100 Naturoplevelser i Sydvestjylland - VisitVejen

50NatravnenHenneBlåvandFanøMandøRømøVardeEsbjergMystiske lyde efter mørkets frembrud.RibeTønderVejenDen lyder som en fjern knallert i natten eller som et kor af frøer ude fra vandhullet.Mindst af alt som en fugl.Natravnens stemme over territoriet kan høres vidt omkring, men først eftermørkets frembrud og bedst efter varme sommerdage. En langvarig knurreneller brummen inde fra plantagen eller ude over heden et sted.Kommer natravnen tæt på, kan man ikke overhøre den. I sådanne tilfælde vilman måske også kunne høre nogle høje klap frembragt af fuglens vinger, derslås sammen med at klask. Faktisk kan man være heldig at lokke natravnen tilsig, når man klapper nogle få gange i hænderne.Natravnens udseende og levevis minder umiddelbart mest om uglens. Samtidighar den mange træk tilfælles med svalen. Begge har lange, smalle vinger,de lever af insekter, der fanges flyvende med munden på vid gab.Afhængigheden af insekter gør, at også natravnen må trække bort, når sommerengår på hæld.Som hos andre af nattens dyr og fugle er der knyttet masser af overtroiskehistorier på natravnen.Tidligere troede man, at natravnen stjal mælken fra husdyrene omkringgården. Derfor kaldtes den for gedemælkeren, hvilket den faktisk også i daghedder på tysk. Natravnen tiltrækkes stadig af græssende dyr på engen.Grunden er, at der ofte findes store insekter omkring dyrene. Natravnenhar på vinge- og halespidsen nogle tydelige hvide pletter, som bemærkes,især hvis man fanger fuglen i billygterne. Pletterne er en slags signallys, derbruges under parringsflugten. Overtroens forklaring er selvfølgelig meredramatisk. Tidligere forklarede man pletterne med, at natravnen i virkelighedener et ondt menneske, som man havde naglet til jorden med pæle. Dehvide pletter må derfor være huller efter disse pæle! Natravnen er knyttettil sandet jord, heder og klitplantager. Der er derfor leve-dygtige bestandei Vestjylland. F.eks. på Rømø, Fanø og omkring Oksbøl. Oprindelig ynglededen ikke i skove og plantager, men udelukkende på de vidtstrakte heder.Natravnen har dog tilpasset sig landskabet, som det kom til at se ud efterplantningen af 1800-tallets mange plantager. Den stiller dog stadig krav. Derskal være åbne lysninger i plantagen, hvor fuglen kan lægge sine æg direktepå jorden. Hvis skoven er for tæt, er den ikke egnet som yngleplads.I Europa har natravnen oplevet tilbagegang bl.a. på grund af intensiv insektbekæmpelse,der naturligvis er skidt for de insektædende fugle.Vil man opleve natravnen, skal man besøge klitplantagerne på lune aftener imaj, juni og juli. Fra omkring solnedgang og et par timer frem.Gør holdt og lyt med jævne mellemrum, så er chancerne gode.Foto: John Frikke