Aktuel forskning om danske landdistrikter - Syddansk Universitet

modning om, at mange beskæftiger sig med landdistriktsforskning eller -udvikling udenfor den etablerede forskningsverden.For at trævle denne til dels ukendte og brogede forskningsverden op har vi valgt en såkaldteksplorativ metode. Det betyder, at vi startede med at henvende os til dem, som vikendte i forvejen og/eller ofte havde hørt om som værende landdistriktsforskere i deetablerede miljøer.Igennem samtalerne spurgte vi dem så, om de selv syntes, at de er landdistriktsforskere,hvad der skal til for at være det, og hvem de i øvrigt ville pege på som landdistriktsforskere.Vi spurgte dem desuden om, hvem de selv har et nærmere samarbejde med.Princippet i denne metode er som ringene i vandet - når der ikke kommer flere nye forslagtil kandidater, er feltet afdækket.Figur 2: FremgangsmådeSå langt kom vi dog ikke, for det viste sig, at der fortsat dukkede nye forslag op tæt pådeadline for rapporten. Her er det dog centralt, at de sidst tilkomne forslag forekommeros at ligge tæt på eller at være på den anden side af grænsen for, hvad vi indledningsvismener kan komme i betragtning som ”offentlig” landdistriktsforskning. Flere kan i detmindste betragtes som hobbydeltagere eller af anden grund befinde sig i en gråzone,hvad ”forskningselementet” angår.Metoden rummer teoretisk set en mulig svaghed. Fordi man (= forskerne) bedst kenderdem, der arbejder med det samme som en selv, er man tilbøjelig til at pege på nogen afsamme slags som en selv. Da vi imidlertid er stødt på de mange eksempler i gråzonen,må svagheden dog siges at spille en begrænset rolle. Det er snarere vores eget afgrænsningskriteriumaf ”forskning”, der i givet fald har forstærket indtrykket af en relativ storensartethed ved deltagerne.Det er her vigtigt at fastslå, at det som undersøgelsen omfatter er det, som de pågældendequa metoden har udpeget. Det billede som gengives, er altså forskningsverdenenseget billede af landdistriktsforskningen.12