Af Jette Møller NielsenFoto Nina Lemvigh-MüllertaleI arbejdet for bedre forhold på arbejdspladsen er det vigtigtat kunne kommunikere godtBedre til at tale saI mange år led Bjarne Jørgensen af flyskræk.Når han kom op i et fly, haglede angstenssved af ham, uanset hvad han gjorde for atfalde til ro. Det plagede ham meget, for somtillidsrepræsentant og <strong>med</strong>lem af forretningsudvalgeti Alfa Laval-koncernens europæiskesamarbejdsudvalg skulle han tit flyve.I dag er flyskrækken væk. Det har ført til enny udvikling i hans arbejde som tillidsmandfor 135 Metal-<strong>med</strong>lemmer, fællestillidsmandfor 165 timelønnede på Alfa Laval Copenhagensfabrik i Søborg og formand for dedanske Alfa Laval-arbejdere.Det gik sådan til: På et kursus på Metalskolenom at gå ud over sine grænser kom han i hypnosefor flyskrækken. For den vellykkede hypnosestod en underviser, som samtidig varmasteriNLP(NeuroLinguisticProgramming).- Så blev jeg for alvor interesseret i NLP, dergiver nogle teknikker til at kommunikere<strong>med</strong> andre på en god måde. Dem har man ihøj grad brug for som tillidsmand, sigerBjarne Jørgensen.- Vi kommer f.eks. tit ud for kolleger, der erpsykisk nedbrudt, typisk på grund af skifteholdsarbejde.Så kan man godt føle sighjælpeløs, for som tillidsmand er man ikkeuden videre klædt på til at håndtere krisesituationer.Han fik overtalt virksomheden til, at han kompå NLP-kurser, og er nu ved at uddanne sig tilNLP-master<strong>med</strong>specialeicoachingogledelse.Et godt værktøj- Det har jeg haft meget glæde af. Jeg kanbruge coaching til at hjælpe kolleger <strong>med</strong>problemer til selv at løse problemerne, altsåselv "opfinde den dybe tallerken".- Ledelse kan jeg bruge til at blive bedre til atorganisere mig selv og til at forstå voresledere bedre. Jeg kan også bruge det til atblive bedre til at uddelegere opgaver i klubbestyrelsenog have tillid til, at de bliver løst.Og fortælle kollegerne, at det har konsekvenser,hvis de ikke udfører aftalte opgaver- i stedet for bare at samle op efter dem.- NLP er et godt værktøj for tillidsfolk. Det gårud fra, at alle har et "kort over verden", og atman skal respektere andres kort over verdenog ikke trumfe sit eget igennem. Det er godtat lære, siger Bjarne Jørgensen.Det rimer godt <strong>med</strong>, at en god tillidsrepræsentantfor ham er én, der er engageret,tager kollegerne alvorligt og forstår kompromisetskunst.Det betyder ikke, at han ikke er parat til attage de slagsmål, der skal til for at skabe godearbejdsforhold.Klassekampen er ikke dødDet startede i det små, da han som klejns<strong>med</strong>elærlingvar formand for lærlingeklubbeni Dansk Panserboks.- Vi lærlinge holdt sammen og festede sammen,men vi fik også gennemtrumfet, at vifik et svejsekursus og to sæt arbejdstøj.Som skibsbygger på B & W var han politiskaktiv et godt stykke ude på venstrefløjen.Men hans faglige karriere startede først foralvor, nogle år efter at han var kommet tilAlfa Laval i 1980.- Noget af det, der fik mig til at blive aktiv, varda firmaet indførte skifteholdsarbejde i1980’erne. Alle sagde, at klassekampen vardød, men det var den ikke. Der blev trampetpå arbejderne. De blev taget ind i bundter ogfyret igen i bundter, og folk blev tvunget pånathold og fik smadret deres familieliv.Så gik Bjarne Jørgensen ind i kampen forforbedringer og for at få ændret forholdetmellem arbejdere og funktionærer. I 1988 blevhan sekretær i Metalklubben, i 1989 næstformand,i 1991 formand og senere samme årfællestillidsrepræsentant.Han synes, der er opnået en del siden da:- I dag er der kun opsigelsesvarslerne til forskelmellem de timelønnede og funktionærerne.Blandt de goder, vi har opnået i husaf-
Navn: Bjarne JørgensenFødested: FrederiksbergBopæl: KøbenhavnAlder: 50 årUddannelse: Klejns<strong>med</strong>Arbejdsplads: Alfa Laval Copenhagensfabrik i Søborg.Fagforbund: Dansk MetalTillidshverv: Tillidsmand for <strong>med</strong>lemmer af Metal og fællestillidsmand forMetal- og SiD-<strong>med</strong>lemmer på Alfa Laval Copenhagens fabrik i Søborg, formandfor de danske Alfa Laval-arbejdere. Medlem af forretningsudvalget i Alfa Lavalseuropæiske samarbejdsudvalg. Suppleant til Alfa Lavals aktieselskabsbestyrelse.Kasserer i Metal København afdeling 1.Familie: Gift <strong>med</strong> Anne, har en datter på 26 år.Fritidsinteresser: Spiller fodbold. Cykler og deltager i motionscykelløb. Læserbiografier, bl.a. om Aksel Larsen