Figur 8: LanddistriktsmodelI dette store rum kan der udpeges distrikter eller regioner. Distrikter eller regioner er dedelrum, der er bestemt af nogle særlige fysiske forhold (her det landlige), hvori menneskeragerer s<strong>om</strong> økon<strong>om</strong>iske og/eller sociale agenter i interaktion med disse særlige fysiske<strong>om</strong>givelser. Dem kan der være forskellige udgaver af, idet de hver især er struktureretaf forskellige interne samspil, hvor den fysiske dimension dog s<strong>om</strong> regel, historiskset har skabt grundlaget for forskellene. Belysningen af delrums forhold og udviklingkan man også kalde regional<strong>forskning</strong>.I <strong>landdistrikter</strong>nes rum er der tale <strong>om</strong> samfund, hvis fysiske forhold især har fremmetudviklingen af landbrug, der socialt og kulturelt set har afledt det man kan kalde landbrugssamfundet.Det vil kunne aflæses i det skraverede felt. Forskningen vedrørendedette rum er specialiseret regional<strong>forskning</strong>.Delrummene udvikles både pga. indre processer og pga. deres samspil med rummetudenfor, s<strong>om</strong> er de andre delrum, foruden de fælles samfundsmæssige betingelser. Defælles samfundsmæssige betingelser er fx det teknologiske stadium og den globale økon<strong>om</strong>iskeudvikling, s<strong>om</strong> vil præge de forskellige delrums fortsatte udvikling og samspil.Det betyder, at delrummene kan ændres og eventuelt helt forsvinde.Landdistriktsrum kan altså forsvinde eller skrumpe ind. Teoretisk set kan et delrum dogogså udvide sig. I de senere år har vi fx kunnet konstatere en stor udvikling i de såkaldtebynære <strong>landdistrikter</strong>, der målt i socioøkon<strong>om</strong>i og livsform har større lighedspunktermed byers end det, der var i forvejen. Spørgsmålet er her, <strong>om</strong> ikke de snarere skal opfattess<strong>om</strong> forstæder til de pågældende bycentre i stedet for s<strong>om</strong> <strong>landdistrikter</strong>.26
Landbrugssamfundet betyder dog fortsat meget, især i form af den kultur og tekniskesamt sociale infrastruktur, det har aflejret. Betydningen kan også fortsæt aflæses i detvakuum i mange <strong>om</strong>råder, der er opstået efter landbrugets tilbagegang 15 .Samlet set betyder denne opfattelse, at <strong>landdistrikter</strong> kan afgrænses til at være dér, hvorlandbrugssamfundets betydning fortsat kan spores i de grundlæggende strukturelle udviklingsmulighederog barrierer. Også selv <strong>om</strong> <strong>om</strong>rådet er præget af en forvandlingsprocesfra landbrugssamfund til noget andet.HVAD ER SÅ LANDDISTRIKTSFORSKNING MERE KONKRET?Ovenstående giver nogle ledetråde for, hvad der kan k<strong>om</strong>me i betragtning s<strong>om</strong> landdistrikts<strong>forskning</strong>.Først og fremmest skal den faglige behandling have s<strong>om</strong> grundlag, at der findes landligelokalsamfund med nogle objektive og subjektive egenskaber. eller eventuelt at der harværet tale <strong>om</strong> sådanne s<strong>om</strong> baggrund for det, man i øvrigt beskæftiger sig med (fx forvandlingsprocessenfra landdistrikt til moderne forstad).Det betyder bl.a., at det ikke er landdistrikts<strong>forskning</strong>, hvis det er en mere eller mindretilfældig empirisk aflæsning af temaer eller forhold, s<strong>om</strong> i princippet er allestedsnærværende.Forskningens temaer og synsvinkler skal have udgangspunkt i eksistensen af desærlige landlige lokalsamfund - både set fysisk, social/kulturelt og økon<strong>om</strong>isk - s<strong>om</strong> erdannet i forbindelse med landbrugssamfundet (og dets afmatning).Denne opfattelse fører til en frasortering af <strong>forskning</strong> på makroniveau, liges<strong>om</strong> en renteknisk- eller naturvidenskabelig <strong>forskning</strong>, s<strong>om</strong> fx <strong>forskning</strong> vedrørende flora og fauna,ikke falder ind under begrebet 16 . Landdistrikts<strong>forskning</strong> skal altså rumme elementer afsamfundsvidenskab og humaniora.Til illustration af hvad landdistrikts<strong>forskning</strong>en kan handle <strong>om</strong>, kan vi vende tilbage tilden tidligere model.Her kan vi indtegne 3 felter med nogle emner, der ifølge det foregående kan falde indunder landdistrikts<strong>forskning</strong>. Det er Felterne 1, 2 og 3. Her handler <strong>forskning</strong>en <strong>om</strong>samspillet mellem det særlige fysiske element og enten med de sociale/kulturelle forholdeller med de økon<strong>om</strong>iske forhold (erhverv) eller dem alle tre imellem. Det fællesfor dem er, at der indgår menneskelig adfærd, enten s<strong>om</strong> sociale/kulturelle og/eller økon<strong>om</strong>iskeagenter eller aktører.1516Det er i øvrigt ofte i tyndt befolkede <strong>om</strong>råder, beliggende i udkants<strong>om</strong>råder, men ikke nødvendigvis,teoretisk set.Denne frasortering fandt også sted ved den indledende afgrænsning. Men der er alligevel medtaget eksempler,s<strong>om</strong> vi efterfølgende er k<strong>om</strong>met i tvivl <strong>om</strong>, men ikke har frasorteret fordi det ikke i sig selvhar været et formål at ”kvalitetsmærke” <strong>forskning</strong>en. Der vil også altid være en gråzone.27
- Page 1 and 2: Aktuel forskning om danskelanddistr
- Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSEForord..........
