100 Naturoplevelser i Sydvestjylland - VisitVejen

19HenneBlåvandFanøMandøVardeEsbjergRibeVejenYderst finder vi kvelleren, der er en kendt spiselig plante, god til både fisk ogfjerkræ. Men kvelleren har selskab af og møder konkurrence fra en fremmedart. Vadegræs eller spartina, som arten ofte kaldes efter dens latinske betegnelse,hører ikke hjemme i Vadehavet. Oprindeligt er den hjemmehørendei Amerika, men er via England indført til det nordlige danske Vadehav i1930´erne. Fordi den ligesom kvelleren er i stand til at vokse i tidevandszonen,hvor den koloniserer vaden og kan bruges i menneskets bestræbelserpå at indvinde mere land. Spartina er, ligesom kveller, tilpasset livet i overgangszonenmellem land og hav, og spreder sig derfor hele tiden til steder,hvor der ikke er andre konkurrerende arter. Så i dag står kveller og spartinaofte side om side. Spartina er en såkaldt invasiv art. Den er godt nok smuk,især hen på sensommeren og efteråret, hvor planten farver store arealer ilysende grønne neonfarver. Især på dage med en mørk tordenhimmel sombaggrund, lyser græsset op og giver en dramatisk kontrast til det truendemørke bagtæppe.RømøVadegræsFarver landskabet i neon.TønderEfterhånden er der ikke mange, der har oplevet Vadehavet uden. Menspartina skaber problemer. Studier viser, at insektlivet og artsrigsommenblandt smådyrene er tydeligt reduceret i områder dækket af spartina. Altsåved sammenligning med lignende områder, dækket af den hjemmehørendekveller. Dette har betydning for både yngle- og rastefugle, der søger føde idenne zone. Studierne viser også at man visse steder kan bekæmpe spartina,men at det er svært. I Vadehavet er det praktisk talt umuligt, da arealerneer meget store. Men eksemplet viser, at vi skal overveje konsekvenserne, hvisvi indfører fremmede arter af dyr og planter i landskabet.Overgangen mellem land og hav fremstår ofte vild og ustyrlig.Den konstante dynamik, der er resultatet af vandets evige opbygning ellernedbrydning gør, at stranden eller marskkanten virker som en uberørtnaturtype. Her får naturens kræfter i ret høj grad lov til at udfolde sig, ogflere forskellige nicher for dyr og planter mødes. Når det er bedst, opstår enmosaikstruktur med en stor artsrigdom. Men kigger vi nærmere på plantelivet,viser det sig at vi mennesker alligevel har haft en finger med i spillet. Ensåkaldt invasiv art giver problemer.Bevæger man sig fra stranden eller strandengen ud mod højvandslinjen, passererman en hel stribe af plantesamfund. Arternes evne til at tåle saltvand erafgørende for, hvor højt i terrænet de står.Foto: Marco Brodde