Delrapport - Indvandringens økonomiske konsekvenser - Social

Indvandringens økonomiske konsekvenser – delrapportOpgørelsen bygger på Finansministeriets egne beregninger.1.3.6 Økonomiministeriet (1997): Økonomisk oversigt, december 1997ProblemstillingØkonomiministeriet, Finansministeriet og Indenrigsministeriet opgjorde i 1997 de offentligeudgifter til indkomstoverførsler og individuelt offentligt forbrug samt direkte og indirekteskatter i 1995 for indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse.Hele befolkningen er opdelt i tre grupper:Gruppe 1 omfatter indvandrere og efterkommere fra EU-lande, Norge, Schweiz,Island, Nordamerika, Australien og New Zealand.Gruppe 2 omfatter indvandrere og efterkommere fra øvrige lande.Den øvrige befolkning er omfattet af gruppe 3.Det skal bemærkes, at Økonomiministeriets beregning af nettoeffekten på de offentligefinanser fordelt på oprindelse ikke omfatter de offentlige serviceudgifter, der betragtessom uafhængige af ind- og udvandringen. Se mere om hvilke offentlige udgifter og indtægterer medtaget i beregningen under afsnittet om metode og datagrundlag.Resultater1. Nettoeffekt på de offentlige finanserBeregningerne af nettoeffekten på de offentlige finanser 12 fordelt på herkomst og oprindelseviser, at:Indvandrere og efterkommere fra EU-lande samt en række andre vestlige lande(gruppe 1) repræsenterede en offentlig nettoindtægt på 1,0 mia. kr. i 1995,svarende til 10.600 kr. pr. person over 18 år i gennemsnit.Indvandrere og efterkommere fra øvrige lande (gruppe 2) medførte en offentlignettoudgift på 11,3 mia. kr. i 1995, svarende til 82.000 kr. pr. person over 18år i gennemsnit.Den øvrige befolkning (gruppe 3) bidrog med en offentlig nettoindtægt på 58,9mia. kr. i 1995, eller 15.000 kr. pr. person over 18 år i gennemsnit.12 Nettoeffekten er her beregnet ved, at indtægter i form af direkte skatter og indirekte skatter fratrækkesudgifter i form af indkomstoverførsler og individuelt offentligt forbrug.27