Indhold - Danmarks Optikerforening

Danmarks
Optikerforenings
Årsberetning 2012

Indhold
Din brancheforening 3 Uddannelse 11
Formål 4 Optometristuddannelsen 11
Beretning 5 Optikerfagets Fællesudvalg 11
Optikmarkedet 5
Forside: Synsundersøgelse (foto: Colourbox)
Optikernes Kompetence-
udviklingsfond 12
Presse 5 Efteruddannelse 12
Øjenlægesamarbejde 5
Kontaktlinseuddannelse og
VEU-godtgørelse 12
Trafiksyn 6 Uddannelsesudvalget 13
Laseroperationer 6 Aftenkurser 13
Klinisk evaluering 7 Optometrikonferencen 13
Gebyr - medicinsk udstyr 7 Kontaktlinsekonferencen 14
Fluorescein 7 Medier 14
Momsfritagelse af syns-
undersøgelser 7
Optikeren 14
Klagesager 8 www.optikerforeningen.dk 15
Videnscenter for syns-
optimering 9
6 gode grunde 16
"Certificering" af synstræning 9 Udvalg og arbejdsgrupper 17
Medlemmer 10 Ekstern repræsentation 18
Internationalt 10
ECCO / EAOO 10
Nordisk Optikerråd 10
2

Din brancheforening
En branche i udvikling har brug for en velfungerende
og initiativrig brancheforening, der
ved, hvad der rører sig såvel politisk som
fagligt, og som har den nødvendige viden til
at tale fagets sag, og ruste medlemmerne til
at møde morgendagens udfordringer.
”Hvorfor skal jeg være medlem af Danmarks
Optikerforening eller, hvad får jeg ud af det?”
Det er nogen af de spørgsmål, som en brancheforening
ofte får stillet.
Danmarks Optikerforening har igennem de
senere år gennemgået en udvikling, og der
satses nu mere på at gøre branchen synlig
hos forbrugeren og myndigheder og på at
udvikle nye arbejdsområder for medlemmerne.
Foreningens samarbejde med offentlige myndigheder
giver indflydelse på det fremtidige
fundament for og udvikling af optikbranchen.
Samtidig holder foreningen konstant øje med
andre faggruppers interesse for det optometriske
område. Ikke fordi foreningen ønsker
protektionisme, men for at sikre, at forbrugeren
får den bedst kvalificerede ydelse.
Danmarks Optikerforenings stigende tilbud
om efteruddannelse giver medlemmerne mulighed
for at opdatere deres viden og erhverve
nye færdigheder gennem deltagelse i konferencer,
workshops og aftenkurser. Og det
stigende deltagerantal vidner om, at mange
medlemmer er blevet bevidste om tilbuddenes
kvalitet og nødvendigheden af at følge
med udviklingen.
Det kræver mange ressourcer selv at søge
oplysning om de spørgsmål, der måtte opstå
af såvel faglig som juridisk karakter. Danmarks
Optikerforenings sekretariat står til
rådighed for medlemmerne med personlig
telefonisk assistance. Det sparer medlemmernes
tid og sikrer den optimale hjælp.
De ressourcer, der stilles til medlemmernes
rådighed repræsenterer et stort afkast af en
rimelig beskeden investering. Og jo mere
medlemmerne udnytter de forskellige tilbud
jo bedre bliver investeringen.
Sådan bruges kontingentet
Kompetenceudvikling
21%
Kommunikation
23%
Lobbyarbejde
7%
Overskud
6%
Bestyrelse
7%
Administration
& Lokaler
36%
3

Stemningsbillede fra Danmarks
Optikerforenings kontaktlinsekongres
i november 2011
Danmarks Optikerforenings formål
At være en forening for alle optikere/optometrister
At drive informationsvirksomhed overfor samfundet
og foreningens medlemmer
At søge indflydelse på samfundsspørgsmål, der
har betydning for borgerens syn og optikerens arbejde
At arbejde for en fortsat videreudvikling af optikerens
anerkendelse og virksomhedsområder
At medvirke til fortsat dygtiggørelse af optikeren
At opretholde et kontinuerligt samarbejde med
myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre
organisationer
4

Optikmarkedet
Krisen præger stadig optikbranchen. Der er
dog nogle få indikatorer, som peger i den rigtige
retning. Detailomsætningsindexet har
udviklet sig mere positivt end for den øvrige
detailhandel, men udviklingen er stadig ikke
på højde med 2009. Branchen er i dag dog
på næsten samme niveau som den øvrige
detailhandel.
Kilde: Danmarks Statistik
I den negative retning peger omsætningen i
branchen. Den momspligtige del af omsætningen
er faldet til 2,75 milliarder i 2011 mod
2,84 milliarder i 2010. Det skyldes bl.a. at
synsundersøgelsen blev momsfritaget den 1.
juli 2011, hvilket påvirker resultatet. Derfor
er der trods det umiddelbare fald i omsætningen
positive tegn, begrundet i stigningen i
sidste kvartal 2011 i forhold til 2010, for lægges
den momsfrie omsætning til, betyder det
Kilde: Danmarks Statistik
0,4%
er forbrugerprisindexet
steget fra 2010 til 2011 på
briller, i samme periode er
samme prisindex for alle
varer steget 3,4% point.
Kilde: Danmarks Statistik
en positiv udvikling i efteråret 2011, og denne
er fortsat ind i 2012.
Så på den baggrund er der gode nyheder.
Presse
Når pressen skal skrive om synet, er det i
stigende grad Danmarks Optikerforening,
som journalisterne retter henvendelse til. Det
kan mærkes på foreningens og dermed medlemmernes
eksponering i medierne.
Den åbne linie overfor pressen, også når det
ikke kun er kommentarer til faglige spørgsmål,
der ønskes, men også når det drejer sig
om emner, som køb af billigere linser på internettet
og andet, har gjort det muligt at få
mange af foreningens budskaber igennem.
Blandt andet at linser ikke koster væsentligt
mere hos optometristen, det kunden betaler
for er de sundhedsfaglige ydelser som tilpasning
og kontrol, som er nødvendige også for
internet købere.
Foreningens presseaktivitet har ikke helt været
på højde med foreningens mål. Det skyldes,
at foreningens kommunikationsmedarbejder
har været på barsel. Til gengæld er
der planlagt to store kampagner i 2012. Den
ene er en follow up på foreningens pressemeddelse
om solbriller i 2011, men kampagnen
bliver væsentligt større. Den anden bliver
en markering af verdens synsdag. Der vil
endvidere løbende blive holdt kontakt til
pressen.
”Den åbne linie overfor
pressen har gjort det muligt
at få mange af foreningens
budskaber igennem”
Øjenlægesamarbejde
Danmarks Optikerforening mødes hvert år i
december måned med formændene for Danske
Øjenlægers Organisation og Dansk Oftalmologisk
Selskab. På mødet drøftes blandt
andet aktuelle sager og fremtidig arbejdsfordeling
mellem øjenlæger og optikere.
5

