• Bæredygtig arealanvendelse, i regi af centret Foranderlige Landskaber. Se senere.• Forbedret beslutningsgrundlag - viden <strong>om</strong> det lokale landbrug, i regi af Videncenterfor planlægning i det åbne land. Se senere.• Jordbrugernes produktionsmæssige muligheder for at tilpasse bedriften til lokalelandskabs- og miljømål, i regi af centret Mennesket i landskabsforvaltningen, se senere.• Scenarier for arealanvendelse, i regi af centret Foranderlige Landskaber. Se senere.• Scenariestudier <strong>om</strong> samspillet mellem natur, produktion og miljø, i regi af centretARLAS. Se senere.• Styringsmidler med sigte på landbruget og <strong>landdistrikter</strong>ne, sammen med AAU i regiaf Videncenter for planlægning i det åbne land. Se senere.Flere af medarbejderne ved DJF arbejder desuden med i projekter, s<strong>om</strong> har udspring andetsteds,fx på SDU-E.Eksempler på publikationer m.v.:• Caspersen, O. H. (1997): Dyrkningssystemer og arealforandringer i det åbne land.I: Grænser i landskabet 3, 3-6.• Dalgaard, T. (1999): Classification into Farm Types. A method for analysis of thefarming structure and the following consequences for the landscape and the environment.DJF.• Dalgaard, T. (1999): Udviklingstendenser og –muligheder for landbruget. Bidrag tilamtsrådskonference i Vejle amt. DJF.• Højring, K., Caspersen, O.H. & Rasmussen, B. (1999): Landskabsæstetisk hensyntageni bæredygtigt landbrug. Forskningsserien, Forskningscentret for Skov & Landskab,Hørsholm.• Noe, E. (1999): Værdier, rationalitet og landbrugsproduktion. PhD-afhandling vedAfdeling for Jordbrugssystemer, DJF; Afdeling for Landbrugs<strong>forskning</strong>, Sydjysk<strong>Universitet</strong>scenter og Institut for Økon<strong>om</strong>i, Skov og Landskab, KVL. Udgivet vedAfd. for Jordbrugssystemer, DJF.Hvordan?Afdelingens aktiviteter kan både betegnes s<strong>om</strong> anvendelsesorienteret <strong>forskning</strong> og meregrundlæggende <strong>forskning</strong>. DJF har således en funktion s<strong>om</strong> brobygger mellem universiteternesgrund<strong>forskning</strong> og rådgivningstjeneste, primærproduktion og industri til fordelfor jordbrugserhvervene.Afdelingen formidler sin viden via internationale artikler, s<strong>om</strong> har høj prioritet, nationaletidsskrifter og egne publikationsserier.48
Stikord• Arealanvendelse• Landbrug/<strong>om</strong>verden• LandskabKilder: Hjemmesiden www.agrsci.dk samt interviewsFOLKELIGT INSTITUT FOR UDKANTSFORHOLD (FIFU)Hvem?Folkeligt Institut for Udkantsforhold er er en selvejende institution med egen bestyrelseog en støttekreds s<strong>om</strong> bagland. Instituttet er hjemmehørende på Mors. Alle med interessefor sagen kan blive medlem af støttekredsen. Instituttet er således oprettet på initiativaf en kreds mennesker med interesse for udkants<strong>om</strong>rådernes vilkår.Der er ikke tilknyttet faste forskere, liges<strong>om</strong> instituttet på andre måder ikke har lighedmed et institut ved fx et universitet. Det er snarere et viden- og debatforum, s<strong>om</strong> formulerer<strong>forskning</strong>sopgaver og søger at skabe finansiering til at købe forskere ind i arbejdet.Instituttet arrangerer desuden seminarer og kurser.Hvad?Formålet er:• at drive <strong>forskning</strong> i <strong>danske</strong> og europæiske udkants<strong>om</strong>råders økon<strong>om</strong>iske og kulturellevilkår,• at formidle oplysning s<strong>om</strong> øger kendskabet til udkants<strong>om</strong>råders vilkår,• at medvirke til at skabe grundlag for offensive tiltag s<strong>om</strong> kan fastholde og udvideudkants<strong>om</strong>råders vilkår.Der er indtil nu gennemført to <strong>forskning</strong>sprojekter, s<strong>om</strong> er publiceret:• Elberg, K. & Karin Lund (1999): Hjemmefødning og verdensborger i den globalelandsby. Mors.• Lund, K. (1998): Distancearbejde og lokalt nærvær. Mors.Det næste projekt er planlagt til at handle <strong>om</strong> skolens kulturelle, sociale og økon<strong>om</strong>iskerolle i udkantssamfundet s<strong>om</strong> en del af grundlaget for et udkantssamfunds videre udvikling.Det vil blive igangsat, når der er tilvejebragt tilstrækkelige midler til formålet.49
- Page 1 and 2: Aktuel forskning om danskelanddistr
- Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSEForord..........
