SAMMENFATNINGPå vegne af Indenrigsministeriet har vi gennemført foreliggende undersøgelse af aktuel<strong>forskning</strong> <strong>om</strong> <strong>danske</strong> <strong>landdistrikter</strong>. Det nærmere formål har været at finde ud af, hvemder er på banen, hvad de laver, hvilke eventuelle kendetegn, der er ved <strong>forskning</strong>en, og iden udstrækning det er muligt at afdække eventuelle huller i <strong>forskning</strong>en <strong>om</strong> <strong>landdistrikter</strong>ne.Da det fra starten var forholdsvis uklart, hvad der skulle definere landdistrikts<strong>forskning</strong>og dermed hvem der kunne k<strong>om</strong>me i betragtning, valgte vi at tage forskerne med på rådi forbindelse med en nærmere afgrænsning. Det betyder, at vi efter nogle indledende afgrænsningskriterier:• <strong>forskning</strong>en skulle være aktuel,• indholdsmæssigt helst dateres til 1990’erne,• handle <strong>om</strong> <strong>danske</strong> <strong>landdistrikter</strong>,• have en formel baggrund s<strong>om</strong> <strong>forskning</strong>,startede med at henvende os til nogle forskere, s<strong>om</strong> vi havde en formodning <strong>om</strong> villevære og s<strong>om</strong> også andre anså s<strong>om</strong> landdistriktsforskere. Ud over indsamling af almindeligedata <strong>om</strong> dem selv og deres aktiviteter blev de spurgt, <strong>om</strong> de anså sig selv for at lavelanddistrikts<strong>forskning</strong>, hvad det måtte være og hvem de i øvrigt kunne pege på s<strong>om</strong> muligekandidater, s<strong>om</strong> vi så tog kontakt med.Da der ikke k<strong>om</strong> flere nye kandidater frem, måtte ringen så være sluttet og feltet dækketind. I praksis viste det sig, at der fortsat k<strong>om</strong> nye forslag, men at de i tiltagende grad repræsenteredeen <strong>forskning</strong>smæssig gråzone - fordi de formelt set ikke havde rod i <strong>forskning</strong>sverdenen- og derfor ikke kunne k<strong>om</strong>me i betragtning i forbindelse med undersøgelsen.Til gengæld er det nok så interessant, at der i denne gråzone synes at være enmasse aktivitet, der altså støder op til den etablerede <strong>forskning</strong>.• Undersøgelsen k<strong>om</strong> til at <strong>om</strong>fatte 15 enkeltinstitutioner med et eller to <strong>forskning</strong>smiljøerfra hver.• 10 store <strong>forskning</strong>sprojekter varetaget s<strong>om</strong> et samarbejde mellem forskellige af deovenstående institutioner, typisk finansieret af statslige <strong>forskning</strong>sprogrammer.• 2 af de udpegede <strong>forskning</strong>smiljøer afviger fra de øvrige. Det ene driver landdistrikts<strong>forskning</strong>,men er en forening, og altså ikke en <strong>forskning</strong>sinstitution s<strong>om</strong> deøvrige. Det andet er eller var forankret på en <strong>forskning</strong>sinstitution men drev udviklingsaktivitet(og en vis afledt <strong>forskning</strong>) på forsøgsvilkår 1 .1Til forskel fra de mange i gråzonen er disse taget med i den nærmere undersøgelse, fordi de hver isærer udpeget af flere andre s<strong>om</strong> oplagte kandidater og trods alt på hver sin måde falder inden for de indledendeafgrænsningskriterier.6
• Vi har opnået kendskab til, at mindst 120 personer fra de pågældende instanser harværet i sving med landdistrikts<strong>forskning</strong> inden for de sidste år. Det har desværreikke været muligt at beregne hvor mange årsværk, de repræsenterer. Men set i forholdtil det samlede antal forskere i landet, svarer 120 personer (over en årrække)ligger antallet på under 1% af det samlede antal forskere, der blev registreret i Danmarki 1997.• De 10 store <strong>forskning</strong>sprojekter forek<strong>om</strong>mer samlet set at være de mest ressourcestærkepå flere måder. Det er netop også dem, der har været <strong>om</strong>fattet af en <strong>forskning</strong>spolitiskstrategi. Mange af delprojekterne må dog vurderes til at ligge i periferienaf eller uden for ”landdistrikts<strong>forskning</strong>”, se senere.• Midlerne til de store projekter k<strong>om</strong>mer fortrinsvis fra statslige programmer.• Landdistriktspuljen er stort set usynlig s<strong>om</strong> finansieringskilde for den undersøge<strong>forskning</strong>.• Økon<strong>om</strong>isk set vejer landdistrikts<strong>forskning</strong>en dog ikke særligt tungt. Selv den mestoptimistiske beregning fører til, at den vejer ca. 0,08% af det samlede offentlige<strong>forskning</strong>sbudget i Danmark.I beskrivelsen af de enkelte <strong>forskning</strong>sbidrag har det været muligt at indkredse feltet vedhjælp af nogle emnemæssige stikord for de enkelte institutioner. Forskernes favoritemnerer ”landskab” og ”administration/planlægning”. Men også emner s<strong>om</strong> ”bebyggelse”og ”kultur/etik” har manges interesse. Til gengæld er der ikke så mange, s<strong>om</strong> forsker ispørgsmål vedrørende fx lokalsamfund og menneskene i lokalsamfundene.For at kunne foretage en nærmere analyse af den samlede <strong>forskning</strong>, fandt vi det nødvendigtat foretage en afgrænsning af, hvad der er et landdistrikt til forskel fra andre distrikter.På den baggrund har vi opstillet en model for et landdistrikt og dets grundelementer.Der er tre grundelementer, s<strong>om</strong> kan indgå i landdistrikts<strong>forskning</strong>. Det er detsærlige fysiske element (at landbruget har sat markante spor), og enten det økon<strong>om</strong>iske(erhverv) eller det sociale/kulturelle (mennesker).Figur 1: Analysemodel7
- Page 1 and 2: Aktuel forskning om danskelanddistr
- Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSEForord..........