Foreningens ønske med denne dialog er at
skabe forståelse hos øjenlægerne for, at optikerne
er den sundhedsperson, som kunderne/patienterne
kontakter først, når der er
problemer med øjnene, ligesom optikeren
også vil kunne aflaste sundhedssystemet indenfor
øjenområdet.
Et af emnerne, der blev drøftet, var den
manglende regulering af salg af plane kontaktlinser,
som der var enighed om burde
være omfattet af de samme regler som korrigerende
kontaktlinser. Den internationale
kontaktlinseforening har fremlagt undersøgelser,
der viser alvorlige øjenskader som
følge af brug af Crazy Lens solgt af ikke autoriserede
personer, og hvis danske politikere
skulle ønske en liberalisering af kontaktlinsesalget,
som det af konkurrencemæssige årsager
er sket i visse andre lande, vil Danmarks
Optikerforening kunne forvente fuld opbakning
fra øjenlægerne.
"Foreningens ønske med
denne dialog er at skabe
forståelse hos øjenlægerne
for, at optikerne er den
sundhedsperson, som kunderne/patienterne
kontakter
først, når der er problemer
med øjnene"
Trafiksyn
En del af EU direktivet om kørekort er nu endelig
blevet implementeret i dansk lovgivning,
og da trafiksynet er et af de områder,
der optager foreningen meget, var også et af
de emner, som blev drøftet med øjenlægerne.
Det viste sig, at der også fra øjenlægeside
var et ønske om en gennemgang og
eventuel justering af reglerne for de nyeste
synskrav til kørekortindehavere. Derfor blev
det besluttet at Danmarks Optikerforening og
Danske Øjenlægers Organisation rettede en
fælles henvendelse til de trafiksikkerheds- og
sundhedspolitiske ordførere. Det var også et
fælles ønske, at synet blev taget med i ulykkestatistikken,
der udarbejdes af Odense Universitets
Hospital.
”Det viste sig, at der fra
øjenlægeside også var et
ønske om en gennemgang
og eventuel justering af
reglerne for de nyeste
synskrav”
Laseroperationer
Danmarks Optikerforening har længe fundet
det urimeligt, at der ydes tilskud til laseroperationer
foretaget på privatklinikker, specielt
sammenholdt med den politiske manglende
vilje til at yde tilskud til samme patienter hvis
de i stedet ønsker at bruge kontaktlinser eller
briller.
Foto: Colourbox
Jesper Hjortdal, professor, dr. med. kunne på
mødet oplyse, at der alene ydes offentlig betaling
til laseroperationer, hvis synsstyrken er
over minus 6 dioptri og sædvanligvis med
tillægsproblemer. Kun i de tilfælde, hvor behandlingsgarantien
ikke kan holdes, bliver
der henvist til privatklinikker. Privatklinikkernes
markedsføring, der lover, at patienten
aldrig vil skulle bruge briller, er også øjenlægernes
foreninger enige om, er vildledende.
Foreningen forventer sig meget af det fremtidige
samarbejde med øjenlægerne
6

