Demokratisk dannelse i dansk. Om at styrke elevernes ... - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013Marlene Holst Nielsen (182878)29Men det kritiske perspektiv føres ikke rigtig i mål, og forløbet forbliver et indblik i det journalistiskehåndværk med det formål at give eleverne tilstrækkelig kendskab til genren til, at de selv kan skrive ennyhedsartikel. Dette formål lykkes til gengæld ganske godt – dog med den ene anke, at eleverne ikkeintroduceres til nyhedstrekanten, som er et vigtigt redskab i struktureringen af en artikel.Når der ikke rigtig kommer dybde i det kritiske potentiale i analyseredskaberne, er det bl.a. fordilæringsmål 94 og evaluering 95 danner en lidt uambitiøs ramme om forløbet. De elevhenvendte læringsmålsiger en masse om, hvad eleverne skal kunne – og det er primært at kunne forstå og anvende værktøjerneindenfor en danskfaglig sammenhæng og begrænser sig til den videnstype, som Lars Qvortrup kalder forkvalifikationer. Det nævnes ikke med hvilket formål, de skal kunne det. Mål og evaluering har ikke nogetperspektiv på virkeligheden uden for skolen.Det er da også tankevækkende, at forløbets relevans i lærervejledningen stort set kun begrundes i krav ogkriterier i afgangsprøven 96 . Portalen udtrykker selv, at undervisningsforløbene er fordelt og struktureret påen måde ”som hænger uløseligt sammen med den måde, afgangsprøverne er tilrettelagt på” 97 . Det er der isig selv ikke noget galt i, men jeg mener, at det er problematisk og uambitiøst, at mål og intension med etlæremiddel ikke peger videre end afgangsprøven.Eleverne skal ikke kunne skrive i den pågældende genre for genrens skyld, og de skal ikke kunne analyserejournalistisk formidling for analysens skyld. Danskfaget skal ikke uddanne eleverne til journalister eller forden sags skyld andre professioner, det er der videregående uddannelser, der tager sig af. Danskfaget skalfremme almene kompetencer, som eleverne har brug for i deres nutidige og fremtidige liv som menneskerog borgere – (som lægmænd ville Karsten Schnack sige) eller kommunikative kompetencer, som indbefatterbåde kritisk indstilling og evne og selvtillid til at udtrykke sig i den offentlige mening.Firkantet sagt er læremidlet et udtryk for et overvejende basisfagligt dannelsessyn. Det er et paradoks, atlæremidlet på den ene side gennem relevante og kritiske analyseværktøjer lægger op til at styrke eleverneskritiske indstilling til medier og kommunikation, men at det ikke udtrykkes hverken eksplicit eller implicitsom en hensigt. I stedet legitimerer læremidlet sig selv inden for en basisdansk diskurs, som passer ind i en”teaching-to-the-test” kultur og ønsket om den faglige person frem for den samfundsorienterede person jf.Ove K. Pedersen.94 http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/genrer/nyhedsformidling/forloeb/laeringsmaal.aspx95 http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/genrer/nyhedsformidling/forloeb/evaluering.aspx96 http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/genrer/nyhedsformidling/til_laereren/om_forloebet.aspx97 http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/tilLaereren/om_forloebene.aspx