12.07.2015 Views

Delrapport - Indvandringens økonomiske konsekvenser - Social

Delrapport - Indvandringens økonomiske konsekvenser - Social

Delrapport - Indvandringens økonomiske konsekvenser - Social

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – delrapportDe relativt store udsving i nettooverførsler til den offentlige sektor for de enkelte befolkningsgrupperkan delvist forklares ved variable som køn, alder og husholdningsstatus.Størstedelen af forklaringen ligger dog i forskellene i de enkelte befolkningsgruppers deltagelsepå arbejdsmarkedet og lønniveau ved beskæftigelse.Den relativt høje offentlige nettoudgift vedrørende indvandrere fra ikke-vestlige landeskyldes derfor primært, at denne gruppe indvandrere har en relativt lav deltagelse påarbejdsmarkedet og løn som beskæftiget, og at indvandrerne dermed betaler mindre iskat og modtager flere indkomstoverførsler.Metode og datagrundlagWadensjö & Orrjes beregninger er foretaget på baggrund af registerdata i Lovmodellenfor 1998. Lovmodellen samler en række registre med oplysninger om bl.a. indkomst,skat, overførsler og serviceydelser fordelt på køn, alder og oprindelse (vestlig/ikkevestlig).Lovmodellen kan således bruges til at beregne indtægter og udgifter fordelt påforskellige grupper af befolkningen.I Lovmodellen bliver de direkte skatter fordelt på individer, der betaler disse skatter,mens de indirekte skatter bliver fordelt på individer efter deres andel af de disponibleindkomster. Indkomstoverførsler er ligeledes fordelt på de enkelte individer. Hovedpartenaf det offentlige forbrug fordeles enten på de enkelte individer (eks. udgifter til uddannelse,sundhed og ældrepleje) eller jævnt fordelt på hele befolkningen.De udgifter, der ikke er medtaget i Lovmodellen og derfor ikke er med i beregningerne,er udgifter der ikke antages at være afhængige af befolkningsstørrelsen. Det er f.eks.udgifter til centraladministrationen, forsvar og de statslige subsidier til den private sektor.Wadensjö & Orrjes beregninger omfatter ikke udgifter til præasyl, dvs. udgifter til asylansøgerei den tid, hvor deres ansøgning behandles. Disse udgifter betragtes som en delaf de samlede udgifter til grænsekontrol, der udgjorde 546 mio. kr. i 1991, 2,4 mia. kr. i1995, 2,3 mia. kr. i 1996 og 1,3 mia. kr. i 1997 (løbende priser).1.3.5 Finansministeriet (1998): Budgetredegørelse 98ProblemstillingFinansministeriets budgetredegørelse fra 1998 indeholder en opgørelse af de offentligeudgifter til den danske flygtningeindsats i perioden 1991-1998.25

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!