- Page 5 and 6: FORORDIndenrigsministeriet har øns
- Page 7 and 8: • Vi har opnået kendskab til, at
- Page 9 and 10: sempler på deltagelse af instituti
- Page 11 and 12: AFGRÆNSNING, FREMGANGSMÅDE OG BEG
- Page 13 and 14: INTERVIEWSAlle har indledningsvis f
- Page 15 and 16: • Mennesker i det agrare landskab
- Page 17 and 18: ET FØRSTE SAMLET BILLEDE AF LANDDI
- Page 19 and 20: søgsbasis, så der kunne drives fo
- Page 21 and 22: ke, måske ikke overraskende, også
- Page 23 and 24: Vi er ikke bekendt med, hvor store
- Page 25 and 26: • For atter andre er det områder
- Page 27 and 28: Landbrugssamfundet betyder dog fort
- Page 29 and 30: Emner i modellens restområde burde
- Page 31 and 32: FORSKNINGENS ARTHvad der er forskni
- Page 33 and 34: Samlet set forstærkes det indtryk,
- Page 35 and 36: LANDDISTRIKTSFORSKNINGEN VED EN SKI
- Page 37 and 38: klare tegn på, at det har ændret
- Page 39 and 40: Selv om andre lande kan hjælpe os
- Page 41 and 42: • Styringsmidler med sigte på la
- Page 43 and 44: • Det rekreative scenario (landdi
- Page 45 and 46: • Relationen mellem naturlandskab
- Page 47: Stikord• Lokal udvikling• Regio
- Page 51 and 52: 1. Bymiljø og byplanlægning.2. Re
- Page 53 and 54: Hvad?Kerneområderne er:• Problem
- Page 55 and 56: • Evaluering af MVJ-ordningen.•
- Page 57 and 58: instituttets side, at en stor grad
- Page 59 and 60: Hvad?Formålet er at foretage forsk
- Page 61 and 62: Til trods for en stor projektportef
- Page 63 and 64: Afdelingen tegner sig for det dansk
- Page 65 and 66: BESKRIVELSE AF FORSKNINGEN I DE TV
- Page 67 and 68: FORANDERLIGE LANDSKABERCenter for S
- Page 69 and 70: Stikord• Arealanvendelse• Bebyg
- Page 71 and 72: JORDBRUGET I LANDDISTRIKTERNES ØKO
- Page 73 and 74: Deltagere er følgende:• Arkitekt
- Page 75 and 76: • Produktions- og forbrugssammenh
- Page 77 and 78: • Befolkningens præferencer med
- Page 79 and 80: tionssamarbejde som sigter på at f
- Page 81 and 82: Stikord• Administration/planlægn
- Page 83 and 84: tionelle landskaber, hvorfra der og
- Page 85 and 86: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjs
- Page 87 and 88: PUBLIKATIONSLISTE - EKSEMPLERFortri
- Page 89 and 90: Noe, E. (1999): Værdier, rationali
- Page 91 and 92: PROJEKTLISTE - EKSEMPLERI det efter
- Page 93 and 94: FIFU- Distancearbejde og lokalt næ
- Page 95 and 96: - Projekterne REAL og PEARL (lokal
- Page 97 and 98: Videncenter for planlægning i det
- Page 99 and 100:
LISTE OVER INTERVIEWPERSONERAbraham
- Page 101:
Department of Environmental and Bus