408%
steg gebyret for at
være producent af
medicinsk udstyr for
de små optikervirksomheder,
for de
mellemstore er stigningen
hele 1.223%
Klinisk evaluering
Når optikeren sælger briller, skal der foretages
en klinisk evaluering. Det samme gælder
for alle andre brancher, hvor forhandleren
anses for fabrikant af medicinsk udstyr efter
mål. Den kliniske evaluering er umiddelbart
en lang og tung proces, og flertallet af de berørte
brancher har indtil 2011 mere eller mindre
ignoreret forpligtelsen, hvilket fik Lægemiddelstyrelsen
til at stramme op på reglerne.
Lægemiddelstyrelsens oplæg var meget
uoverskueligt og helt ude af proportioner
med den risiko, der er forbundet med optikeres
salg af briller. Foreningen indgik derfor i
forhandlinger med Lægemiddelstyrelsen, og
det lykkedes foreningen at få Lægemiddelstyrelsen
til at acceptere en mere enkel metode,
som sparer medlemmerne for meget besvær
i dagligdagen.
”det lykkedes foreningen at
få Lægemiddelstyrelsen til
at acceptere en mere enkel
metode, som sparer medlemmerne
for meget besvær
i dagligdagen”
Gebyr - medicinsk udstyr
Alle, der forhandler medicinsk udstyr, betaler
et registreringsgebyr til Lægemiddelstyrelsen.
I 2011 blev beregningen af gebyrets
størrelse ændret, og man afskaffede den hidtidige
differentiering mellem fabrikanter af
medicinsk udstyr efter mål og øvrige fabrikanter.
Beregningen af gebyret opgøres nu
alene på baggrund af det samlede antal ansatte
i en virksomhed, hvilket betyder en væsentlig
stigning for optikbranchen.
Foreningen finder det ikke rimeligt, at en
mindre branche, hvor behovet for kontrol er
relativt ubetydeligt, skal belastes med så store
gebyrstigninger. Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelses argument er, at modellen
er nem at administrere, hvorfor de ikke
umiddelbart har til hensigt at ændre på denne.
Foreningen arbejder på at udarbejde en alternativ
beregningsmodel, som skal præsenteres
for Ministeriet. Til det formål har foreningen
blandt andet kontaktet sine Europæiske
samarbejdspartnere for at undersøge
gebyrreglerne i de andre EU lande. Så snart
det nødvendige materiale foreligger, vil foreningen
genoptage forhandlingerne med Ministeriet.
”Foreningen finder det ikke
rimeligt, at en mindre branche,
hvor behovet for kontrol
er relativt ubetydeligt,
skal belaste med så store
gebyrstigninger”
Fluorescein
Ifølge en EU dom anses fluorescein for et lægemiddel.
Det har længe været gældende i
Danmark, mens fluorescein som strips ikke
er blevet anset for et lægemiddel. Danmarks
Optikerforening er i dialog med Lægemiddelstyrelsen
med henblik på at få Lægemiddelstyrelsens
godkendelse af, at fluoresceinstrips
er medicinsk udstyr og ikke et lægemiddel,
og at optikeren derfor fortsat frit vil
kunne købe fluoresceinstrips til brug for tilpasning
af kontaktlinser.
Momsfritagelse af
synsundersøgelser
Den 1. juli 2012 trådte de nye regler om
momsfritagelse i kraft. Ændringen af reglerne
skete efter et længere samarbejde med
SKAT, der lagde ud med, at hverken tilpasning
af kontaktlinser eller synsprøver opfyldte
kravene for momsfrie ydelser, fordi begge
ydelser ofte blev tilbudt gratis, og derfor var
et biprodukt til briller og kontaktlinser.
Efter flere forhandlinger og redegørelser for
situationen i de øvrige EU lande, referencer
7

til WHO’s liste om anomalier, hvor nedsat
synsevne optræder, beskrivelse af indholdet
af en synsprøve og tilpasning/kontrol af kontaktlinser,
beskrivelse af uddannelsen m.v.
accepterede SKAT, at en synsprøve i momsmæssig
forstand er en ydelse, der leveres
med henblik på at stille en diagnose af en
sundhedsmæssig anomali, og at tilpasning og
kontrol af kontaktlinser er en sundhedsfaglig
undersøgelse af øjnene med henblik på at
konstatere eventuelle sundhedsmæssige uregelmæssigheder.
Ydelserne er selvstændige
sundhedsydelser foretaget af en sundhedsperson
og ikke biydelser til produkterne.
I marts kom den endelige bekendtgørelse,
som skulle implementeres i løbet af meget
kort tid, men som på opfordring fra Danmarks
Optikerforening blev udskudt til 1. juli.
Foto: Colourbox
På et informationsmøde i maj måned informerede
foreningen sammen med inviterede
repræsentanter fra SKAT og en revisor med
speciale i moms om konsekvenserne af de
nye regler. Mange af medlemmerne havde
inviteret deres revisorer med til mødet, og
panelet blev mødt med mange kvalificerede
spørgsmål. Mange af spørgsmålene omhandlede
håndtering af prissætningen, og specielt
om prisen for en synsprøve kunne være indeholdt
i brillens pris. Flere af problemstillingerne
var nye for panelet, og der blev opfordret
til, at medlemmerne i stedet løbende kontaktede
SKAT for at få bindende svar.
Danmarks Optikerforening har efterfølgende
udarbejdet en vejledning, som ligger tilgængelig
på ekstranettet, og som løbende bliver
opdateret.
Branchen er langsomt ved at tilpasse sig de
nye regler, men de fleste virksomheder har
endnu ikke adskilt prisen for synsprøven og
prisen for varen i deres markedsføring. I ste-
Foto: Colourbox
det har mange inkluderet prisen for synsprøven
i prisen for brillen, hvilket er accepteret
af SKAT, så længe prisen fremgår af fakturaen.
SKAT vil utvivlsomt tage på kontrolbesøg, når
reglerne har været gældende i en periode, og
de vil se på om prisen for synsprøven er realistisk
eller alene et forsøg på at undgå at betale
moms. Foreningen opfordrer derfor medlemmerne
til at fastsætte en realistisk pris,
der ikke varierer for meget i forhold til brillens
pris i øvrigt.
”Ydelserne er selvstændige
sundhedsydelser foretaget
af en sundhedsperson og ikke
biydelser til produkterne”
Klagesager
Via foreningens hjemmeside kan forbrugeren
stille spørgsmål til sekretariatet, og det er
der rigtig mange, der har fået øje på. Ud
over almindelige optiske spørgsmål benytter
stadig flere kunder sig af muligheden af at få
hjælp, hvis de ikke er tilfredse med den brille
eller de kontaktlinser, de har købt. Det overordnede
formål med tilbuddet om klagesagsbehandlingen
er at undgå, at sagen udvikler
sig og ender hos Forbrugerstyrelsen. Klagesager
skal løses internt, og i de fleste tilfælde
lykkes det at forlige sagerne.
Foreningen bistår også medlemmer med svar
til Forbrugerstyrelsen i de tilfælde, hvor forbrugeren
er gået direkte til Forbrugerstyrelsen.
Det har blandt andet resulteret i, at Forbrugerstyrelsen
har afvist sagen, fordi forbrugeren
på baggrund af svaret ikke ville
kunne få medhold. Vurderer sekretariatet, at
sagen ikke kan vindes, rådes medlemmet til
at forlige sagen for at spare det høje klagesagsgebyr.
8

