70Henneklassiker blandt snapseurterne. En porsesnaps er nem at fremstille. En neutralsnaps hældes over en håndfuld blade og stilles til trækning i 2-3 dage.Herefter filtreres bladene fra, og snapsen er i princippet færdig. Den har dogbedst af at hvile i nogle måneder og bliver kun bedre af at stå et halvt års tid.BlåvandVardeEsbjergVejenSølsted Mose er formentlig den eneste mose i Danmark, som huser densjældne fisk, dyndsmerling. Fisken er tilpasset de ofte iltfattige forhold i enmose. Selvom den, som andre fisk, naturligvis optager ilt gennem gællerne,søger dyndsmerlingen op til overfladen, hvor den snupper en mundfuld luft,eller rettere ilt, som den er i stand til at optage i tarmen.FanøMandøRømøRibeDen livlige, lille pungmejse yngler fast i mosen. Er man heldig, støder manpå pungmejsens kunstfærdige rede, der er bygget af f.eks. de uldne frø fradunhammeren, som findes i rigt mål i mosen. Reden har form af en sæk elleren lille pose, der hænger ned fra en gren. Når hannen har fundet en mage,bygger han et indgangsparti på reden i form af et langt rør. Ingen andrefugle bygger en rede, der ligner.Der er rig mulighed for at opleve Sølsted Mose fra stierne gennem områdetog fra fugleskjulene inde i reservatet.Breddegrad: 55.025218, Længdegrad: 8.844337TønderSølsted MoseBliver endnu mere spændende.En af de fineste moser i Sønderjylland, Sølsted Mose, får i de kommende år enstor hjælpende hånd.I 1993 erhvervede Fugleværnsfonden en del af mosen og har siden forvaltetden såkaldte hedemose så naturvenlig som muligt.Men i 2011 valgte EU sammen med to større fonde at bidrage til at genskabemosens natur, der har været under tilgroning og trues af tørlægning. Medprojektet kan vandstanden hæves til noget nær det naturlige, og buske ogtræer kan fjernes i større stil, end det hidtil har været muligt.I Sølsted Mose finder man både sjældne orkideer, den hvide kæruld og udbredtebevoksninger med mose-pors, som mange betragter som en absolutFoto: Allan Gudio Nielsen
71HenneBlåvandFanøVardeEsbjergMoserne omkring Mandø VejenRibeSig ordet mose, og de fleste vil se et vådt, sumpet og svært gennemtrængeligtnaturområde Rømøfor deres indre blik. Uden at man vil være i stand tilat definere ordet mere præcist. Det er ikke så mærkeligt. For det første findesder nemlig en række forskellige typer af moser. For det andet er en mose iDanmark ofte under udvikling til noget andet.TønderVejenHvis mosen udnyttes til græsning eller høslæt, kan den udvikle sig til en eng.Hvis ingen landbrugsudnyttelse finder sted, kan mosen derimod springei krat eller regulær skov. Mosen kan naturligvis også drænes og opdyrkes,hvorved den forsvinder helt. Denne skæbne er undergået mange danskemoser, og det er en stor udfordring at bevare de tilbageværende.Et krav er nemlig, at mosen skal være våd eller i hvert fald fugtig. Det kanvære en lavning i landskabet, der er under tilgroning, og hvor de gamleplantedele, pga. de iltfattige forhold under vand, ikke omdannes til muld,men til tørv. Dette skaber nogle helt særlige betingelser for plantelivet, ogdet er netop artssammensætningen af urter og græsser, der gør det muligtfor botanikere at skelne mellem de forskellige mosetyper.Mest spektakulære er de såkaldte højmoser. Disse får ikke tilført vand fraundergrunden, men må nøjes med det vand, der kommer fra oven. Detsiger sig selv, at planterne i en højmose derfor er under stort pres, danæringsmængderne i regnvand er ganske små. Når tørvelaget gennem flerehundrede år er blevet stadig tykkere og højere, mister planternes rødder heltkontakten med grundvandet. Herefter er det kun de rigtige specialister, derkan klare sig. Tørvemosset, også kendt ved sit latinske navn ”sphagnum”, erdominerende i højmosen, men en stribe andre, særegne arter vokser ogsåpå højmosefladen. F.eks. den kødædende soldug, der henter næring via deinsekter, den fanger på sine klæbrige blade. Tørvemos er tilpasset de særligeforhold i helt imponerende grad. De små blade indeholder to slags celler.Én slags, der på almindelig vis producerer energi, mens den anden type er istand til at indeholde store mængder vand. Det er med at holde på vandet,når man ingen rødder har og må klare sig med regn og fugt fra oven.I <strong>Sydvestjylland</strong> finder vi flere spændende moselokaliteter, der stadig husernogle af de karakteristiske og ofte fåtallige planter, fugle og insekter, knyttettil denne særlige naturtype.Husted Mose, vest for Skær Sø i Vejen Kommunes østlige del, er meget værdifuld.Både plante- og fuglelivet, men også mosens padder kan fremhævessom yderst beskyttelseskrævende. Mosen er under tilgroning, og de franaturens side næringsfattige jorder trues af næringsstoftilførsel fra detomkringliggende landbrugsland. Husted Mose er ligesom den større VejenMose en gammel tørvemose, hvor den lokale befolkning tidligere gravedetørv. Tørven blev anvendt som brændsel, og mange moser i landet har sporefter denne udnyttelse. I Husted Mose ses de gamle tørvegrave som Mørksøog den i perioder næsten udtørrede Kliksø. Vejen Mose består egentlig afflere sammenhængende moser, hvor Estrup Mose, set med de biologiskebriller, i dag er den mest interessante.Derudover er Gispel Mose og især Kragelund Mose også spændende lokaliteter.I Kragelund Mose vokser den sjældne otteradet ulvefod, der måskenok er uanseelig, men noget af en kuriositet. Man anser ulvefodarternessimple opbygning og formering via sporer (ligesom svampe og bregner)somværende primitiv og urgammel.Man har således fundet fossiler,lignende den nulevende ulvefod,som er ca. 400 mio. år gamle.Ulvefod har fået navn efter skudspidserne,hvor de små blade siddertæt sammen og danner småpotelignende toppe.Foto: John Frikke