I de efterfølgende figurer er alle de 65 projekter oplistet efter deres hovedemne.Figur 6 : Forskningens emne<strong>om</strong>råderRekreation/TurismeRegionaløkon<strong>om</strong>i/ socioøkon<strong>om</strong>iLokal udviklingLandskabLandbrug/<strong>om</strong>verdenKultur/etik m.v.K<strong>om</strong>petencer/UddannelseInnovationEntrepreneurshipBebyggelseArealanvendelseAdministration/ planlægning0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13Figur 7: Institutioners og tværgående projekters fokusRekreation/TurismeRegionaløkon<strong>om</strong>i/ socioøkon<strong>om</strong>iLokal udviklingLandskabLandbrug/<strong>om</strong>verdenKultur/etik m.v.K<strong>om</strong>petencer/UddannelseTværinstitutionelle projekter og centreEnkeltinstitutionerInnovationEntrepreneurshipBebyggelseArealanvendelseAdministration/ planlægning0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10I de tværinstitutionelle samarbejdsprojekter eller centre er der en tendens til, at de ”hårde”emner s<strong>om</strong> ”bebyggelse", ”landbrug/<strong>om</strong>verden" og ”landskab” er i højsædet. Hvil-20
ke, måske ikke overraskende, også er de emner, s<strong>om</strong> de pågældende deltagere i øvrigtarbejder med på deres hjemmeinstitutioner. Mens de mere ”bløde” emner s<strong>om</strong> ”entrepreneurship",”k<strong>om</strong>petencer/uddannelse” og ”lokal udvikling” alene foregår i enkeltinstitutionersregi.FORSKNINGENS VOLUMENHvor udgør mon landdistrikts<strong>forskning</strong>en af den samlede <strong>forskning</strong> i landet? Det præcisesvar er det ikke muligt at give, idet vi mangler oplysninger især <strong>om</strong> den <strong>forskning</strong>,s<strong>om</strong> løbende foregår s<strong>om</strong> en integreret del af fx universitetsforskernes ”frie” <strong>forskning</strong>.I det følgende prøver vi alligevel at give et vist indtryk af den størrelsesorden, s<strong>om</strong> indeværendeundersøgelses projekter og <strong>forskning</strong>saktører udgør.Selv <strong>om</strong> det ikke er muligt at gøre indsatsen op i årsværk, kan vi umiddelbart identificeremindst 120 personer, der igennem de sidste år har været i gang med landdistrikts<strong>forskning</strong>,enten på fuld- eller deltid. Det kan sammenlignes med det samlede antal videnskabeligemedarbejdere i den offentlige sektor, der fraregnet PhD-studerende udgjordeknap 14.000 i 1997, jf. Forskningsministeriet, 2000 8 .Det betyder, at landdistriktsforskerne (målt over en årrække) udgør mindre end 1% afden samlede forskerkreds i 1997. Da vi ved, at mange af de pågældende landdistriktsforskerereelt anvender en begrænset del af deres tid på landdistrikts<strong>forskning</strong>en fremforanden <strong>forskning</strong>, er tallet udtryk for den absolut maksimalt mulige indsats på <strong>om</strong>rådet.Landdistrikts<strong>forskning</strong>ens volumen kan imidlertid også gøres op i økon<strong>om</strong>i:Ved at gennemgå eksemplerne på projekter 9 , jf. projektlisten i bilaget, finder vi en ganskestor og bred <strong>forskning</strong>saktivitet. Der er tale <strong>om</strong> 77 projekter, hvor af de 50 er varetageti de tværinstitutionelle projekter eller centre. I flere tilfælde er der også flere end éninstitution <strong>om</strong> at gennemføre det pågældende projekt.Målt i økon<strong>om</strong>isk sammenhæng kender vi tilskuddene fra især de statslige <strong>forskning</strong>srådog ministerier til disse tværinstitutionelle initiativer:• ARLAS: 15 mill. kr. i 5 år - udløber i 2001.• Foranderlige landskaber: 39,5 mill. kr. i 4 år - udløber i 2000.• Grænser i landskabet: 18 mill. kr. i 5 år - udløber i 2000.• Jordbruget i <strong>landdistrikter</strong>nes økon<strong>om</strong>i og udvikling: 14 mill. kr. i 6 år – udløber i2001.• Landbrugsbygninger og -landskab: 9,7 mill. kr. i 4 år - udløber i 2003.• Mennesker i det agrare landskab: 5,5 mill. kr. i 3 år - udløber i 2001.• Mennesket i landskabsforvaltningen: 10 mill. kr. i 5 år – udløber i 2001.• POET: 2,3 mill. kr. i 1. år.• Videncenter for planlægning i det åbne land: ¾ mill. kr. pr. år - udløber i 2001.89Se hjemmesiden www.fsk.dk.Projektlisten må ikke opfattes s<strong>om</strong> udtømmende for, hvad der sker på <strong>om</strong>rådet. Den indeholder aleneprojekteksempler, s<strong>om</strong> må skønnes at være landdistrikts<strong>forskning</strong>.21
- Page 1 and 2: Aktuel forskning om danskelanddistr
- Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSEForord..........