Videnscenter for synsoptimering
Videnscenter for synsoptimering blev oprettet
i 2011 som en afdeling under Danmarks Optikerforening.
Der var stor tilslutning til informationsmøderne
i august, hvor der blev nedsat
et udvalg bestående af Per Carlsen, Lene
Frigast Kriegbaum, Marie Beadle Kops Rømer,
Finn Abildgaard, Steen Saust og Per Michael
Larsen, de 2 sidstnævnte som repræsentanter
for Danmarks Optikerforening.
Udvalgets første opgave var at udarbejde et
udkast til struktur, kontingent og mødeaktiviter.
På udvalgets første møde blev det besluttet,
at afdelingens navn skulle være Videnscenter
for Synsoptimering, i daglig tale kaldet Vid-
Syn. Navnet blev valgt ud fra, at det dækker
både optikerens/optometristens nuværende
arbejdsområder og afdelingens væsentligste
opgave - at indsamle viden om samsynsproblemer.
Området dækker lige fra arbejdet med hjerneskadede
til optimering af synet hos elitesportsfolk.
Den indsamlede viden skal efterfølgende
stilles til rådighed for medlemmerne
og danne grundlag for information til myndigheder
og patienter om optikerens/
optometristens kompetencer og tilbud om
afhjælpning af synsproblemer, der relater sig
til samsynsproblemer.
Alle optikere/optometrister og øjenlæger med
interesse for synstræning, og ikke kun den,
der allerede arbejder med synstræning, kan
optages som medlemmer. Det giver mulighed
for, at der skabes en øget interesse for
synstræning blandt optikere/optometrister,
og at optikere/optometrister uden erfaring
inden for specialet får den nødvendige viden
til at erkende, hvornår der skal henvises til
en kollega, der arbejder med synstræning.
Et af optikerens/optometristens vigtige arbejdsområder
består netop i, på betryggende
vis, at kunne afdække og afhjælpe samsynsproblemer,
samt eventuelt henvise til
faglig kollega med specialviden på området.
Dette emne har førsteprioritet på førstkommende
møde i VidSyn til Maj 2012.
Af andre spændende tiltag kan nævnes en
seminardag i forbindelse med Danmarks Optikerforenings
konferencen i november 2012,
hvor der er inviteret hjerneforskere, der vil
fortælle om hjernens plasticitet.
Niveauet på de foredrag, som løbende vil blive
udbudt, vil være varierende, så både interesserede
med mindre viden om området og
dem med meget erfaring vil få ny viden og
efterfølgende kunne udveksle erfaringer med
andre.Afdelingen skal ikke ses som en erstatning
for de mange Erfa-grupper, der eksisterer
i dag, men som et supplement til indsamlingen
af den nødvendige viden.
”Et af optikerens/
optometristens vigtige arbejdsområder
består netop
i, på betryggende vis, at
kunne afdække og afhjælpe
samsynsproblemer”
”Certificering” af synstræning
Danmarks Optikerforening arbejder stadig på
opgaven med at udarbejde retningslinjer for
en ”certificering” af de personer, som arbejder
med synstræning. Målet er ikke at begrænse
de optikere/optometrister, der i dag
arbejder med området, men mere at sikre at
dem, der arbejder med de komplicerede pati-
9

enter, har den nødvendige viden. En
”certificering” skaber tryghed hos patienten
og mulighed for at vælge en optiker/
optometrist, der har den nødvendige viden til
at erkende patientens tilstand og foretage
den korrekte behandling.
Der er imidlertid også andre faggrupper end
optikere/optometrister, der har vist interesse
for synstræning. I Norge tilbydes en uddannelse
om synsneurologi og synspædagogisk
metode, og der er allerede 3 danske
synskonsulenter, der har deltaget i undervisningen.
Og som Videnscenter for hjerneskade
skriver ”kan deltagerne bringe erfaringer
hjem til et felt, hvor synstræning endnu er i
sin vorden”.
Foreningen finder udviklingen bekymrende og
tager afstand fra, at andre faggrupper der
ikke er autoriserede optometrister eller øjenlæger
og som derfor ikke har den nødvendige
basale indsigt og viden om synet og neurooptometrisk
rehabilitering, vil kunne tilbyde
synstræning på f.eks. hjerneskadede personer,
alene på baggrund af deltagelse i et kursus,
der ikke er godkendt som autoriseret
videreuddannelse i Danmark. Andre faggrupper
som fysioterapeuter er også begyndt at
arbejde med synstræning.
Danmarks Optikerforening har derfor øget
fokus på synstræning som et af optikerens/
optometristens arbejdsområder. Foreningen
vil arbejde intenst for, at optikeren/
optometristen i fremtiden bliver den sundhedsperson,
der har den nødvendige specialviden
til at kunne tilbyde en kvalificeret behandling.
”at andre faggrupper der ikke er
autoriserede optometrister eller
øjenlæger og som derfor ikke
har den nødvendige basale indsigt
og viden om synet og neurooptometrisk
rehabilitering, vil
kunne tilbyde synstræning”
Medlemmer
På trods af krisen er medlemstallet stabilt.
Der er i dag 267 virksomhedsmedlemmer,
det er kun 19 færre end sidste år. 11 ud af
de 19 er blevet opkøbt af en kapitalkæde,
som er medlem af Danmarks Optikerforening,
så kontakten bevares til butikken. Der
er i dag 106 personlige medlemmer.
Der er registreret 344 virksomheder i CVR
med 1 eller flere ansatte, af disse er 267
medlemmer af Danmarks Optikerforening, så
Danmarks Optikerforening repræsenterer i
dag 78% af alle optikervirksomheder.
Kilde: CVR registret og egne tal
Internationalt
ECCO /EAOO
Danmarks Optikerforening er medlem af Nordisk
Optiker Råd, NOR, European Council of
Optometry and Optics, ECOO, og The European
Academy of Optometry and Optics,
EAOO, som ECOO etablerede for 3 år siden.
Der bliver afholdt 1-2 møder om året i de respektive
organisationer, og erfaringsudvekslingen
og informationerne fra de respektive
lande har stor betydning for foreningens daglige
arbejde.
Nordisk Optikerråd
Specielt det nordiske samarbejde har en stor
værdi på grund af det nordiske kulturfællesskab,
og fordi uddannelserne og lovgivningerne
er meget ens.
10