- Page 5 and 6: FORORDIndenrigsministeriet har øns
- Page 7 and 8: • Vi har opnået kendskab til, at
- Page 9 and 10: sempler på deltagelse af instituti
- Page 11 and 12: AFGRÆNSNING, FREMGANGSMÅDE OG BEG
- Page 13 and 14: INTERVIEWSAlle har indledningsvis f
- Page 15 and 16: • Mennesker i det agrare landskab
- Page 17 and 18: ET FØRSTE SAMLET BILLEDE AF LANDDI
- Page 19 and 20: søgsbasis, så der kunne drives fo
- Page 21 and 22: ke, måske ikke overraskende, også
- Page 23 and 24: Vi er ikke bekendt med, hvor store
- Page 25: • For atter andre er det områder
- Page 29 and 30: Emner i modellens restområde burde
- Page 31 and 32: FORSKNINGENS ARTHvad der er forskni
- Page 33 and 34: Samlet set forstærkes det indtryk,
- Page 35 and 36: LANDDISTRIKTSFORSKNINGEN VED EN SKI
- Page 37 and 38: klare tegn på, at det har ændret
- Page 39 and 40: Selv om andre lande kan hjælpe os
- Page 41 and 42: • Styringsmidler med sigte på la
- Page 43 and 44: • Det rekreative scenario (landdi
- Page 45 and 46: • Relationen mellem naturlandskab
- Page 47 and 48: Stikord• Lokal udvikling• Regio
- Page 49 and 50: Stikord• Arealanvendelse• Landb
- Page 51 and 52: 1. Bymiljø og byplanlægning.2. Re
- Page 53 and 54: Hvad?Kerneområderne er:• Problem
- Page 55 and 56: • Evaluering af MVJ-ordningen.•
- Page 57 and 58: instituttets side, at en stor grad
- Page 59 and 60: Hvad?Formålet er at foretage forsk
- Page 61 and 62: Til trods for en stor projektportef
- Page 63 and 64: Afdelingen tegner sig for det dansk
- Page 65 and 66: BESKRIVELSE AF FORSKNINGEN I DE TV
- Page 67 and 68: FORANDERLIGE LANDSKABERCenter for S
- Page 69 and 70: Stikord• Arealanvendelse• Bebyg
- Page 71 and 72: JORDBRUGET I LANDDISTRIKTERNES ØKO
- Page 73 and 74: Deltagere er følgende:• Arkitekt
- Page 75 and 76: • Produktions- og forbrugssammenh
- Page 77 and 78:
• Befolkningens præferencer med
- Page 79 and 80:
tionssamarbejde som sigter på at f
- Page 81 and 82:
Stikord• Administration/planlægn
- Page 83 and 84:
tionelle landskaber, hvorfra der og
- Page 85 and 86:
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjs
- Page 87 and 88:
PUBLIKATIONSLISTE - EKSEMPLERFortri
- Page 89 and 90:
Noe, E. (1999): Værdier, rationali
- Page 91 and 92:
PROJEKTLISTE - EKSEMPLERI det efter
- Page 93 and 94:
FIFU- Distancearbejde og lokalt næ
- Page 95 and 96:
- Projekterne REAL og PEARL (lokal
- Page 97 and 98:
Videncenter for planlægning i det
- Page 99 and 100:
LISTE OVER INTERVIEWPERSONERAbraham
- Page 101:
Department of Environmental and Bus