- Page 5 and 6: FORORDIndenrigsministeriet har øns
- Page 7 and 8: • Vi har opnået kendskab til, at
- Page 9 and 10: sempler på deltagelse af instituti
- Page 11 and 12: AFGRÆNSNING, FREMGANGSMÅDE OG BEG
- Page 13 and 14: INTERVIEWSAlle har indledningsvis f
- Page 15 and 16: • Mennesker i det agrare landskab
- Page 17 and 18: ET FØRSTE SAMLET BILLEDE AF LANDDI
- Page 19: søgsbasis, så der kunne drives fo
- Page 23 and 24: Vi er ikke bekendt med, hvor store
- Page 25 and 26: • For atter andre er det områder
- Page 27 and 28: Landbrugssamfundet betyder dog fort
- Page 29 and 30: Emner i modellens restområde burde
- Page 31 and 32: FORSKNINGENS ARTHvad der er forskni
- Page 33 and 34: Samlet set forstærkes det indtryk,
- Page 35 and 36: LANDDISTRIKTSFORSKNINGEN VED EN SKI
- Page 37 and 38: klare tegn på, at det har ændret
- Page 39 and 40: Selv om andre lande kan hjælpe os
- Page 41 and 42: • Styringsmidler med sigte på la
- Page 43 and 44: • Det rekreative scenario (landdi
- Page 45 and 46: • Relationen mellem naturlandskab
- Page 47 and 48: Stikord• Lokal udvikling• Regio
- Page 49 and 50: Stikord• Arealanvendelse• Landb
- Page 51 and 52: 1. Bymiljø og byplanlægning.2. Re
- Page 53 and 54: Hvad?Kerneområderne er:• Problem
- Page 55 and 56: • Evaluering af MVJ-ordningen.•
- Page 57 and 58: instituttets side, at en stor grad
- Page 59 and 60: Hvad?Formålet er at foretage forsk
- Page 61 and 62: Til trods for en stor projektportef
- Page 63 and 64: Afdelingen tegner sig for det dansk
- Page 65 and 66: BESKRIVELSE AF FORSKNINGEN I DE TV
- Page 67 and 68: FORANDERLIGE LANDSKABERCenter for S
- Page 69 and 70: Stikord• Arealanvendelse• Bebyg
- Page 71 and 72:
JORDBRUGET I LANDDISTRIKTERNES ØKO
- Page 73 and 74:
Deltagere er følgende:• Arkitekt
- Page 75 and 76:
• Produktions- og forbrugssammenh
- Page 77 and 78:
• Befolkningens præferencer med
- Page 79 and 80:
tionssamarbejde som sigter på at f
- Page 81 and 82:
Stikord• Administration/planlægn
- Page 83 and 84:
tionelle landskaber, hvorfra der og
- Page 85 and 86:
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjs
- Page 87 and 88:
PUBLIKATIONSLISTE - EKSEMPLERFortri
- Page 89 and 90:
Noe, E. (1999): Værdier, rationali
- Page 91 and 92:
PROJEKTLISTE - EKSEMPLERI det efter
- Page 93 and 94:
FIFU- Distancearbejde og lokalt næ
- Page 95 and 96:
- Projekterne REAL og PEARL (lokal
- Page 97 and 98:
Videncenter for planlægning i det
- Page 99 and 100:
LISTE OVER INTERVIEWPERSONERAbraham
- Page 101:
Department of Environmental and Bus