Danmarks Optikerforening har formandskabet
i 2011 og 2012, og det første møde blev
afholdt i efteråret, hvor nogle af hovedpunkterne
for drøftelserne var brugen af diagnostiske
drops.
De norske optikere fik tilladelsen til at bruge
diagnostiske drops i 2004, og kunderne er nu
er begyndt at efterspørge undersøgelserne til
deres børn.
I Finland er de første kursus i diagnostiske
drops blevet afholdt. Grunduddannelsen vil
blive ændret, så den kommer til at indeholde
diagnostiske drops. I Sverige har Optikerforbundet
tæt kontakt til Sveriges Øjenlægeforening
og Sveriges Lægeforening, som begge
støtter forslaget om optikernes ret til at anvende
diagnostiske drops. Den endelig tilladelse
forventes først i år 2013.
Det er lykkedes lobbyister i Sverige at få ændret
Optikerloven, så alle kan sælge kontaktlinser
uden begrænsninger. De eneste, der er
lovregulerede, er optikere, læger og andre
med autorisation. Optikerförbundet har rettet
henvendelse til Socialministeren, og der foretages
p.t. en undersøgelse af de risici, der er
forbundet med uautoriseret salg af kontaktlinser.
Øjenlægerne støtter Optikerförbundets
henvendelse til Ministeriet. Optikerförbundet
har fået kendskab til et muligt oplæg, hvorefter
det kun er optikere, der fremover må
sælge kontaktlinser til børn under 15 år.
Medlemslandene af Nordisk Optiker Råd har
ved deres samarbejde stor indflydelse i
ECOO, og der arbejdes på ved en koordinering
af NORs stemmer at opnå den maksimale
indflydelse.
Uddannelse
Optometristuddannelsen
2011 var et specielt år for dansk optometri,
de første Professionsbachelorer i Optometri
blev uddannet og fik deres eksamensbevis i
februar 2011. I alt 72 gennemførte uddannel-
Dygtige
prisvindere i
Optimusprisen
2011.
De første professionsbachelorer fra KEA (Københavns Erhvervs
Akademi
sen, hvilket er et lavere antal end de tidligere
år, og trods udfordringer undervejs i forløbet
var det nogle glade studerende, der blev færdige.
Branchen skal vænne sig til at få en anden
type studerende og samtidig også en anden
form for tilhørsforhold mellem praktikplads
og den studerende.
Den nye uddannelse har nu eksisteret i 4 år,
og 2011 var det første år uden EUD elever.
Indtaget har været dalende i de sidste år, og
på grund af dette har både Optikerhøjskolen
og KEA evalueret forløbet og har iværksat
nogle positive tiltag, som gerne skulle fastholde
flere studerende i uddannelsen. Frafaldet
har været lidt rigeligt stort, både på
grund af mangel på praktikpladser i nærområdet,
men også på grund af de unges forventninger
til uddannelsen.
Tiltagene har betydet, at der er fastholdt flere
i det forløb, der startede i september
2011, så lad os give dem alle en mulighed for
en praktikplads i august 2012.
”I alt 72 gennemførte uddannelsen,
hvilket er det laveste
antal i mange år”
Optikerfagets Fællesudvalg
Optikerfagets Fællesudvalg, der var nedsat
efter Erhvervsuddannelsesloven, blev nedlagt
med udgangen af 2011. Ved omlægningen af
uddannelsen mistede både Danmarks Optikerforening
og Serviceforbundet - Urmagerne
og Optikerne derfor noget af den indflydelse
på uddannelsen, som parterne ifølge Erhvervsuddannelsesloven
havde ret til. Det er
afgørende, at de sundhedsydelser, som de
kommende optometrister vil komme til at tilbyde,
også reflekterer samfundets behov,
derfor har foreningen og Serviceforbundet -
Urmagerne og Optikerne besluttet at fortsætte
samarbejdet i regi af Kompetenceudviklingsfonden.
11

