80HenneBlåvand VardeEsbjergVejenDen megen opvækst resulterer i en uhensigtsmæssig stor tilførsel afplantedele. Når blade, grene og gamle tagrør går i forrådnelse, resultererdette i ekstra næring til søen og dens omgivelser. Denne gave er søen helstfri for, fordi dens oprindelige planter og dyr er tilpasset det nærringsfattigemiljø og ikke kan overleve konkurrencen fra mere næringselskende arter.Paradoksalt nok kan en forbedret miljøtilstand i søerne derfor godtresulterer i færre arter. Men samlet set vil vi på landsplan kunne bevareartsrigdommen, hvis de nærringsfattige områder forbliver fattige. Det, somvi med et fint ord kalder biodiversiteten.FanøRibeMandøRømøSøerne omkring Oksbøl er såkaldte lobelie-søer. Opkaldt efter den i Danmarkret sjældne vandplante tvepibet lobelie. Planten vokser på lavt vandog stikker sin tynde stængel med små, tragtformede hvide blomster opover overfladen. Sådanne vandplanter er naturligvis afhængige af, at solensstråler når ned til søens bund. Derfor findes tvepibet lobelie kun i rene søer,der ikke plages af for megen næring og deraf følgende algevækst, der skyggerfor solens livgivende stråler.Breddegrad: 55.645049, Længdegrad: 8.268242TønderPræstesø og BarnsøVil helst være fattige.Det vestjyske landskab omkring Oksbøl og Blåvand er fra naturens sidesandet og fattig på næring.Dette betyder dog ikke, at landskabet er fattigt på natur.Faktisk indeholder de næringsfattige landskaber nogle af de mest sjældne ogkuriøse arter i Danmark.Præstesø og Barnsø er eksempler på nærringsfattige og dermed yderstværdifulde vestjyske søer, som myndighederne heldigvis de senere år harforsøgt at beskytte mere effektivt.Et af midlerne er at bekæmpe bevoksningen af tagrør, buske og træer.Foto: Niels Linneberg
81HenneBlåvandVardeRørsumpene spiller en betydelig rolle ved søernes tilgroning og afløsesefterhånden af andre planter, når søbunden er hævet tilstrækkeligt pga.vissent materiale fra tagrørene. Trods vandmættet jord er planten i standtil at transportere ilt ned til rødderne. Skiftende solpåvirkning, temperatureller vindhastighed påvirker trykket i planten, og disse trykforskelle driverilttransporten.FanøMandøRømøTagrøretGræsset vokser os over hovedet.EsbjergRibeTønderVejenTagrørskove findes overalt i regionen.De mest vidtstrakte nærden tyske grænse ved RudbølSø og Magisterkogen.Tagrør levner ikke andre plantearter mange chancer, den er særligt tilpassetdet våde miljø, står tæt og overskygger med sin højde alt andet. Til gengældlever mange insekter i og på tagrør, flere end <strong>100</strong> forskellige planteæderenyder godt af tagrør. Nogle borer i stråene og lever af det bløde marvvæv,og galmyg lægger æg, hvorved der udvikles såkaldte galler (udposninger påplanter, hvori insektlarver udvikler sig). Siden bronzealderen har man udnyttettagrør til tækning af huse. Tagrørs strå er hule, hvilket gør planten særdelesvelegnet til tagmateriale.Tagrør er ikke særlig tolerant over for græsning, så de steder, man ønsker enåben og mere varieret strandeng, kan kreaturer eller får med fordel sættesud på arealet. De unge skud indeholder sukkerstoffer, hvorfor dyrene gerneæder dem. Følgen bliver et mere lysåbent areal, som tilmed også er varmereend den lukkede rørsump. Dette betyder, at flere plantearter nu får mulighedfor at spire. Tagrørssumpe er en udbredt naturtype mange steder ivadehavsregionen, både på øerne og på fastlandet omkring moser og søer.Med sine 2-3 meters højde er tagrør den største græsart i hele Norden.Den vokser ved bredden af ferske vande og ved kysterne i blanding af saltogferskvand, hvor den danner store bestande og udvikler sig til såkaldt rørsump.Jo større tilgængelighed af næringsstoffer, jo kraftigere vækst. Bladeneer omtrent en halv meter lange og vender altid samme vej i vinden; bladenekan, som en tilpasning til de ofte blæsende forhold på voksestederne, drejeomkring strået. På den måde undgår bladende at fange den hårde vind, derellers ville knække det høje strå. Øverst i planten sidder blomsten, en såkaldttop, der blomstrer meget sent på året med rødviolette små aks. De når dogkun sjældent til formering på vore breddegrader, i stedet har tagrør en tiltider næsten eksplosionsagtig vegetativ vækst; fra det kraftige rodnet udgårnye skud, der i løbet af foråret og sommeren når flere meters højde.Foto: Marco Brodde