Aktuel forskning om danske landdistrikter - Syddansk Universitet

More documents

Recommendations

Info

Landdistriktsforskning kan blive til en specialiseret regionalforskning med egen forståelsesramme,og ikke primært som hidtil være en del af anden slags forskning.Under alle omstændigheder er der rig anledning til snarligt at tage debatten om videreforskning om landdistrikterne op, dels fordi den største del af den undersøgte landdistriktsforskningenten er udløbet eller udløber inden længe, i takt med ophøret af de respektiveprogrammer og dels fordi landdistrikternes udvikling er kommet på den politiskedagsorden, ikke mindst takket være EU.10
AFGRÆNSNING, FREMGANGSMÅDE OG BEGREBERAFGRÆNSNINGAt skulle kortlægge aktuel dansk landdistriktsforskning leder uvilkårligt til spørgsmålet:Hvad forstås overhovedet ved begrebet ”landdistriktsforskning”? Man finder hurtigt udaf, at det ikke er en fast betegnelse, og at man ikke bare kan slå op i et register eller søgei diverse forskningsinstitutioner efter forskning med denne betegnelse 2 .Som udgangspunkt kan vi dog afgrænse forskningsfeltet til at være forskere i Danmark,der aktuelt beskæftiger sig med forskning vedrørende aktuelle forhold i danske landdistrikter.For at konkretisere det har vi valgt at beskæftige os med den forskning, der kandateres til efter 1990. Ligesom den helt eller delvist skulle omhandle nutidige forhold.Samtidig har vi gjort det klart, at ”landdistriktsforskning” skal have noget at gøre med”distrikter”, altså at forskningen ikke kan være fx drift af landbrug, enkeltdiscipliner ellerenkeltpersoner, uden skelen til samspillet med lokaliseringsbestemte forhold. Vi findertilsvarende, at forskning i natur, flora og fauna, uden direkte forbindelse til forhold idet civile samfund, ikke kan komme med i betragtning.Til gengæld har vi ikke foretaget nogen klar afgrænsning af, hvilken slags forskningsmiljøereller -typer, det kan være, når bortses fra, at der formelt set skal være tale om etarbejdssted med forskning som formål. En af delopgaverne i undersøgelsen er jo netopat afdække deltagerkredsens størrelse og art. Det betyder fx, at vi ser bort fra fritids- oghobbyaktivitet, vel vidende at den nok er meget omfattende. Under alle omstændighederkan den ikke tydeligt siges at være ”offentlig” forskning, som også kan adresseres ogprofileres, ligesom den vil være mere tilfældig og midlertidig i sin karakter.For en nærmere diskussion af, hvad der så kan være landdistriktsforskning, efter drøftelsernemed forskerne, henvises til kapitlet ”Et fortolket billede af landdistriktsforskningen”.FREMGANGSMÅDEPå forhånd var vi bekendt med en række mulige kandidater til landdistriktsforskningen,ligesom vi var bekendt med, at der findes nogle tværinstitutionelle forskningsaktiviteter,der har fået adgang til særlige programmidler til forskning. Vi havde også en stærk for-2Søgninger på Internettet, fx via Jubii’s og Yahoo’s søgemaskiner under søgeordet landdistriktsforskning,giver ingen resultater. Det skal dog tilføjes, at der via Jubii kan findes ét eksempel ved anvendelseaf søgeordet ”landdistrikt og forskning”. Anvender vi til sammenligning betegnelsen ”rural and research”på Yahoo får vi flere end 170.000 resultater – hvilket i øvrigt siger noget om, at emnet er mereaktuelt i udlandet end i Danmark.11
Page 1 and 2: Aktuel forskning om danskelanddistr
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSEForord..........
Page 5 and 6: FORORDIndenrigsministeriet har øns
Page 7 and 8: • Vi har opnået kendskab til, at
Page 9: sempler på deltagelse af instituti
Page 13 and 14: INTERVIEWSAlle har indledningsvis f
Page 15 and 16: • Mennesker i det agrare landskab
Page 17 and 18: ET FØRSTE SAMLET BILLEDE AF LANDDI
Page 19 and 20: søgsbasis, så der kunne drives fo
Page 21 and 22: ke, måske ikke overraskende, også
Page 23 and 24: Vi er ikke bekendt med, hvor store
Page 25 and 26: • For atter andre er det områder
Page 27 and 28: Landbrugssamfundet betyder dog fort
Page 29 and 30: Emner i modellens restområde burde
Page 31 and 32: FORSKNINGENS ARTHvad der er forskni
Page 33 and 34: Samlet set forstærkes det indtryk,
Page 35 and 36: LANDDISTRIKTSFORSKNINGEN VED EN SKI
Page 37 and 38: klare tegn på, at det har ændret
Page 39 and 40: Selv om andre lande kan hjælpe os
Page 41 and 42: • Styringsmidler med sigte på la
Page 43 and 44: • Det rekreative scenario (landdi
Page 45 and 46: • Relationen mellem naturlandskab
Page 47 and 48: Stikord• Lokal udvikling• Regio
Page 49 and 50: Stikord• Arealanvendelse• Landb
Page 51 and 52: 1. Bymiljø og byplanlægning.2. Re
Page 53 and 54: Hvad?Kerneområderne er:• Problem
Page 55 and 56: • Evaluering af MVJ-ordningen.•
Page 57 and 58: instituttets side, at en stor grad
Page 59 and 60: Hvad?Formålet er at foretage forsk
Page 61 and 62:
Til trods for en stor projektportef
Page 63 and 64:
Afdelingen tegner sig for det dansk
Page 65 and 66:
BESKRIVELSE AF FORSKNINGEN I DE TV
Page 67 and 68:
FORANDERLIGE LANDSKABERCenter for S
Page 69 and 70:
Stikord• Arealanvendelse• Bebyg
Page 71 and 72:
JORDBRUGET I LANDDISTRIKTERNES ØKO
Page 73 and 74:
Deltagere er følgende:• Arkitekt
Page 75 and 76:
• Produktions- og forbrugssammenh
Page 77 and 78:
• Befolkningens præferencer med
Page 79 and 80:
tionssamarbejde som sigter på at f
Page 81 and 82:
Stikord• Administration/planlægn
Page 83 and 84:
tionelle landskaber, hvorfra der og
Page 85 and 86:
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjs
Page 87 and 88:
PUBLIKATIONSLISTE - EKSEMPLERFortri
Page 89 and 90:
Noe, E. (1999): Værdier, rationali
Page 91 and 92:
PROJEKTLISTE - EKSEMPLERI det efter
Page 93 and 94:
FIFU- Distancearbejde og lokalt næ
Page 95 and 96:
- Projekterne REAL og PEARL (lokal
Page 97 and 98:
Videncenter for planlægning i det
Page 99 and 100:
LISTE OVER INTERVIEWPERSONERAbraham
Page 101:
Department of Environmental and Bus
show all

Aktuel forskning om danske landdistrikter - Syddansk Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?