125
Studerende startede på professionsbacheloruddannelsen
i 2011
Optikernes
Kompetenceudviklingsfond
Optikernes Kompetenceudviklingsfond er i
løbet af 2011 blev udvidet, så fondens bestyrelse
består af 8 personer, fordelt ligeligt
mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne.
Udvalgets opgave er at sikre efteruddannelsestilbud
til optikerne/optometristerne
efter, at AMU kurserne er faldet
bort. Dette giver nogle helt andre fordele og
ulemper. Den største fordel er friheden for
branchen til selv at bestemme kursusform og
niveau. Den største ulempe er prisen for kurserne.
Som en af de første opgaver, efter at Optikernes
Kompetenceudviklingsfond blev etableret,
igangsatte Udviklingsfonden en undersøgelse
af efteruddannelsesbehovet. Resultatet
blev præsenteret i 2011 og viste, at der
blandt optikerne/optometristerne er et stort
ønske om faglig efteruddannelse, mens virksomhederne
ønsker mere efteruddannelse
indenfor salg. Det har været vanskeligt at
lave en egentlig samlet konklusion, men der
var et fælles ønske om uddannelse indenfor
kommunikation.
”Resultatet blev præsenteret
i 2011 og viste, at der
blandt optikerne/
optometristerne er et stort
ønske om faglig efteruddannelse,
mens virksomhederne
ønsker mere efteruddannelse
indenfor salg”
Efteruddannelse
Kontaktlinseuddannelse og
VEU-godtgørelse
Omlægningen af uddannelsen fra en erhvervsuddannelse
til en bacheloruddannelse
Aftenmøde i TEC’s lokaler i København
betød, at alle uddannede optikere uanset status
ikke længere ville kunne deltage i efteruddannelseskurser
i AMU regi og opnå VEUgodtgørelse.
Det har stor betydning for alle,
der ønsker at videreuddanne sig, men specielt
for optikere uden kontaktlinseuddannelsen,
fordi muligheden for at blive kontaktlinseoptiker
bortfalder med udgangen af 2015.
I forbindelse med ændringen af uddannelsen
gav Undervisningsministeriet faget dispensation
for deltagelse i AMU kurser og dermed
tilhørende refusion til og med 2012. Med
genopretningspakken i december 2010 trak
Undervisningsministeriet dispensationen tilbage,
men det lykkedes for Danmarks Optikerforening
og Serviceforbundet - Urmagerne
Optikerne at få Folketingets uddannelsesudvalg
til at erkende, at faget havde en dispensationsordning.
Dispensationen var imidlertid
afhængig af en tillægsbevilling i Finansloven
fra år til år, og med den nye finanslov bortfaldt
retten til VEU-godtgørelse.
Status på situationen er, at Undervisningsministeriet
fastholder, at optikere kan deltage i
kontaktlinseuddannelsen i AMU-systemet
frem til 31. december 2012, men uden VEUgodtgørelse.
Danmarks Optikerforening arbejder sammen
med Funktionærforbundet og Dansk Erhverv
på, at VEU-godtgørelsen genindføres. Men
selv om det ikke lykkedes, opfodrer foreningen
alle, der ikke har en kontaktlinseuddannelse
til at melde sig til uddannelsesinstitutionernes
kursus i 2012. Til næste år bliver det
væsentligt dyrere.
”Undervisningsministeriet
fastholder, at optikere kan
deltage i kontaktlinseuddannelsen
i AMU-systemet frem
til 31. december 2012, men
uden VEU-godtgørelse”
12

Uddannelsesudvalget
Udvalget har i 2011 haft 2 store opgaver udover
de almindelige aftenkurser. Der skulle
planlægges både en optometrikonference i
maj og kontaktlinsekonferencen i november.
For at få et bedre overblik over medlemmernes
kursusønsker inviterede uddannelsesudvalget
et repræsentativt antal medlemmer til
at deltage i en brainstorming om emner til
fremtidige kurser. Mødet gav stof til eftertanke,
og forslagene vil blive afprøvet i løbet af
2012.
Aftenkurser
Efterspørgslen af aftenkurser er voksende, og
det er ikke kun de samme medlemmer, der
udnytter medlemskabet til gratis efteruddannelse.
Mange nyuddannede optometrister og
andre medlemmer deltager i stigende grad i
kurserne. Der har været afholdt 9 aftenkurser
med i alt 302 deltagere, dette giver i gennemsnit
34 deltagere pr. aften. Herudover
har flere af de studerende på uddannelsesinstitutionerne
deltaget, og disse er ikke medregnet
i de nævnte tal.
Uddannelsesinstitutionerne har igennem
mange år stillet deres faciliteter til rådighed
for kursusaftenerne, og det har altid fungeret
godt, desværre kan lokalerne på TEC som
maksimum kun rumme 40 personer, hvad
der er i underkanten med det stigende antal
deltagere. Det er derfor spændende at se de
nye lokaler, som KEA skal flytte ud i, og hvilke
muligheder der vil være for afholdelse af
aftenkurser her.
”Der har været afholdt 9 aftenkurser
med i alt 302 deltagere”
Optometrikonferencen
I maj måned inviterede Danmarks Optikerforening
til en 3 dages Optometrikonference.
Fredagen var helliget synstræning, hvor
blandt andet Susan Barry havde et spænden-
Stemning fra kontaktlinsekongres-
de indlæg om sine egne oplevelser, som skelepatient.
Susan Barry, der er professor I
biologi ved Wesleyan University, USA, har
skrevet bogen ”Fra skelen til en verden med
dybde”, som hun signerede efter foredraget.
Dagen blev afsluttet med et festligt indslag af
en kendt amerikansk astronaut Dan Berry,
der med fantastiske billeder fortalte om,
hvordan synet opfører sig i vægtløs tilstand.
Lørdagens hovedemne var samarbejdet mellem
øjenlægen og optikeren/optometristen,
og hvilke anomalier optikeren/optometristen
kan erkende og henvise til øjenlæge.
Louis Catania, som selv er Optometrist, fortalte
om, hvordan han i sit daglige arbejde
gør brug af sin kliniske viden på klinikken i sit
hjemland Texas, USA. Klinikken drives af Øjnelæge
Ernst Nicolitz, som også var forelæser.
Dagen blev afsluttet med en debat om
optikerens/optometristernes samarbejde med
øjenlægerne.
Om søndagen var der fokus på laserkirurgi,
hvor Jannik Boberg Ans præsenterede nogle
interessante cases med patienter, der havde
fået foretaget forskellige øjenoperationsløsninger.
Selv om det var en meget spændende weekend
med både internationale som danske foredragsholdere,
var deltagerantallet desværre
ikke så højt. Konsekvensen var at uddannelsesudvalget,
besluttede at ændre konceptet
for den næste konference, som der klan
læses mere om neden for.
13