- Page 5: FORORDIndenrigsministeriet har øns
- Page 9 and 10: sempler på deltagelse af instituti
- Page 11 and 12: AFGRÆNSNING, FREMGANGSMÅDE OG BEG
- Page 13 and 14: INTERVIEWSAlle har indledningsvis f
- Page 15 and 16: • Mennesker i det agrare landskab
- Page 17 and 18: ET FØRSTE SAMLET BILLEDE AF LANDDI
- Page 19 and 20: søgsbasis, så der kunne drives fo
- Page 21 and 22: ke, måske ikke overraskende, også
- Page 23 and 24: Vi er ikke bekendt med, hvor store
- Page 25 and 26: • For atter andre er det områder
- Page 27 and 28: Landbrugssamfundet betyder dog fort
- Page 29 and 30: Emner i modellens restområde burde
- Page 31 and 32: FORSKNINGENS ARTHvad der er forskni
- Page 33 and 34: Samlet set forstærkes det indtryk,
- Page 35 and 36: LANDDISTRIKTSFORSKNINGEN VED EN SKI
- Page 37 and 38: klare tegn på, at det har ændret
- Page 39 and 40: Selv om andre lande kan hjælpe os
- Page 41 and 42: • Styringsmidler med sigte på la
- Page 43 and 44: • Det rekreative scenario (landdi
- Page 45 and 46: • Relationen mellem naturlandskab
- Page 47 and 48: Stikord• Lokal udvikling• Regio
- Page 49 and 50: Stikord• Arealanvendelse• Landb
- Page 51 and 52: 1. Bymiljø og byplanlægning.2. Re
- Page 53 and 54: Hvad?Kerneområderne er:• Problem
- Page 55 and 56: • Evaluering af MVJ-ordningen.•
- Page 57 and 58:
instituttets side, at en stor grad
- Page 59 and 60:
Hvad?Formålet er at foretage forsk
- Page 61 and 62:
Til trods for en stor projektportef
- Page 63 and 64:
Afdelingen tegner sig for det dansk
- Page 65 and 66:
BESKRIVELSE AF FORSKNINGEN I DE TV
- Page 67 and 68:
FORANDERLIGE LANDSKABERCenter for S
- Page 69 and 70:
Stikord• Arealanvendelse• Bebyg
- Page 71 and 72:
JORDBRUGET I LANDDISTRIKTERNES ØKO
- Page 73 and 74:
Deltagere er følgende:• Arkitekt
- Page 75 and 76:
• Produktions- og forbrugssammenh
- Page 77 and 78:
• Befolkningens præferencer med
- Page 79 and 80:
tionssamarbejde som sigter på at f
- Page 81 and 82:
Stikord• Administration/planlægn
- Page 83 and 84:
tionelle landskaber, hvorfra der og
- Page 85 and 86:
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjs
- Page 87 and 88:
PUBLIKATIONSLISTE - EKSEMPLERFortri
- Page 89 and 90:
Noe, E. (1999): Værdier, rationali
- Page 91 and 92:
PROJEKTLISTE - EKSEMPLERI det efter
- Page 93 and 94:
FIFU- Distancearbejde og lokalt næ
- Page 95 and 96:
- Projekterne REAL og PEARL (lokal
- Page 97 and 98:
Videncenter for planlægning i det
- Page 99 and 100:
LISTE OVER INTERVIEWPERSONERAbraham
- Page 101:
Department of Environmental and Bus