” er den 28.april og sidste frist for tilmelding tiltemadagene om ”Uklare roller i arbejdslivet”er den 19. maj 2004.SamarbejdePersonalepolitik- Hvis tillidsrepræsentanter og <strong>med</strong>lemmeraf samarbejdsudvalgene i virksomhedernebliver udsat for udspil fra ledelsenomkring konkrete personalepolitikker, såkan årsagen være, at virksomheden harsøgt rådgivning i Dansk Industri ved udarbejdelseheraf.- Vi har nemlig konstateret, at DI vejlederderes <strong>med</strong>lemsvirksomheder til at benyttesig af deres konsulenter uden overhovedetat informere om, at netop personalepolitikkensudarbejdelse er en væsentlig del afsamarbejdsaftalens bestemmelser, sigerdaglig leder af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong> Verner Elgaard.- I skal vide, at I har samme muligheder forat søge råd og vejledning hos <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>ssamarbejdskonsulenter. Udgangspunktetmå og skal være, at det er en fælles opgavemellem ledelse og tillidsrepræsentanter ogherefter kan man søge hjælp. Men det er etlokalt værktøj og ikke noget, der kan standardiseres,siger Verner Elgaard.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 22-23
<strong>CO</strong>-MagasinetVester Søgade 12, 2. sal1790 København V.Maskinel MagasinpostID nr.: 11161Af Bjarne KjærIllustration: Lise TrampedachIndustrien kom først<strong>med</strong> barselMed OK 95 fik <strong>industri</strong>en som de første betaling under barselsorlovDet var <strong>industri</strong>en og <strong>industri</strong>ens OKforhandlere,der trods modstand fra mange– også fra deres egne <strong>med</strong>lemmer – banedevejen for den barselsordning, der efterhåndenomfatter stort set alle på arbejdsmarkedet.Med OK 2004 udvides ordningen<strong>med</strong> løn under barsel fra 14 til 20 uger, ogder bliver endvidere løn under 4 ugers graviditetsorlovfør fødslen, ligesom der indføresen form for central barselsfond, derudligner virksomhedernes udgifter iforbindelse <strong>med</strong> barsel.- Barselsordningerne har også denne ganghaft en fremtrædende rolle ved overenskomstforhandlingerne.Præcis som det vartilfældet i 1995, hvor <strong>industri</strong>en ved sinoverenskomstfornyelse skabte gennembruddetfor betaling ud over det lovmæssigeved barsel. Og i øvrigt sikrede, at detgjaldt for både faderen og moderen, sigerdaglig leder af <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>, Verner Elgaard.- Således skete der også en udvikling dennegang på basis af <strong>industri</strong>ens gennembrud.Det er klart, at et så stort område som<strong>industri</strong>en har en forpligtelse over for samfundeti forbindelse <strong>med</strong> børn og deresudvikling. Det ses måske ikke så meget ikraft af, at vi procentuelt har mange kvinderansat i <strong>industri</strong>en, men ikke desto mindreer de arbejdskonditioner, vi har skabt i<strong>industri</strong>en gennem de sidste 100 år, blevetkopieret over på de andre brancheområderefterfølgende.- Heller ikke her er der noget nyt dennegang. De forbedringer i barselsordningen,<strong>industri</strong>en fik igennem ved overenskomstforhandlingerne,er kopieret på en rækkeandre områder via krav og mæglingsforslag.Men gennembruddet og betalingenfor gennembruddet har <strong>industri</strong>enigen måttet påtage sig. Vi gør det gerne,simpelthen fordi det er så vigtigt for landetsom helhed, at det niveau, vi lægger ieksporterhvervene også kan bæres afhjemmemarkedsområdet, siger VernerElgaard.- Det var efter min opfattelse utroligtvisionært, at <strong>CO</strong>-<strong>industri</strong>s forhandlere i1990’erne tog kravet om en barselsordningop. For det har siden vist sig at være bådeyderst populært og værdifuldt.Barselsordningen:OK 95: Fra 1. marts 1997 løn under barsel/adoption i indtil 14 uger. Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have fået i perioden,dog maksimalt 95 kr. pr. time. Under samme betingelser betales indtil 2 ugers løn under ”fædreorlov”.OK 98: Maksimum-beløbet for løn under barsel og fædreorlov hæves til 115 kr. pr. time.OK 2000: Fra 1. maj 2000 forhøjes betalingen til maksimalt 120 kr. pr. time.Fra 1. maj 2003 ydes fuld løn under barsel og fædreorlov.OK 2004: Fra 1. juli 2004 ydes fuld løn under graviditetsorlov fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt.Fra 1. juli 2004 forlænges de 14 ugers barselsorlov <strong>med</strong> yderligere 6 uger. Der er fuld løn i 14 uger.Betalingen for de 6 ekstra uger svarer til den løn, den pågældende ville have fået i perioden, dog maksimalt 125 kr. pr. time.
Change language