Kontaktlinsekonferencen
Årets kontaktlinsekonference adskilte
sig fra tidligere konferencer ved, at
deltagerne kunne vælge mellem workshops
og forelæsninger. Samtidig var programmet
tilrettelagt, så deltagerne fik noget håndgribeligt
med hjem til brug i optikerbutikken dagen
efter. Foreningens valg af primært danske
foredragsholdere viste sig at blive en stor
succes.
Emnerne var blandt andet multifokale linser,
bløde toriske linser, tørre øjne, myopikontrol,
hybridlinser, spaltelampe og minisclerallinser,
og de over 200 deltagere var begejstrede for
konferencens indhold, niveau, og valg af foredragsholdere.
De mange workshops tiltrak
så mange interesserede, at deltagerne måtte
sidde på borde og i vindueskarme for at have
mulighed for at høre om de spændende emner.
Leverandørerne var med til at danne en
spændende ramme om udstillingen med præsentationer
af de nyeste kontaktlinseprodukter,
farmaceutiske produkter og instrumenter.
Som eksempel kan nævnes TopCons nyeste
OCT-skanner og MMC's avancerede funduskamera.
”Foreningens valg af primært
danske foredragsholdere
viste sig at blive en
stor succes”
De afleverede evalueringsskemaer viste da
også, at langt størstedelen havde vurderet
konferencen som helhed til fem ud af seks
mulige – eller meget god.
Medier
Optikeren
Foreningens fagblad OPTIKEREN har været
igennem en udvikling, som gør, at bladet
fremtræder med et mere moderne
lay-out, der danner en flot ramme om spændende
faglige artikler og flotte modereportager.
Udviklingen har været mulig ved at flytte
trykkeri og ved, at foreningens kommunikationsmedarbejder
Malene Østerby har overtaget
nogle af de journalistiske opgaver, der
tidligere blev varetaget ude af huset. Det har
tilført bladet en frisk linje med firmaportrætter
og en bedre sammenhæng med hjemmesiden.
Sideantallet er også blevet udvidet, så det er
muligt at holde fokus på optikeren/optometristen
som sundhedsperson samtidig med, at
der er kommet lidt mere omtale af messer og
mode. Bladet dækker således de tre førende
messer i Europa, Silmo i Paris, Mido i Milano
og Opti i München. Både af hensyn til læserne
og annoncørerne er det vigtigt, at OPTI-
KEREN opleves som en samarbejdspartner
også på den front.
At bladet er et attraktivt medie kan også
mærkes på annoncesalget, hvor der har været
en stigning på 16%, det er meget tilfredsstillende
specielt, når tiderne tages i betragtning,
og når man sammenligner med andre
brancheblade. Optikeren er ifølge DG Media
unik i den betydning, at ingen andre fagblade
rammer en branche så godt som OPTIKEREN.
Bladet er inde i en god udvikling, og vi vil søge
at fortsætte den nuværende linje med at
udvikle OPTIKEREN mere og mere i retning af
et egentlig magasin. Det vil kunne være med
til at fastholde bladet som det primære medie
for annoncører, der vil i kontakt med det
danske optikermarked.
14

Magasinet OPTIKEREN kan ikke undgå at have
betydning for foreningens økonomi, og det
er derfor meget tilfredsstillende, at økonomien
er i balance, også når vi indregner vores
redaktionelle medarbejdere, se grafik.
www.optikerforeningen.dk
En hjemmeside er ikke statisk, det er hele
tiden nødvendig at være åben for nye tiltag.
Derfor er der også i 2011 sket forandringer,
og portalen fremstår derfor noget anderledes
i forhold til tidligere., og de nye muligheder
for at gøre siden mere dynamisk har betydet,
at hvert besøg giver nye oplevelser.
Der er kommet flere billeder på siden, som
gør det nemmere at finde de informationer,
man søger, og ikke mindst fremtræder siderne
forskelligt alt efter, om der er målrettet
forbrugeren, medlemmerne eller branchen.
Statistikken viser da også en øget interesse.
Antallet af besøgende er steget med 26% i
forhold til året før, dvs. mere end 100 besøgende
hver dag.
Af nye muligheder skal også nævnes tilmelding
til kurser via hjemmesiden, Indberetnings
skemaer og ikke mindst har ekstranettet
fået et facelift.
Danmarks Optikerforening har valgt helt at
satse på elektroniske nyhedsbreve, og har
samtidig mulighed for opdeling i flere seg-
menter
end
tidligere. Det har også vist sig at nyhedsbrevene
bliver læst af mange og vi får en hurtig
respons fra modtagerne. I 2011 udsendte vi
15 nyhedsbreve og 10 kursusinvitationer,
dette er en stigning i forhold til året før på
mere end 50%.
15

