Aktuel forskning om danske landdistrikter - Syddansk Universitet

More documents

Recommendations

Info

• Handelshøjskolen i Aarhus.• Indenrigsministeriet.• Københavns Universitet (Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik).• Køge Museum.• Landbrugets Rådgivningscenter.• Landdistrikternes Fællesråd.• Landsforeningen af Landsbysamfund.• Landsplanafdelingen, Miljø- og Energiministeriet.• Langelands Museum.• Middelfart Museum.• Nationalmuseet.• Naturhistorisk Museum.• Odense Bys Museer.• PLS-Consult.• Skov- og Naturstyrelsen.• Strukturdirektoratet.• Vesteregnens Erhvervsknudepunkt, Økologisk Udvikling.Selv om der ikke er lavet en nærmere beskrivelse af aktørerne i gruppen ”Andre”, indgårviden om dens eksistens og mangfoldighed ikke desto mindre i den efterfølgendeanalyse. I litteraturlisten bagest indgår desuden flere eksempler på bidrag fra dennegruppe.16
ET FØRSTE SAMLET BILLEDE AF LANDDISTRIKTSFORSKNINGENUndersøgelsen afslører, at der umiddelbart er tale om en række forskellige forskningsbidragmed mange forskellige involveret.Det skal dog pointeres, at for de fleste var det et stort spørgsmål, hvad landdistriktsforskningoverhovedet skal forstås som, og om de selv fuldt ud kunne betragtes somlanddistriktsforskere. Ikke desto mindre fandt de fleste også, at det gav mening at taleom landdistriktsforskning, herunder at den burde intensiveres.De, som er kommet med i undersøgelsen, er de enkeltinstitutioner eller miljøer og centre,som er udpeget af andre som værende nogen, der laver landdistriktsforskning, ogsom i øvrigt faldt ind under vore egne indledende afgrænsningskriterier, se kapitlet ”Afgrænsning,fremgangsmåde og begreber”.Hver især har de selv indkredset, hvad deres landdistriktsforskning så måtte bestå af. Ogdet er det, som vi har tilstræbt at videregive i denne undersøgelse.HVEM ER DE?Der kan oplistes 15 deltagende forskningsinstitutioner, hvorfra der i flere tilfælde er taleom flere end én deltagende afdeling eller forskningsområde. Se i øvrigt kapitlet ”Hvemblev udpeget som landdistriktsforskere?”.Blandt institutionerne er der forholdsvis mange, som har tætte forbindelser til jordbrugssektoren,fx Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscentret for Skov & Landskab,Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole samt Statens Jordbrugs- og FiskeriøkonomiskeInstitut.En stor del af landdistriktsforskningen foregår imidlertid i regi af tværinstitutionelleforskningsprojekter eller centre, hvor vi har registreret 10 forskellige. Mange af institutionernedeltager i op til flere af de programfinansierede tværinstitutionelle projekter ellercentre, hvor nogle af institutionerne tilmed alene driver deres forskning i et sådantregi – dvs. at de ikke har ”egne” selvstændige projekter. Enkelte af institutionerne deltageromtrent eller slet ikke i de som regel statslige, programfinansierede aktiviteter, hvorforskningsaktiviteten således i højere grad kan siges at være bestemt af forskerne selveller andre parter. Det gælder FIFU og den ene del af SDU-E. Centret POET omfatterforsker-deltagerkredsen dog også ”kun” to institutter på AUC.17
Page 1 and 2: Aktuel forskning om danskelanddistr
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSEForord..........
Page 5 and 6: FORORDIndenrigsministeriet har øns
Page 7 and 8: • Vi har opnået kendskab til, at
Page 9 and 10: sempler på deltagelse af instituti
Page 11 and 12: AFGRÆNSNING, FREMGANGSMÅDE OG BEG
Page 13 and 14: INTERVIEWSAlle har indledningsvis f
Page 15: • Mennesker i det agrare landskab
Page 19 and 20: søgsbasis, så der kunne drives fo
Page 21 and 22: ke, måske ikke overraskende, også
Page 23 and 24: Vi er ikke bekendt med, hvor store
Page 25 and 26: • For atter andre er det områder
Page 27 and 28: Landbrugssamfundet betyder dog fort
Page 29 and 30: Emner i modellens restområde burde
Page 31 and 32: FORSKNINGENS ARTHvad der er forskni
Page 33 and 34: Samlet set forstærkes det indtryk,
Page 35 and 36: LANDDISTRIKTSFORSKNINGEN VED EN SKI
Page 37 and 38: klare tegn på, at det har ændret
Page 39 and 40: Selv om andre lande kan hjælpe os
Page 41 and 42: • Styringsmidler med sigte på la
Page 43 and 44: • Det rekreative scenario (landdi
Page 45 and 46: • Relationen mellem naturlandskab
Page 47 and 48: Stikord• Lokal udvikling• Regio
Page 49 and 50: Stikord• Arealanvendelse• Landb
Page 51 and 52: 1. Bymiljø og byplanlægning.2. Re
Page 53 and 54: Hvad?Kerneområderne er:• Problem
Page 55 and 56: • Evaluering af MVJ-ordningen.•
Page 57 and 58: instituttets side, at en stor grad
Page 59 and 60: Hvad?Formålet er at foretage forsk
Page 61 and 62: Til trods for en stor projektportef
Page 63 and 64: Afdelingen tegner sig for det dansk
Page 65 and 66: BESKRIVELSE AF FORSKNINGEN I DE TV
Page 67 and 68:
FORANDERLIGE LANDSKABERCenter for S
Page 69 and 70:
Stikord• Arealanvendelse• Bebyg
Page 71 and 72:
JORDBRUGET I LANDDISTRIKTERNES ØKO
Page 73 and 74:
Deltagere er følgende:• Arkitekt
Page 75 and 76:
• Produktions- og forbrugssammenh
Page 77 and 78:
• Befolkningens præferencer med
Page 79 and 80:
tionssamarbejde som sigter på at f
Page 81 and 82:
Stikord• Administration/planlægn
Page 83 and 84:
tionelle landskaber, hvorfra der og
Page 85 and 86:
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjs
Page 87 and 88:
PUBLIKATIONSLISTE - EKSEMPLERFortri
Page 89 and 90:
Noe, E. (1999): Værdier, rationali
Page 91 and 92:
PROJEKTLISTE - EKSEMPLERI det efter
Page 93 and 94:
FIFU- Distancearbejde og lokalt næ
Page 95 and 96:
- Projekterne REAL og PEARL (lokal
Page 97 and 98:
Videncenter for planlægning i det
Page 99 and 100:
LISTE OVER INTERVIEWPERSONERAbraham
Page 101:
Department of Environmental and Bus
show all

Aktuel forskning om danske landdistrikter - Syddansk Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?