og Jens Otto Krag.E-mail: bjarne.jorgensen@alfalaval.commmenAlfa Laval-koncernen har hovedsæde i Sverige og har på verdensplan godt11.000 ansatte, de 7.000 i Europa. Knap 700 timelønnede er ansat påfabrikker i Søborg, Ishøj, Nakskov, Kolding og Vejen.Koncernen fremstiller specialiseret udstyr og systemer til opvarmning,køling, separering og transport af f.eks. olie, vand, kemikalier, næringsmidler,stivelse og farmaceutika.Fabrikken i Søborg hører til Alfa Laval Copenhagen. Den producerer isærdekantere (separatorer) til f.eks. at rense spildevand, rense juice for skal ogkerner og til at rense borevand på olieplatforme. Den beskæftiger 165timelønnede, heraf 15 ansat inden for det seneste år.Alfa Laval blev grundlagt i 1883 af den svenske ingeniør Gustav de Laval, derbl.a. opfandt mælkecentrifugen Alpha-Laval-separatoren.Bjarne Jørgensen - arbejder målbevidst på at blive bedre til at give kollegerne hjælp til selvhjælp.talen, er tre dages ekstra ferie om året foransatte, der har været her i over 20 år. Viholder også fælles julefrokost for alle firmaetsansatte nu.Vi afspadsererEn af de vigtigste sejre, Bjarne Jørgensensynes han har vundet i sin tid som tillidsmand,er, at han har fået overbevist kollegerneom, at overarbejdstimer skal gemmestil afspadsering og ikke udbetales som overarbejdspenge.- Det fastholder den stabile arbejdskraft. I1980’erne var situationen meget ustabil. I1990’erne var der én fyringsrunde. Det varmest ældre kolleger der gik. Men kort efterblev der brug for flere arbejdere igen. I 2002kom vi af <strong>med</strong> 13 mand, hvoraf otte gik påefterløn. Også denne gang blev der kortefter brug for flere arbejdere. Fyringernekunne være undgået <strong>med</strong> bedre planlægning.Men flere var blevet fyret, hvis vi ikkehavde afspadseret overarbejdet, siger han.- Afspadsering giver også plads til andre. Med8 pct. arbejdsløse i Metal og SiD kan vi ikkeacceptere, at folk får penge for overtid. Deter et spørgsmål om solidaritet.Fat i de ungeHan er glad for, at også de unge støtter denneholdning.- De vil gerne arbejde meget, men de følgervores regler og bakker os op. Mange ungevar <strong>med</strong> ude og demonstrere i 2002 modregeringens deltidsindgreb. Det glædedemig meget.- Jeg prøver meget at få de unge til atengagere sig i det faglige arbejde, og jegsynes, jeg har held <strong>med</strong> det: Vi har enforholdsvis ung klubbestyrelse.Bjarne Jørgensen synes, Alfa Laval <strong>med</strong> sineselvstyrende grupper, gode løn- og arbejdsforholdog godt arbejdsmiljø er en attraktivarbejdsplads i dag.- Skifteholdsarbejdet er vi dog ikke sluppet af<strong>med</strong>, og vi ser desværre stadig, at folk harproblemer <strong>med</strong> det. Nogle får hjertekarproblemer,andre kan ikke klare detpsykisk. Det kan føre til familie- eller alkoholproblemer,hvis man ikke er opmærksompå årsagen.- Men vi er på vej mod lempeligere former forskiftehold. Det ser ud til, at vi kan kommehelt af <strong>med</strong> tre-skift, så der kun bliver toskiftog 12-timers drift tilbage. Ved 12-timers drift arbejder man tre dage i førsteuge, to dage i anden og fire nætter i tredjeuge. Der er reduceret timetal og meget samletfritid, så det er populært, siger han.Det hjælper også, at de selvstyrende grupperpå fabrikken selv fordeler arbejdstiderneimellem sig. Det vigtigste er at sørge for, atmaskinerne kører.Den tredje verdenBjarne Jørgensen var stærkt involveret i, atvirksomheden indførte selvstyrende grupperi anden halvdel af 1990’erne.Det har været en lang proces og ikke udenkonflikter, men grupperne har udviklet sig ipositiv retning <strong>med</strong> flere og flere beføjelserog fungerer i dag rimeligt. Selvstyrende grupperer vejen frem, ikke mindst hvis man vilklare sig i konkurrencen <strong>med</strong> den tredje verden,mener han.- Vi er mærket af det globale arbejdsmarkedog går hele tiden <strong>med</strong> en trussel om, at derlægges mere produktion ud til den tredjeverden. Men gennem de selvstyrende grupper,som selv står for at producere, planlægge,bestille, købe ind osv., forsøger vi atlave en totalløsning, hvor vi bruger færreindirekte <strong>med</strong>arbejdere som værkførere ogplanlæggere.- Denne totalløsning koblet <strong>med</strong> godt uddannede<strong>med</strong>arbejdere, der kan tage beslutningerselv, bruge computere osv. - det kan konkurrere<strong>med</strong> den tredje verden, siger han.<strong>CO</strong>-Magasinet · side 12-13