6
gode grunde til at være medlem
1. Medlemmernes forening
Danmarks Optikerforening er en forening for alle optikere/optometrister i Danmark. Foreningen
er en demokratisk organisation, hvor du som medlem har mulighed for at få indflydelse
på din fremtid som optiker/optometrist både med hensyn til udvikling af kompetencer,
men også på det politiske arbejde. Vedtægterne foreskriver et flertal af fagfolk i
bestyrelsen. Dette sikrer, at beslutninger træffes med baggrund i fagets uddannelse og
daglige arbejde.
2. Rådgivning til medlemmerne
Hos Danmarks optikerforening kender vi faget og kan trække på en række af faglige eksperter.
Er der spørgsmål, såvel faglige som juridiske i forhold til lovgivningen, kunder eller
andet samarbejde, kan du derfor altid få kompetent vejledning hos os.
Som erhvervsmedlem har du yderligere mulighed for assistance, hvis du bliver involveret i
patientklagesager, arbejdsretssager eller andre erhvervsmæssige spørgsmål.
3. Synlighed i samfundet
Danmarks Optikerforening er en ligeså naturlig høringspart for medierne som for det offentlige.
Samtidig bruger vi medierne til at fremme foreningens budskaber, når relevante
emner er til debat i samfundet. Via medlemskabet er du med til at give Danmarks Optikerforening
en stemme i samfundsdebatten.
4. Fagligt fællesskab og vidensdeling
Som medlem kan du selv være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den
nyeste viden inden for optometrien. Vi tilbyder gratis aftenkurser, og du kan deltage i diverse
konferencer og endagskurser til fordelagtige priser. Det er en integreret del af medlemskabet,
at man modtager branchebladet Optikeren 6 gange om året.
Som medlem vil du også blive opdateret på den nyeste viden og de nyeste tendenser inden
for optometrien via vores elektroniske nyhedsbrev.
5. En stemme Internationalt
Danmarks Optikerforening er med i ECOO, det Europæiske Råd for Optikere og Optometrister,
desuden er vi en del af Nordisk Optikerråd. Vi er som organisation også medlem af
EAOO, det Europæiske Akademi for Optikere og Optometrister. Specielt ECOO arbejder
hårdt i EU-regi med at sikre de samme rettigheder overalt i Europa og en udvidelse af Optikernes/optometristens
arbejdsområde.
6. Dansk ErhvervsOptik
Et virksomhedsmedlemskab i Danmarks Optikerforening giver mulighed for at komme
med i Dansk Erhvervsoptik. Dansk Erhvervsoptik er blandt de store udbydere indenfor erhvervsbriller
herunder specielt skærmbriller. Medlemskabet giver mulighed for at levere til
offentlige institutioner og mange store private virksomheder.
17

Bestyrelse Per Michael Larsen, Formand, Optometrist
Steen Saust, Næstformand, Optometrist, Kraskin
Skeffington Institut
Rasmus Planck, Optiker, Kædedirektør,
F. A. Thiele A/S
Søren Broberg, Optiker, Kædechef,
Profil Optik A/S
Jeanet Lehmbeck, Direktør, Optogruppen
Anders Kristiansen, Optiker, Nyt Syn
Erik Severin, Optometrist, Unik Optik
Ekstern bestyrelses-
tilforordnet
Uddannelsesudvalg Steen Saust
Anette Slyngborg
Bo Lauenborg
Steen Aalberg
Nicolaj Aagaard
Per Michael Larsen
Videncenter for
Synsoptimering
Hans Barth, fhv. Direktør Jyske Bank
Lene Frigast Kriegbaum
Maria Beadle Kops Rømer
Finn Abildgaard
Per Carlsen
Steen Saust
Per Michael Larsen
18

Oversigt over ekstern repræsentation 2011
Område Forening, udvalg mv. Navn
Uddannelse,
Kompetenceudvikling
Kompetenceudviklingsfonden Per Michael Larsen
Erhvervsakademi Dania’s Bestyrelse Birger Borch Larsen
Erhvervsakademi Dania’s Uddannelsesudvalg,
Optikerhøjskolen
Steen Saust
Per Michael Larsen
Pointudvalget Dorthe Kallehauge
Louise Suhr Lauridsen
Hans Bleshøy
Hans Tærsbøl
Nationalt samarbejde Samarbejdsgruppe med Øjenlægerne Birger Borch Larsen
Jette Møller
Per Michael Larsen
Internationalt
samarbejde
NOR, Nordisk Optiker Råd Jette Møller
Per Michael Larsen
ECOO, European Counsil of Optometri and
Optics
Jette Møller
Per Michael Larsen
Education Committee under ECOO Per Michael Larsen
SOKKO, Skandinavisk Optometri Kongres
KOmite
Steen Saust
Steen Aalberg
Karsten Haarh
Foreninger Værn om Synet, Hovedbestyrelsen Per Michael Larsen
Værn om Synet’s fagkyndige komite Svend-Erik Runberg
Klagenævn Sundhedsvæsenets disciplinærnævn Birger Borch Larsen
Peter Smaakjær
Patientombuddets sagkyndige konsulenter Hans Bleshøy
Henrik Holton
Hanne Weihrauch
19

Danmarks Optikerforening
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.: 4586 1533
do@optikerforeningen.dk
www.optikerforeningen.dk
20