Aktuel forskning om danske landdistrikter - Syddansk Universitet

sempler på deltagelse af institutioner, som ikke er forskningsinstitutioner, fx museerog statslige forvaltninger.• Vi finder også match mellem de enkelte videnskaber i de store, tværgående projektereller centre. Men de koncentrerer sig (alligevel) generelt mere om forskning vedrørendeFelt 3 end vedrørende de to øvrige felter.• Der er således også emnekredse vedrørende landdistrikterne, som slet ikke indgår ide store tværgående projekters eller centres virke, fx ”entrepreneurship”, ”kompetencer/uddannelse”og ”lokal udvikling”. Disse emner, som typisk falder ind underFelt 1 og 2, varetages mere sporadisk af de mindre og enkeltstående miljøer. Tilgengæld er der eksempler på, at disse miljøer har en større samarbejdsflade på græsrodsniveau.I det hele taget forekommer der tegn på nogle bagvedliggende systemer i forskningen,som fører frem til to grupperinger:1. Den største og mest konsoliderede, med flest deltagere fra jordbrugssektoren, somisær beskæftiger sig med emner med rod i de agrare områder. Dette gælder også enstor del af de tværinstitutionelle aktiviteter.2. Den mindste og svagest konsoliderede, som især beskæftiger sig med rurale emner,anvender lidt andre tilgange og har en bredere samarbejdsflade.Denne iagttagelse har ført os på sporet af teorier om to paradigmer for videnskabsproduktion.Modus 1: Det er den klassiske forskning, som i øvrigt er præget af normer fra naturvidenskabog af mål om fx international meritering, hvilket fastholder den indenfor forskningensegne rammer og lader andre om at omsætte forskningen til faktisk anvendelse.Dette ideal tilskyndes generelt i den danske forskningspolitik.Modus 2: Det er den forskning som bl.a. bygger på en flydende grænse mellem produktionog anvendelse af forskning, og som leder til grænseoverskridende (fagligt) samarbejde.Hvad der styrer hvad - altså om det er landdistriktsforskerne der styrer genstandsfelteteller genstandsfeltet, der styrer landdistriktsforskningen, så finder vi det karakteristisk,at der er store lighedstegn mellem det som den største gruppe tegner sig for og Modus 1og det som den mindste gruppe tegner sig for og Modus 2. Og at en ”hel” landdistriktsforskningmåske strider mod det forskningsideal, som forskningen generelt er underlagt.Uden at tage stilling til hvem og på hvilken forskningspolitisk baggrund afsluttes mednogle forslag til emner, der kan udfylde nogle af hullerne i den aktuelle landdistriktsforskning.De relaterer sig især til de samfundsmæssige forandringsprocesser, som sætterlanddistrikterne i en anden position end hidtil, og åbner for mange nye forskningsvinkler.Hermed vil landdistrikterne også typisk blive set i en offensiv rolle frem forsom i det meste af den hidtidige forskning i en defensiv og passiv rolle, hvor det mesthar handlet om aspekter ved landdistrikter end om landdistrikterne som regionale helheder.9