Demokratisk dannelse i dansk. Om at styrke elevernes ... - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013Marlene Holst Nielsen (182878)31kulturel afhierakisering og individualisering kan mobilisere elevernes interesse for emner, der ikke alleredebefinder sig i deres livsverden gennem ”veldoseret anderledeshed”.Klassen havde i ugerne op til projektugen arbejdet med sagprosa og herunder bl.a. kommunikation ogsproglige virkemidler, hvilket er solide redskaber i den kritiske kompetence. Under mine besøg iprojektugen så jeg dog ikke overvældende mange tegn på anvendelse af danskfaglige begreber.Klasselæreren giver også udtryk for i et interview, at det var hans fornemmelse, at det danskfaglige hos defleste gik fløjten i avisugen. 102”I selve produktionen af avisen havde de nok mere fokus på det rent tekniske med at få produceretnoget, hvordan det skal se ud og sættes op. Men i ugen op til, når vi har læst i avisen, hvordan deforskellige aviser fortæller deres historier til forskellige målgrupper, der fornemmer jeg, at der harværet sådan en slags opvågning omkring det.”Elevernes besvarelse af evalueringsspørgsmål 103 indikerer, at det danskfaglige udbytte trods alt har væretrimeligt: 87 % af eleverne vurderer, at de i høj grad eller nogen grad kan kende avisens genrer, og 61 % atde i høj grad eller i nogen grad har styr på de journalistiske begreber. Derimod har forløbet ikke haft storeffekt på deres motivation for at læse avis og orientere sig om samfundet generelt. Bl.a. svarer kun 11 % jatil spørgsmålet ”Har arbejdet med avisen fået dig til at interessere dig mere for, hvad der sker isamfundet?”, og 57 % svarer nej. Og på trods af tegn på kritisk opmærksomhed omkring målrettetkommunikation og sproglige virkemidler i undervisningen er det kun 23 %, som vurderer, at det har ændretderes måde at læse avis og se nyheder på. Man kan deraf konkludere, at eleverne i forløbet har tilegnet signogle danskfaglige færdigheder, men at det ikke i særligt stort omfang har påvirket deres adfærd uden fordanskfaget og skolevirkeligheden. Dette kan ses som et eksempel på Karstens Schnacks parallellisme.Tilegnelsen af viden og analytiske færdigheder har ikke ført til en ændret holdning, vilje eller beredvillighedi praksis, som er en vigtig del af den kritiske kompetence. At teori og praksis her ikke har krydset hinandenkan skyldes en manglende autentisk erfaringsmæssig dimension, som jeg umiddelbart havde troet villeopstå i den projektorienterede arbejdsform. En mulig forklaring kan være, at avisen ikke skulle bruges tilnoget som sådan ud over at blive evalueret af lærere og eleverne selv. Hvis der havde været et praktiskmål, som fx at sælge avisen i lokalområdet med det formål at tjene penge til en klassetur, kunne det evt.have gjort projektet mere meningsfuldt og autentisk. Desuden kunne en defineret målgruppe være etincitament til at skrive om noget, der interesserer andre end lige dem selv.102 Fra optaget interview med lærer Lars Pedersen103 Se bilag 7 – Spørgsmål til evaluering af avisugen